17. februar 2011

Dårlig samvittighed

Jeg ville så gerne svare på en masse dejlige blogindlæg og få skrevet mine egne, men jeg er så træt så træt. Min højre hånd er nærmest død og mine hæle føles som om der kun findes knogler og skind - og ingen stødpude til at tage fra. Jeg halter og er ynkelig, men jeg ville det gerne anderledes. Jeg vil prøve at indhente det forsømte i weekenden :)

<Brok klippet ud. Det er nok ikke så smart at have liggende online...>

Men men men... Min kollega på stedet er supersød, enormt hjælpsom når jeg har travlt, dejlig frisk - og vi hygger os meget sammen. Hehe - JEG gør i alt fald ;) Og de øvrige ansatte på stedet er også bare så søde. Hvad jeg end beder om, for at jeg kan nå tingene, så er det bare ok med dem. Ofte - når jeg kommer løbende med min rengøringsvogn, åbner portene lige som jeg når dem. Jeg ved slet ikke altid hvem, der gør det, men nogen ser mig og fjernstyrer portene for mig. Det er den slags småting, der gør det rigtig hyggeligt at være på min nye arbejdsplads. Der er da også nogle enkelte jeg har snakket lidt med. Jeg ville gerne have tid til lidt mere socialisering, men det er svært, når jeg er så enormt tidspresset.

Jeg er dødtræt i hele kroppen, og jeg er sur på min ledelse. Men jeg er vild med min dejlige kollega og alle de andre på mit arbejdssted. Og så er jeg altså træt af ikke at kunne være mere tilstede for mine blog- og andre venner. Håber I tilgiver mig :))))

-----

6 kommentarer:

  1. Du er tilgivet.. men du bliver ikke lige så nemt tilgivet, hvis du kører dig selv ned på det job.. ;-)) Det lyder altså for hårdt og for meget.. Pas nu på dig selv.. du har kun den ene krop og den skal holde længe endnu. :-))
    Knus til dig.

    SvarSlet
  2. Jeg er rystet over det du skriver! Det er langt fra OK at have så travle og så alligevel må springe over og så ovenikøbet er begyndt at have ondt når du kommer hjem.
    Det kan du ikke klare i det lange løb og du får altså ikke tak, når du ikke kan mere.
    Og jeg kender det med de søde kollegaer. De kan få en til at klare ting i længere tid.

    Pas nu godt på dig selv og det er weekend om ikke så længe :0)

    SvarSlet
  3. Det lyder ikke godt at du har så travlt, husk at passe på dig selv, ingen grund til at køre sig selv ned, men godt at du har nogle dejlige kollegaer...Du skriver bare når du har tid og overskud...;-D god aften...

    SvarSlet
  4. Koh...Jeg er altså enig med de ovenstående kommentarer. Du får ingen tak for at køre ned. Men tilgivelse herfra...ALTID.
    Pas nu på dig selv...Knus

    SvarSlet
  5. Du er bestemt tilgivet, men jeg synes nu, du har masser af dejlige, nye indlæg.
    Jeg håber, du passer godt på dig selv og får en læge til at bedømme din hånd og dine hæle.
    Gode kolleger er guld værd!
    Ha' en rigtig god lørdag.

    SvarSlet
  6. Jeg tog en rolig dag på jobbet i går, og det virkede godt, så nu har jeg fået indhentet en del af det forsømte.

    Min kollega vil også have mig til lægen, men hvad skal lægen sige?!? At jeg skal lade være at overbelaste mig selv? At jeg skal opereres, hvis det fortsætter? Og at operationen ikke hjælper, hvis jeg fortsætter med at overbelaste? Det ved jeg jo godt alt sammen. Som min blog hedder "Valget er mit", og jeg forsøger at finde en gylden middelvej :)

    SvarSlet