31. december 2010

Dronningens nytårstale 2010

Danmarks smukke regent
"Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed, som jeg har modtaget, ikke mindst i forbindelse med min 70-års-dag i april. Den dag har lagt et lys og en glæde ind over hele året, som har varmet og rørt mig mere end jeg kan sige. Det skete ikke blot her i København på selve dagen, men jeg mødte det også rundt omkring i landet, hvor jeg end kom, alene eller sammen med min familie, og det kom også til at præge vort besøg på Færøerne.


Selvom vi alle hver især nok kan finde meget at glædes over i det forløbne år, har det ikke desto mindre været et år præget af den økonomiske krise, der har ramt verdenssamfundet og dermed også det danske samfund.


Det er bekymrende, for mange har mistet deres arbejde, butikkerne tjener færre penge, når kunderne har mindre at købe for, og krisens globale omfang gør, at virksomhederne er ramt af mindre omsætning både ude og hjemme.


Ikke desto mindre er Danmark blandt de nationer, som krisen har ramt mindre hårdt.


Gennem krisen har det hjulpet os, at vi her i Danmark har haft velstand og opsparing at tære på. Men det, vi har at stå imod med, er ikke alene vores solide materielle rigdom. Vi er også rige på andre måder. Vi har et grundfæstet fællesskab, som vi er stolte af. Det går langt, langt tilbage i vor historie, tilbage til den frie forfatning; ja, længere endnu, for Grundloven af 1849 kan netop ses som en bekræftelse af et fællesskab, som allerede eksisterede.


Fællesskabet er en stærk kvalitet, som vi skal skønne på, og som vi har brug for, når tiderne er mindre gunstige. Vi skal sammen bruge vores idérigdom, vores flid og skaberkraft. Det er egenskaber vi kan trække på, når vi nu søger at vriste os helt ud af krisens greb.


Når vi ser, hvordan andre bliver stadig dygtigere, skal vi ikke lade os skræmme af det, men lade det være en spore for os. Vi må ikke stille os tilfreds med det, vi engang var dygtige til, men fortsat bruge den blanding af individualisme og sammenhold, som har bragt os langt.


Kriser og vanskelige tider har Danmark kendt mange af i tidens løb, men vi er sammen kommet igennem dem, og alle har været med.


Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske overfor hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver?


Så er det ikke alene en økonomisk krise vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred. Det er en krise, der kommer snigende og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt.


Den krise, der så at sige kan måles og vejes, som man kan sætte tal på og tegne kurver over, er ikke nær så alvorlig, som hvis det er vore værdier og holdninger, der vakler. Den økonomiske krise vi nu står i, skal vi nok finde vej ud af på kortere eller længere sigt; men vi skal ud af den med anstændigheden i behold og uden at sætte fællesskabet over styr.


I løbet af det seneste par generationer har samfundet udviklet sig sådan, at vi kan leve mere og mere trygt, både økonomisk og socialt. Vi har vænnet os til frit at kunne vælge og vrage i stort som i småt. Vi har fået det så godt, at vi næsten har glemt, at vore valg også har konsekvenser, og at ikke alle livets vilkår kan vælges til eller fra.


Vi mennesker lever i gensidige afhængighedsforhold. Det gælder i dag, som i går og til alle tider. Tidligere stod det måske mere klart, dengang man levede i de små landsbysamfund, hvor mange opgaver måtte løses i fællesskab, og da flere generationer ofte levede under samme tag, og enhver havde sine opgaver at varetage over for hinanden. Det var et afhængighedsforhold, der var tydeligt for enhver. I dag har vi overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkelts opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse over for såvel vore nærmeste, som for dem vi ikke lige løber på i det daglige.


Vi har opnået en frihed til at forme vort eget liv, som tidligere generationer aldrig har kendt magen til, og det skal vi skønne på. Men vi bør også huske, at ingen kan klare sig selv helt alene. Derfor skal vi også passe på det samfund, som vi kender som en tryg ramme om den enkeltes udfoldelse, og have øjne og ører og hjerte åbne for vore medmennesker.


På årets sidste aften, hvor så mange samles med familie og venner, skal vi ikke glemme dem, som må fejre nytår langt herfra. Særligt tænker jeg på vore soldater i Afghanistan. De er sat på en opgave, som er yderst vanskelig og farefuld, men de udfører den målrettet og ansvarsbevidst og med stort mod. Både de og deres pårørende herhjemme skal være i vore tanker i aften. Det kan være hårdt at sidde hjemme, mens éns kæreste er langt væk i farefulde omgivelser. Fra Kronprinsen, som kort før jul har besøgt vore soldater, ved jeg, at de går til deres opgaver med både alvor og frimodighed, og at de er sig bevidst, at de magter dem.


Ikke desto mindre har vores indsats i Afghanistan en høj pris: adskillige unge danskere har mistet livet også i år. Lad os i aften mindes dem og tænke på deres pårørende, deres venner og kammerater, som nu sidder tilbage med savnet.


Nogle af vore soldater er vendt hjem hårdt sårede, og andre er psykisk mærkede af deres oplevelser. For dem alle gælder det, at de har fortjent al vor omsorg og anerkendelse. I efteråret havde jeg lejlighed til at møde nogle af vore sårede soldater under deres genoptræning på Rigshospitalet. De viser alle et livsmod og en utrolig vilje til at overvinde deres handicap, som gjorde et stort indtryk på mig, og som kun kan vække beundring.


Jeg sender mine nytårshilsner til alle danske mænd og kvinder, der arbejder for vores sikkerhed og tryghed indenfor Forsvaret, Beredskabet og Politiet. Jeg ønsker et godt nyt år for jer alle, hjemme såvel som ude, hvor I end er.


Ved nytårstid går mine tanker som altid til de danske syd for grænsen. De er en del af vort danske fællesskab. Det bånd er aldrig blevet brudt, det er vi stolte over.


Hvert år er det en glæde for Prinsgemalen og mig at komme på besøg rundt omkring i landet. I år gik turen også til Færøerne, og til sommer planlægger vi et længere besøg i Grønland med Dannebrog. Det ser vi meget hen til, og når jeg i aften sender mine nytårsønsker til Færøerne og til Grønland, vil jeg samtidig takke for den tillid, der vises mig og min familie såvel i Grønland som på Færøerne og for de varme bånd, som jeg føler knytter os sammen.


For min familie og mig har 2010 været et godt år med mange glæder. Nu ser vi frem til det nye år med stor forventning, ikke mindst til den familieforøgelse, som vi venter i januar. Det varmer og glæder os alle at mærke den hjertelige interesse, som møder os fra alle sider, hvor vi end færdes.


I gode tider skal vi huske på, at medgang ikke er nogen selvfølge, og at der altid er nogle, for hvem hverdagen kan være trang. Når tiderne er dårlige, skal vi ikke glemme vort gode humør, og at et smil er med til at bære os gennem hverdagen, også når den er grå.


Så lad os møde det nye år med fortrøstning, og lad os vise hinanden tillid i stort som i småt. Det skal være mit ønske for året 2011.


GUD BEVARE DANMARK"

______________________________________________________________

Fakta om dronningens nytårstale:
  • Talen sendes direkte klokken 18 fra dronningens arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg.
  • Udkastet til talen kommer fra Statsministeriet. Dronningen taler udkastet igennem med sin kabinetssekretær og supplerer gerne med et eller flere temaer. Når talen er færdig, får Statsministeriet den til gennemlæsning.
  • Traditionen med regentens nytårstale går tilbage til begyndelsen af den tyske besættelse, nærmere den 1. januar 1941. Her var det dronningens farfar, Christian X, der holdt den første radiotransmitterede tale.
  • I 1958 holdt dronningens far, Frederik IX den første tv-transmitterede nytårstale.
  • Omkring 75 procent af befolkningen lytter til dronningens nytårstale. 

-----

Årets sidste dag i billeder

Jeg har været ude og tage billeder på denne årets sidste dag. Det er smukt derude. Nyd billederne og syng evt. Blichers dejlige sang også.







Det er hvidt herude
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914


Det er hvidt herude,

kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.



Det er tyst herude,

kun med sagte pik på rude

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger,

finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.



Det er koldt herude,

ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.



Hanen sig opsvinger

på en snemand, sine vinger

klaskende han sammenslår.

Krummer halsen stolt og galer -

hvad monstro han vil, den praler?

Hvis endda om tø han spår!



Inderlig jeg længes

efter vår, men vintren strænges,

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!








OBS! Klik på billederne for at se store versioner.







Koh-I-Noor diamanten

Når man klikker for at se min profil, kommer dette billede frem af Koh-I-Noor diamanten, men det er automatisk skåret ned i størrelse. Derfor indsætter jeg det her, så alle kan klikke på billedet og se det i sin fulde størrelse. Diamanten er utrolig smuk.

Koh-I-Noor diamanten er på intet mindre end 105 karat, og var i mange år den største diamant i verden. Den blev fundet i en mine i Indien og har efter mange skiftende ejere i 1877 fundet sin destination i de engelske kronregalier - nemlig i en krone tilhørende den daværende kejserinde af Indien, engelske dronning Victoria. Første gang diamanten er omtalt er i 1306, men den menes at være mere end 5000 år gammel.

Koh-I-Noor diamanten siges at indeholde en forbandelse. En hinduistisk tekst fra netop 1306 fortæller, "Den, der ejer denne diamant, vil eje verden, men vil også opleve alverdens ulykker. Kun Gud, eller en kvinde, kan bære den straffrit." Forbandelsen lader da også til at have haft sin effekt, da alle ejere før dronning Victoria var mænd, som enten mistede deres trone eller kom ud for ulykker.

Jeg er en kvinde, så jeg kan kalde mig Koh-I-Noor uden fare for ulykker af den grund. Desuden elsker jeg diamanter og ville naturligvis meget gerne eje Koh-I-Noor. Endelig ser jeg et lille ordspil i navnet. Når det siges højt, lyder det som "ko i nord", som jeg så tolker videre på til at en ko = en kvinde og nord = Nordjylland. Ergo er Koh-I-Noor = Kvinde i Nordjylland.

Det er ikke et tilfældigt valgt navn, jeg har her.

-----

Bageresultater

I går bagte jeg italiensk brød (med majsmel), og i aftes satte jeg så bagemaskinen til at bage durumbrød, så det kunne være nybagt kl. 7 her til morgen. Det virkede perfekt!

Hvor er det dog lækkert at stå op til nybagt brød! Det havde jeg nok aldrig forestillet mig skulle ske, når jeg står op ved 3-4 tiden til hverdag, men nu er det en reel mulighed, som helt klart skal benyttes.

Begge brød har været meget luftige og med sprød skorpe, og smagen er upåklagelig. Rengøringen er supernem og overstået på få sekunder. Alt ialt er bagemaskinen et hit hos mig.

Nybagt og stadig lunt durumbrød
Jeg lovede at tage billeder af brødet, men begge gange har jeg været for hurtig til at tage det ud, skære af det og smage.

Det italienske brød smagte lidt a la giabatta, og vil være godt iklædt chorizo pølse, ost, parmaskinke og melon eller som tilbehør til kraftige retter.

Durumbrødet smager som et almindeligt franskbrød med lidt mere fyldig smag. Velegnet til kaffebordet.

-----

30. december 2010

Køkkenmaskiner - og min nye bagemaskine

Jeg har i mandelgave vundet en bagemaskine, og nu har jeg klargjort den, som det foreskrives. Når bageformen er afkølet, skal jeg prøve en af opskrifterne af. Jeg tror, det skal være italiensk brød, som indeholder majsmel. Jeg var lige i Kvickly Extra for at få tørgær, majsmel og durummel. Lidt overraskende at det ser ud til at være meget lidt solgte varer. Min lokale Dagli'Brugsen har ikke engang tørgær. Men ok jeg har jo heller aldrig haft brug for det før. Jeg regner med at det kan holde sig meget længe, så jeg kan jo bare købe et parti af gangen, så jeg altid har noget liggende. Hvis altså det bliver et hit med bagemaskinen.

Jeg synes, det virker til at være enten/eller med bagemaskinerne. Enten er folk vilde med dem, og bruger dem hele tiden, eller også er maskinerne meget hurtigt røget i skabet og ikke taget ud igen.

En ting, der er vigtig for mig, når det kommer til køkkenmaskiner, er, at de skal være nemme at rengøre. Jeg gider ikke bruge halve og hele timer på rengøringen. Den tid, køkkenmaskinen skulle spare mig for, er jo dermed blot flyttet til en anden opgave.

Jeg købte for mange år siden en pålægsmaskine. Det fungerede fint, så længe jeg selv parterede grise og lavede masser af pålæg. Så blev pålægsmaskinen brugt en halv dag, og så havde jeg skiveskåret pålæg til lang tid i fryseren. Men sidenhen blev det kun til en enkelt hamburgerryg eller stegrester osv., og så holdt det ikke pga. den omfattende rengøring efterfølgende. Jeg endte med at bytte den væk for en flaske hvidvin.

Bagemaskinen ser indtil videre ud til at være rengøringsvenlig, men det må komme an på en prøve, når jeg har bagt første brød. Fotos og vurdering følger...

-----

Slut med julemad!

Pasta alla tonno
Jeg nyder den danske julemad og har smæsket i den i dagevis, men nu har jeg bare fået nok! Jeg får kvalme ved tanken om mere fed sovs og fedt.

I går købte jeg ind, og resten af dagen levede jeg af rejer, salater og brød. Åh så dejligt det var!

Lige nu er jeg ved at lave en ret, jeg har set på TV, hvor en smuk, ung kvinde rejste rundt i Italien og besøgte lokale spisesteder. Om lidt skal jeg have "Pasta alla tonno", som betyder pasta med tun. Det er en meget enkel ret og jeg elsker den for sin lethed og gode smag. Der er masser af hvidløg i, men det er så langt fra dansk julemad, jeg kan forestille mig, så det er kun godt.

"PASTA ALLA TONNO" (3-4 personer)
2-6 fed hvidløg - alt efter hvor glad du/I er for hvidløg!
2 dåser tun i olie
2 dåser hakkede tomater
Salt og peber
Passende mængde spaghetti til jeres appetit.

Sæt vand over til at koge spaghettien. Kog den som vanligt, når vandet koger.

Hæld olien fra tunen i en gryde og varm olien op.

Pil hvidløgene og skær den hårde ende af. Tryk feddene flade med en bred kokkekniv. Svits dem i olien.
Når hvidløgene har fået lidt farve tilsættes tunen. Findel den mens du rører lidt.
Tilsæt tomaterne og varm det hele op.
Smag til med salt og peber. Der skal forholdsvis meget salt i, da tomaterne kræver salt men smag dig frem.
Bon appetit!

-----

34 år med hovedpine

Hovedpine er ikke en del af min hverdag nu, men det var det faktisk indtil mit 34. år. Jeg er blevet undersøgt utallige gange uden held, og som kun 7 (eller var det 9) årig kom jeg på migrænemedicin.

Det har været barsk og i perioder har jeg ikke kunnet holde det ud. Da jeg som 34 årig kontaktede en optiker, fordi jeg mente, jeg skulle have skærmbriller, var jeg oppe på 10-20 Kodimagnyler om dagen.

Optikeren var grundig og sagde ikke meget undervejs. Da vi var færdige, spurgte han, "Har du aldrig hovedpine?" Det måtte jeg konstatere, at jeg jo havde. Det kunne han godt forstå, for jeg var født langsynet og burde have haft briller for længe siden. Han lovede mig desuden, at min hovedpine ville forsvinde, når jeg fik briller.

Jeg var ved at græde over den besked! Og han fik ret. Kort efter jeg havde fået brillerne og vænnet mig til det anderledes "udkig", forsvandt min hovedpine. Nu har jeg kun hovedpine af og til, og det er yderst sjældent, at den hænger ved som idag.

Har du meget hovedpine? Så få lige checket synet hos en optiker. Måske er det så enkelt at ændre.

-----

Hovedpine

Vågnede kl. 2 i nat med hoved- og underlivssmerter. Hovedpinen stammede klart fra at have skåret tænder, for den sidder hele vejen fra kæben, op langs tindingerne og til hovedet bag panden. Underligt hvorfor jeg gør det for tiden. Måske fordi jeg har mange spekulationer, der kører videre i søvne. Jeg slugte et par hovedpinepiller og gik i seng lidt senere igen.

Nu er klokken blevet seks og hovedpinen er stigende. Det er slemt, når det gør ondt i hovedet. Jeg kan ikke abstrahere fra det, fordi alt jeg foretager mig skal igennem hovedet. Jeg har igen slugt et par piller, og når det bliver lyst må jeg ud og have noget frisk luft og røre min krop. Måske får jeg løsnet lidt op for de steder, hvor jeg spænder.

Trækker mg tilbage nu og har ondt af mig selv til pillerne virker...

-----

29. december 2010

Min nytårsgave til mig selv

Kaninpelsvesten
Jeg gjorde det!
Jeg fik byttet både sko og ur, og jeg gik også forbi forretningen med den pels, jeg var så forelsket i før jul.

Den var nedsat fra 2.600,- kr. til 1.400,- kr. så jeg sprang ud i det og gav mig selv en nytårsgave. Den er så lækker, smuk og ufattelig blød. Kaninpels overalt på denne lange vest, som jeg glæder mig til at tage i brug. Nu mangler jeg bare en anledning!

Gavebyttedag

Jeg har fået et par julegaver, der skal byttes, og jeg har på forhånd bestemt, at alle andre fik ordnet det med at bytte julegaver de foregående to dage, så nu er der fri bane til mig.

Sådan er det nødt til at være, for gaverne skal jo byttes ret hurtigt, og jeg får klaustrofobi, når der er mange mennesker omkring mig. Især stressede mennesker.

Sandalerne, jeg har fået, er 3-4 numre for store! Jeg ville ellers mene, at det måtte være meget enkelt for min mand at kigge på et par af mine sko for at finde den rette størrelse, men så langt tænkte han nok ikke ;)
 
Mit ur efter ombytning
og lidt ekstra indskud
Armbåndsuret er hammersmart men mine øjne er blevet gamle, så jeg må have et urskive, hvor man faktisk kan se både tallene og især viserne. Det bliver det måske ikke så smart af, men pointen med uret er vel også, at jeg skal kunne se, hvad klokken er.

Jeg så en lækker, lang pelsvest under julegaveindkøbene. 2.600,- kr. kostede den, og det var ikke lige hvad der lå i lommen den dag. Hvis det bliver rigtig slemt for mig idag, vil jeg lokke mig selv til tålmodighed ved tanken om, at jeg så lige kan smutte omkring og se, om den stadig er der og måske er kommet på udsalg til en rigtig god pris.

Så! Nu er jeg vist at have samlet mig mod. Skoene og uret ligger klar. Bilen skal lige graves fri og så er det afsted. Jeg kan godt. Jeg ved det. Nu gør jeg det!


Edit: Dette er mit første blogindlæg nogensinde :)