Søg og du skal finde

1. januar 2011

En lille fjer på

For en stund har vi haft besøg af en solsort i kælderen. Den havde ikke inviteret sig selv, men blev medbragt af Fie. Fie var meget stolt, da hun afleverede den levende solsort til min søn. Solsorten derimod brød sig ikke særligt om selskabet, og har uden nogen som helst tvivl været ved at dø af skræk, mens både min søn og Fie prøvede at fange den. Sønnen for at sætte den fri i naturen igen, og Fie for at lege dødsensfarlig leg med den.



Min søn vandt, og da han havde fanget den i sin T-shirt, stoppede den med at spille død (som den havde gjort når Fie kom tæt på).

















Fie holder skarpt øje med min søn og solsorten - men på afstand da jeg lige har råbt af hende for at forsøge at få fat i solsorten igen. Fie har lært, at fugle er forbudt, mens mus er ok at fange. Jeg tror, hun måske har glemt det?!?

Desværre fokuserede kameraet på standerlampen, og det hele gik stærkt, men Fies skarpe blik er ikke til at tage fejl af.






 

Gulvtæppet har fået en lille fjer på eller to...




















Her præsenterede Fie gæsten for min søn. Måske Fie mente, de kunne hygge sig med lidt skærmkiggeri?
















Stakkels solsort! Men nu er den fri igen. Den fløj herfra omend den virkede en smule handicappet. Jeg håber, den ikke var mere skadet end at den kommer sig helt. Mon ikke den fremover holder lidt bedre afstand til katte? Jeg tror det.

-----

3 kommentarer:

  1. Dejligt at både søn, kat og solsort overlevede :-)

    SvarSlet
  2. Sikke et drama, og selvom den stakkels fugl er et led i fødekæden, var det godt den fik lov at leve.

    SvarSlet
  3. Stakkels lille fugl.....og lidt synd for Fie at hun ikke måtte demonstrere sine mesterlige dræberinstinkter, lige der midt i det hele :-))

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)