Søg og du skal finde

1. januar 2011

Tanker om at blogge

Det at blogge ser for mig ud ligesom når man møder et nyt menneske. Man skal præsentere sig og vise holdninger og udtryk, der tilsammen giver et billede af den person, man er. Man kan vælge bevidst at vise bestemte sider og gemme andre. Man kan påtage sig en identitet som så mange andre steder på nettet og dermed skabe den person, man gerne vil ses som.

Når jeg læser andres blog, forundres jeg lidt over, at deres liv er så aktive og positive. Måske er jeg i virkeligheden den eneste dovne kvinde tilbage i kongeriget, og jeg er tilsyneladende den eneste med kvaler.

Naiv kan jeg også være, men ikke naiv. Jeg tror ikke på, at alt er lyserødt. Jeg tror på, at man kan vælge at tænke positivt, og at det også vil påvirke een positivt. Men personer, der er "kronisk glade" er efter min mening falske. Jeg bryder mig ikke om "kronisk glade" mennesker. Heller ikke "kronisk negative" mennesker for den sags skyld. Jeg foretrækker hele mennesker med både positive og negative sider, og jeg foretrækker mennesker, der udtrykker begge dele.

Mennesker, der er smittet med "kronisk glæde", skræmmer mig, og jeg kan ikke lade være at tage afstand til dem. Sådan er ingen mennesker hele tiden, så hvad er det, de forsøger at skjule? Er deres ikke-glæder så frygtelige, at de ikke tåler dagens lys?

Fri mig for hemmeligheder og fortielser! 
Giv mig hele mennesker!

Jeg har ikke bestemt mig for, hvilken identitet jeg her vil påtage mig. Jeg håber, jeg kan vise mig, som den jeg er på godt og ondt. Dog er jeg bevidst om, at det skrevne ord på nettet, kun kan være en vejledning for læserne, og at det sande udtryk er det, de opfatter. Jeg bestemmer ikke, hvordan andre læser mig. To personer vil beskrive mig forskelligt, selvom de har læst præcis de samme ord og set præcis de samme billeder fra og om mig.

Jeg kan godt manipulere mine læsere. Jeg kan godt udvise så meget selvkontrol, at jeg alene viser en bestemt side af mig, og den vil så blive min identitet som Koh-I-Noor. Vi lader os manipulere hver eneste gang vi læser noget og ikke tænker nærmere over det. Sker det ofte nok, bliver det virkelighed. Adolf Hitler var ikke den eneste, der benyttede den teknik. Vi gør det alle sammen mere eller mindre bevidst. Vi vil så gerne være populære, eftertragtede og set op til. Vi vil gerne høre til.

Det vil jeg sådan set også. Jeg vil gerne læses, roses og være klog, men pokker stå i at jeg skal skrive det, andre vil læse. Jeg vil forsøge at være mest positiv, men jeg vil først og fremmest være mig selv.  

-----

6 kommentarer:

  1. Jeg sidder med et stort stort smil efter at have læst dette indlæg. Så velkommen til bloglandia. Jeg har sat mig som fast læser og glæder mig til at følge dig her fremover......Godt nytår :-))

    SvarSlet
  2. Velkommen til blogverdenen. :)

    Jeg tror du bliver en anelse skræmt hvis du vælger at læse med hos mig, for jeg er nok en af de lettere "kronisk glæde" mennesker, da jeg har valgt at se lyst på livet. :) Jeg er dog ikke så jubel glad som Ole Henriksen, men jeg vågner med et smil på læben de fleste dage. :)

    Godt nytår.

    SvarSlet
  3. Stemmer i med Annette :-)

    Jeg gider heller ikke de evigt lykkelige... tror dem ikke en meter. Livet er op- og nedture for os allesammen og det skal en blog afspejle - hvis jeg skal gide læse den i hvert fald. Man kan nemlig godt være personlig uden at være privat.

    Og godt nyt år til dig også.

    SvarSlet
  4. Der er forskel på at være positiv og at være påtaget lykkelig. De sidste gider jeg slet ikke læse. Jeg anser mig selv for et positivt menneske, men min blog bruges også til at rase og hade lidt på. Så behøver jeg nemlig ikke bruge så meget mere energi på det ude i den friske luft, so to speak.
    Der er stor forskel på, om man vil påtage sig en identitet, eller om man vil lade den udvikle sig. Jeg tror mest på det sidste. Jeg er alligevel så sammensat og mangefacetteret - og ustruktureret, at det ville gå helt galt at prøve at lade som noget andet. Så min identitet på bloggen er min egen. Der er ting, jeg ikke behandler på mig blog, og der er ting, som jeg begejstret kaster mig over. Fordi cyberspace kan noget. Og det har sine begrænsninger.
    Godt nytår.

    SvarSlet
  5. Dejligt at møde dig her og vil glæde mig til, at følge dig - ja vi bestemmer jo selv, hvad vi vælger at dele med andre.

    SvarSlet
  6. Også velkommen fra mig - det er jo det gode ved at blogge, man bestemmer selv hvad man læser og hvad man skriver :-)

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)