Søg og du skal finde

8. januar 2011

Jobbet på Fort Knox

Det er da skrækkeligt som jeg skriver idag! Tænk hvad det kan blive til fra en rigtig aktiv Koh-I-Noor. Det er jo lige før, mine læsere må håbe, at jeg aldrig bliver mig selv igen! Hehe ;)

Altid søde og omsorgsfulde Inge spurgte mig i mit tidligere indlæg til mit stop på Fort Knox, og jeg vælger at fortælle lidt om det i et nyt indlæg, da det nok er lige langt nok til en kommentar. Håber Inge tilgiver mig!

Jeg startede på Fort Knox (navnet på firmaet gemmer jeg, da sikkerheden på stedet er meget høj, og jeg ikke ønsker at blive overfaldet for at nogen kan komme ind via min adgang) den 7/12 2009 som rengøringsassistent for mit firma Alliance Plus. Det er mit første rengøringsjob, og jeg har min egen etage - 3. etage - som naturligvis er husets absolut bedste ;)

Da jeg startede derude, var der kun een, der hilste godmorgen. Det var ham pensionisten, jeg tager en gave med til på onsdag, og som møder meget tidligt. Det er altså ikke lige mig at skulle lade som om jeg ikke eksisterer, så jeg besluttede mig for at "opdrage" mine folk (det er så dem, der arbejder på 3. etage). I øvrigt blev jeg også advaret om, at der var skrækkeligt mange klager på min etage. Uf! Og mig ude i et rengøringsjob for første gang...

Men altså besluttede jeg mig for at jeg ville have det anderledes, og jeg begyndte at sige godmorgen til alle fulgt af et stort smil. De fleste svarede per automatik og studsede så, da de så hvem der talte til dem. Jeg smalltalkede også med dem om f.eks. vejret, der jo sidste vinter var usædvanlig, og lige så stille vænnede de sig til, at jeg var en del af hverdagen. Der var en enkelt, jeg måtte afskære vejen for, før han svarede på mit godmorgen nr. 2, men det var det værd, for han griner til mig hver eneste gang, jeg møder ham nu ;) Efterhånden begyndte de selv at smalltalke med mig, inden jeg selv tog initiativet. Dejligt :)


Jeg har efterhånden lært mange af dem at kende sådan lidt. Ved hvem der er hvem (svært når de kommer efter jeg er gået) og driller dem lidt. Bemærkede f.eks. forleden at en ikke startede dagen i fitness rummet og spurgte til det. Dagen efter proklamerede han stolt, at idag har jeg trænet, hvorefter jeg naturligvis bevilgede ham en velfortjent weekend. Måske min humor ikke er forståelig eller på sin plads, men jeg gør det altså alligevel! Og de elsker det!

Op til jul gik jeg faktisk skridtet videre og bestemte mig for at være hemmelig nisse for dem alle på min etage. Første dag satte jeg nogle små julefigurer på skærmene hos de udvalgte, og ved siden af satte jeg en "post-it" med teksten "God Jul. Hilsen den hemmelige nisse"

Et eller andet sted er det måske at blande sig for meget. Jeg er trods alt ansat i et helt andet firma. Men jeg anser både mine rengøringskolleger og de ansatte på Fort Knox som værende mine kolleger, så jeg tog chancen. Allerede den første dag som nisse, spurgte en af kvinderne, om det var mig. Jeg blev totalt overrumplet, og meget forfjamsket løj jeg. Jeg hader løgne, så det var mig meget imod, og jeg var sikker på, at det var tydeligt. Men hun købte den, og begyndte at tænke over, hvem det ellers kunne være.

Jeg fortsatte med at lege nisse. Uddelte chokoladenisser til samtlige 90 medarbejdere, nogle fik desuden hjemmeflettede stjerner eller slik-julestokke eller andre ting, jeg fandt på hen ad vejen. Jeg hørte ikke rigtigt mere til reaktionerne, men kunne se at mine gaver blev gemt og nogle steder fremhævet. Kort før jul erkendte jeg, at det var mig, og holdt spændt åndedraget tilbage. Syntes de mon, jeg havde overskredet en grænse?

Det viste sig, at der hele december havde været diskussioner om, hvem den hemmelige nisse var, og jeg blev overrasket med kram og skønne tilkendegivelser. Faktisk lå der også en julegave til mig sidste arbejdsdag inden jul. Jeg var meget, meget rørt! Jeg er bare totalt vild med de herlige mennesker!

Desværre skete der også det midt i julehyggen, at mit firma tabte licitationen på jobbet på Fort Knox, og min i november tilsendte opsigelse blev dermed en realitet. Vi havde ikke forestillet os, at vi skulle tabe! Behøver jeg sige, at der ikke har været en eneste klage på 3. siden jeg startede? Men det gjorde vi :(

31/1 2011 er min sidste arbejdsdag på Fort Knox, og jeg vil savne dem meget. Mange af mine folk på 3. har da også været omkring mig og tilkendegivet at de er kede af, at jeg stopper. Nogle mener, der mindst skal en afskedsfest til oppe på vores etage. Ham pensionisten ville faktisk ikke have at jeg fjernede det julerensdyr, jeg havde sat på hans skærm. "Det skal blive som et minde," siger han. *suk* Hvor er de dog fantastisk søde og dejlige!!

Tænk at man kan blive så glad for et arbejdssted og de dejlige mennesker, der er på stedet. Jeg overvejer at sygemelde mig den 31/1, for jeg har ikke lyst til at sige farvel til dem.

Som et P.S. skal nævnes, at både en del ledere på Fort Knox og firmaet der vandt licitationen har opfordret mig til at blive (kender ikke betingelserne), men at mit firma har skabt et perfekt job til mig et andet sted, da de ikke vil af med mig, og det kan jeg ikke sige nej til. Jeg håber inderligt at mit nye arbejdssted har lige så dejlige mennesker som 3. etage på Fort Knox.

-----

13 kommentarer:

  1. Jamen det er det mere end OK..
    Hvor fedt at du fortæller om dit job, du lyder som en skøn, glad og hjertevarm kollega. Det ser også ud til at din arbejdsgiver sætter stor pris på dig... Det er fa.. godt gået det nissenummer du lavede. Men mest imponeret er jeg af din Goddag, godmorgen kampagne.. :-)
    Kh Inge (ikke Lene.. ;-)

    SvarSlet
  2. Undskyld INGE! Det var da godt nok en ups'er! (retter det straks)

    Og rigtig mange tak for alle roserne :) Jeg håber, jeg er en god kollega, for jeg synes, det er en af de vigtigste ting på vores job, at vi trives godt med hinanden.

    SvarSlet
  3. Det går nok.. Jeg er blevet kaldt værre ting i mit liv end Lene.. ;-) En skarp-rygget kampvaran f.eks.. det valgte jeg at tage som en kompliment..:-D

    SvarSlet
  4. Det har det garanteret også været, Inge :)

    SvarSlet
  5. Ej, hvor en dejlig historie - de kommer helt sikkert til at savne dig. Du gør virkelig en forskel der hvor du kommer :-)

    SvarSlet
  6. Sikke en dejlig historie. Godt at de fik øjenene op for de kolleger? som er der inden de selv møder.
    Nogle gange synes jeg det er helt pinligt at man ikke hilser på og nogle steder næsten ikke ænser de rengøringsfolk der er på arbejdspladsen.

    SvarSlet
  7. Jeg synes du er fantastisk! Sådan en som dig kunne vi sandelig godt bruge hos os. Vi har faktisk talt om det i mange år, men det bliver ikke bevilliget fordi der skal gøres rent HVER dag, så du må ikke blive syg eller nogen sinde holde så meget som en eneste feriedag ;-)
    Det er selvfølgelig også grunden til, at vi og mange andre bruger firmaer til det, så der altid er garanteret afløsning, men du er da enhver arbejdsgivers og kollegas drøm :-D

    SvarSlet
  8. Du lyder som en dejlig positiv medarbejder der spreder glæde på din vej. Forstår godt, at de godt ville have beholdt dig på 3. :)

    SvarSlet
  9. intetnytundersolen> Tak skal du have. I do my best :)

    Helle> Jeg har det på samme måde. Alle der arbejder et sted "hører til" og er kolleger. Men jeg tror nu også, at det handler om, hvordan man selv ser sin egen rolle. Min kommende arbejdsplads har netop efterlyst en rengøringsassistent, der vil engagere sig med de øvrige ansatte. Jeg er der forresten også EFTER de er mødt, men da bruger jeg det meste af tiden i kælderen.

    Ellen> Fantastisk ligefrem? Årh tak! Ja, jeg vil jo altså ikke undvære mine ferier og jeg kan også blive syg, men jeg er der da langt de fleste dage ;) De dejlige kolleger bemærker det skam også idag og spørger til mig, når jeg kommer tilbage. Mange spørger pt til hvor langt jeg er med planlægningen til min rejse til Indien i næste uge :) Men ja, der skal jo være afløsning klar.

    FruE> Mange tak :) Jeg synes bare, de skal flytte med mig til mit nye arbejdssted ;)

    SvarSlet
  10. Ja for mig betyder din skønne historie at jeg accepterer at jeg selv må lave det meste af den opmuntring, jeg har brug for mens jeg temmelig alene går rundt og reorganiserer stuerne her.

    Og jeg tænker: man kan også være med til at skabe positive mennesker.

    SvarSlet
  11. Jeg håber at folkene omkring dig værsætter hvilken unik person du er. Jeg er sikker på ligemeget hvor du arbejder, vil du bringe gode vibrationer

    SvarSlet
  12. Sikke da en dejlig historie og så er den endda fra det virkelige liv..;-D Ja det mangler da bare at man hilser på alle der møder ind det samme sted uanset hvad man laver...Håber virkelig at du får et lige så dejligt sted at være næste gang, ellers er du jo kvinde nok til at gøre noget ved det...;-D

    SvarSlet
  13. Donald> Hvis man vil have forandring må man som bekendt starte med sig selv ;)

    by lotte> Det tror jeg faktisk, de gør. Nogen af dem i alt fald. Jeg håber du har ret i, at jeg bringer gode vibrationer, for så behøver jeg ikke frygte at de ikke er lige så søde på min kommende arbejdsplads.

    REJEN> Pudsigt nok sagde en kollega det samme idag med at gøre noget ved det på min nye arbejdsplads. Jeg håber det! Og ja, historien er skam helt sand - min hverdag :)

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)