10. januar 2011

Føj for en mandag

Nu har jeg fået mig en god lang lur, så mandagen er ved at være ovre, og det er vist godt nok. Her er lige zappet fra en mail til en veninde, hvordan mandage kan være:

"... Jeg har nemlig rigtig MANDAG idag! Føj! Jeg havde ellers planlagt en stille og dejlig start på ugen som ellers nok skal blive travl nok. Bagemaskinen var sat til at have nybagt brød kl. 3, og så skulle jeg sidde og hygge mig inden job. Jeg vågenede af mig selv og tænkte, jeg lige så godt kunne stå op og lave kaffe til brødet var klar. Dappede så ud i køkkenet og så til min skræk, at klokken var 4:45!! Jeg møder 20 min.'s kørsel herfra kl. 5:00 - normalt... Drønede ned i vaskerummet i kælderen efter en arbejds-T-shirt, der var smidt i tørretumbleren, da jeg kom hjem i aftes. De var stadig fugtige! Pis også! Måtte så tage en af mine egne, og det er altså ikke ok at gå i andet end firmaets tøj... Men sådan blev det. Samle tingene sammen og lige tænke efter om jeg nu havde det hele med. Adgangskort og nøgler. Check! Mobiltelefon, smøger og bilnøgler. Check! Og så børste tænder og afsted.
Jeg var formentlig fremme 5:20 og at være 20 min. bagefter på en i forvejen presset tre timers akkord er meget. Jeg bare drønede rundt alt hvad remmer og tøjler kunne holde. Mandagsområdet fik ikke supergrundig rengøring men kun den daglige ligesom resten af etagen. 6:40 var jeg midt i huset og undrede mig over, at der var så mørkt på de andre etager, men så så at der "var liv" i stueetagen. Tror du ikke, at kun een af os fire derude mødte til tiden idag. Der var panik på, da jeg ringede og vækkede kollegaen, der endnu ikke var mødt. Og selvfølgelig var det lige dagen, hvor chefen kiggede ind... *suk*
Vore støvsugere skal være slukkede efter kl. 8:00, og præcis kl. 8:00 slukkede jeg min, mens sveden løb over hele kroppen. ENDELIG tid til at trække vejret og få en kop morgenkaffe! Forresten glemte jeg at fortælle, at jeg kørte temmelig stærkt ind på jobbet, og først opdagede - da jeg stod ud af bilen - at det var glat! Jeg må have en skytsengel, der holdt hånden over mig idag, for jeg burde nok være kørt galt. Grim tanke...
Resten af arbejdsdagen gik heldigvis stille og roligt (næsten men ikke værd at brokke mere over) takket være de søde mennesker på 3. Fik snakket lidt om rejsen til Goa med et par stykker som er så glade på mine vegne over, at jeg skal derned og have den fede oplevelse i mit liv. Den ene har en veninde, som er vild med Goa, og jeg spurgte om ikke hun kunne lokke nogle tips ud af hende, som jeg måske kunne bruge. Veninden er i Sydamerika lige nu, men hun sendte straks en mail afsted, og så håber vi bare, at hun læser mail dernede fra, inden jeg rejser på fredag. Hvor er det bare sødt og hjælpsomt, ikk'? :)
Elleve nul dut forlod jeg Fort Knox og jeg vidste, at jeg burde køre til Sahva i midtbyen efter støttestrømper til flyveturen (den varer 12 timer!), men jeg orkede det bare ikke. Det kan nemt tage to timer bare at hente et par støttestrømper, fordi jeg skal lede efter parkering, gå en halvlang tur osv. Jeg bestemte mig for, at Kvickly godt kunne finde på at købe sådan nogle hjem, så jeg kunne jo lige køre ind på vejen og få dem der. Om de hedder det ene eller det andet er mig ligegyldigt. Men nej, jeg var igennem alle hylder otte gange i hele Kvickly (overdrivelse fremmer forståelsen ;) og de havde dem ikke. Vrissen forlod jeg stedet og kørte videre hjem. Hvad er så det første jeg tænker på, da jeg når hjem? Det var sq da idag, jeg skulle købe den toscanske rødvin i Kvickly til kollegaen, der skal have den i morgen. For dælendytmeda hvor er det bare ikke min dag!
Maleriet til fødselaren
Jeg nægtede at starte bilen igen! Nægtede at udfordre mig selv mere på sådan en mandag! Nægtede at stole på mere skytsengelbeskyttelse! Jeg smed arbejdsbukserne og gik i kælderen for at finde et maleri til kollegaen i stedet. Det er da også meget mere personligt. Men til gengæld aner jeg ikke, om han vil synes, at det er hammergrimt, og den slags kritik tåler jeg ikke så godt for noget, der er af så personlig betydning for mig som mine malerier er det. Men sådan bliver det altså. Jeg har endda valgt et med lilla farver! Mon det går til en 65-årig?!? Jeg tror, jeg beder ham om ikke at åbne det før onsdag (hans fridag) derhjemme, for så skal jeg ikke se skuffelsen i hans ansigt, HVIS NU han bliver skuffet. Jeg kan vel fortælle ham, at han bare kan sælge det videre, hvis ikke det er ham.
Nu sidder jeg i T-shirt og næsten bar mås i sofaen og selvom både sønnen og manden med hver deres påskud vil have mig til midtbyen sammen med dem, har jeg nægtet at flyttet mig ud af stedet. Det eneste andet sted, jeg vil befinde mig resten af dagen er under dynen blot for at vente på, det bliver tirsdag. Slå lige den mandag!"
I morgen er det tirsdag og så får jeg en ny chance for en ny start. Det glæder jeg mig til! :) 

-----

6 kommentarer:

  1. Jeg bliver helt forpustet når jeg læser om din dag.. Troede længe, at du havde set forkert på uret.. ;-) Men nej.. en forfærdelig rigtig MANDAG, som man bare ikke gider ret mange af..
    Hvis jeg var din kollega ville blive superglad for et maleri.. meget bedre end rødvin, eller tom rødvinsflaske.. ;-)
    Håber din tirsdag er en god dag

    SvarSlet
  2. Hej Inge :)
    Ja, det var virkelig en møgdag, men tirsdagen er så dét bedre :) Kollegaen blev helt rørt over gaven. Han plejer ikke at stå tilbage for nogle flabede (på den kærlige måde) kommentarer, men idag blev han sørme mundlam. Der fik jeg ham! ;)

    SvarSlet
  3. Sikke da en mandag - godt der kun er en af dem i ugen :)Dejligt at kollegaen satte pris på dit maleri - det ser også bare rigtig godt ud - og husk nyd din tirsdag :-)

    SvarSlet
  4. Tak Runa :)
    Jeg nyder den i fulde drag!

    SvarSlet
  5. Uh de er slemme sådanne dage. Det er mærkeligt ved disse dage et ikke en men mange ting går galt.
    Godt du har dit gode humør til at komme oven på igen og to ens dage er uhyre sjældende.

    SvarSlet
  6. by lotte> Ja, det har du da ret i. To sådan dage kommer vist sjældent i træk. I alt fald har idag været rigtig fin :)

    SvarSlet