24. januar 2011

Indkøb i Indien

Min Sis har bedt om at se billeder af det, jeg har købt i Indien, så her kommer det - selvom jeg ikke har købt ret meget.

Først er det de fine armbånd i trævoks, jeg fik lavet.


En lille og meget smuk indisk kvinde fulgte mig rundt i storbyen en dag, jeg hyrede en taxi en hel formiddag for at shoppe en smule. I stedet for blot at give hende drikkepenge som tak for hjælpen med at finde de gode ting, købte jeg nogle af hendes smykker - angiveligt i sølv ;) Hun og hendes mor laver dem, sagde hun. Hendes "shop" var forresten en plastikpose under et bord i en skoforretning. Kanon!
Denne er farverig ligesom inderne.


Halskæden til venstre og det tilhørende armbånd synes jeg passer godt til den indiske dragt, jeg købte. Der er små sølvdelfiner mellem solstenene. Det andet sæt er små sølvroser og sorte sten.


Her er så mit vigtigste indkøb. En indisk klædedragt i tre dele. Farven er pragtfuld, sart fersken. Her er det selve kjolen.


Alt er naturligvis syet i hånden. Her en detalje fra kjolen.


De tilhørende bukser (foldet sammen) og det fine, tynde tørklæde.


Se lige hvor fint tørklædet er. Ultratyndt og let.


På krydderifarmen købte jeg forskellige poser med krydderier til mig selv samt disse kasser med et udvalg af krydderier til mine elskede guldklumper M, D og K.


Nå ja, og så selvfølgelig et kilo cashewnødder, som er høstet netop i Goa. Uhm der er gode! Hvad koster et kilo i Danmark? Jeg gav 60 kr. 



Derudover købte jeg vist kun smøger. De kostede den nette sum af 3 kr. pr. pakke, og nej, jeg smuglede ikke, selvom det var meget fristende. Jeg bliver nemlig altid stoppet i toldkontrollen. Jeg smugler aldrig, men må på en eller anden måde se ud som en, der gør, siden de altid stopper mig.

-----

2 kommentarer:

  1. Lækre ting du har købt.. :-) dejligt at Sis ville se dem, så vi også kunne se dem..

    SvarSlet