Søg og du skal finde

27. januar 2011

Sidste dag på jobbet

Om lidt tager jeg på sidste arbejdsdag på Fort Knox. Det er lidt underligt at skulle sige farvel. Der er mange, jeg gerne vil sige personligt farvel til, men det vil tage meget lang tid, så jeg må nok liste lige så stille af på et tidspunkt. Jeg har bestilt rundstykker til os rengøringssmølfer, da det er sidste dag vi alle er der sammen. Dem ser jeg måske heller ikke igen.

I går var jeg sammen med chefen ude og se min nye arbejdsplads fra fredag. Det er enormt! Så jeg får vist nok at se til med at holde det rent. Men det glæder mig at se, at der er flot indrettet med bl.a. nyere designmøbler. Den slags vil jeg være stolt af at holde flot.

Fredag skal jeg oplæres på en nyværende medarbejders område. Mandag er det en andens område, og derefter skal jeg selv køre de to områder samtidigt. Jeg overtager altså to job. Om tre uger skal min nye kollega på ferie, så da jeg skal yderligere kunne overtage hendes område. Jeg tror den næste måned bliver hård, men jeg klør på med krum hals :)

I tirsdags da jeg kom tilbage fra ferie, fik jeg en gave fra en af mine folk på 3..

Er det ikke bare sødt gjort?
Ham skal jeg i alt fald sige personligt farvel til :)


















-----

9 kommentarer:

  1. Ja altid lidt svært, at sige farvel...
    og sikke en sød kollega du har :-) Håber du bliver glad for din nye arbejdsplads :-)

    SvarSlet
  2. Det er i hvert fald noget der luner med sådan en flot gave.
    Held og lykke med de nye job.
    Husk de rigtige arbejdsstillinger :-)

    SvarSlet
  3. 2 personers arbejde samlet på en person.. det er da effektivisering der vil noget.. Håber du får flere timer til at udføre det.. :-) og lige om lidt er det 3 personers arbejde.. hmmm jeg synes det lyder hårdt, pas nu på dig selv, du skulle da gerne holde nogle år endnu.. ;-)

    SvarSlet
  4. Åh, det er altid så vemodigt at sige farvel til et sted og til mennesker, man har kendt længe. Jeg har prøvet det mange gange og synes IKKE, at det er sjovt. Men på den anden side: ET nyt sted giver nye udfordringer og nye bekendtskaber - og det er jo heller ikke spor tosset... Held og lykke med det :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er I bare søde!!
    Jeg prøver at passe godt på mig selv, da jeg jo ikke er helt ung mere, og gerne vil blive på arbejdsmarkedet i mange år endnu. På det nye sted får jeg adgang til fitness, så måske jeg skal benytte mig af det og få en stærkere ryg m.v. (hvis der er nogen til at instruere)

    Jeg overtager 2 deltidsstillinger, som så giver mig næsten en fuldtidsstilling. Det bliver uden tvivl hårdt. Jeg plejer jo at sige, at jeg dyrker fitness 6 timer dagligt ;) Kollegaens ferie betyder alene, at jeg skal overtage hendes vigtigste områder + mine egne vigtigste. Jeg kender jo slet ikke omfanget endnu, men tanken er, at kollegaen og jeg skal kunne dække hinanden fremover ved ferie og sygdom, og at vi to prioriterer det vigtigste, og sætter afløserne på 2., 3. og 4. prioriteterne.

    Det skal nok gå, men det bliver virkelig hårdt den næste måned til to. Derefter håber jeg at kunne blogge om, at der findes lige så dejlige mennesker som på Fort Knox :)

    SvarSlet
  6. Held og lykke med det nye job, det er altid hårdt at sige farvel.

    SvarSlet
  7. Tak til dig også, Lone :)

    SvarSlet
  8. Vemodigt, ja. Du har jo været Fort Knox' helt særlige 'fe' kan jeg fornemme. Jeg håber de på din nye arbejdsplads vil værdsætte din positive måde at gå til tingene på. Vi har en helt vidunderlig rengørings'fe' på min arbejdsplads, hun er GULD værd og jeg håber ikke hun finder på at stikke af! Pas godt på dig selv og held og lykke med det nye job.

    SvarSlet
  9. Ditte>Fe ligefrem? Wow! Jeg ved bare slet ikke, hvorfor det er blevet så specielt at arbejde som rengøringssmølf på Fort Knox, men det gjorde det. Jeg har ikke tidligere oplevet så fantastisk en opbakning, og jeg har skam været på andre skønne arbejdspladser i andre typer job.

    Sørg du hellere for at rengøringen ikke bliver sendt i licitation, for så har jeres fe måske ikke andre valgmuligheder end at smutte. Hvor er det egentlig trist at alt skal gøres op i kroner og ører...

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)