20. februar 2011

Rejsefeber #1 - og en dejlig weekend

Efter mit nødråb i går, har jeg brugt meget tid idag på at undersøge nettet for ideer og tips. Backpacker Planet har givet mig mange ideer og svar. Momondo er god til at finde flybilletter over hele verden. Jeg er også så småt ved at undersøge mulighederne med Viator, Hostels.com og Lonely Planet - og der er andre gode steder.
Samtidigt har jeg lavet et regneark, jeg noterer priser og andre praktiske ting i. Jeg bruger det også til at få overblik over tiden.

Jeg forestiller mig lige nu det, der kaldes en halv jordomrejse på en rute nogenlunde således:


Nordamerika øst 
- New York, Washington DC, Miami/Florida

Ø-hop rundt i Caribien (gerne cruise)
 
- Cuba, Bahamas, Jamaica, Skt. Thomas, Barbados, Trinidad og Tobago - muligvis flere eller færre
 
Sydamerika                                                       
- Venezuela, Brasilien, Peru, Equador, Colombia
 
Mellemamerika 
- Panama, Costa Rica, Nicaragua, Honduras, Guatamala
 
Nordamerika vest/syd 
- Mexico, Los Angeles/Californien, Las Vegas/Nevada, Grand Canyon/Arizona, Houston/Texas og retur til Aalborg



Den liste kommer jeg nok til at barbere kraftigt i, men ruten er fin nok. Der kan også blive noget med at skulle undgå nogle steder pga. uroligheder f.eks. i Sydamerika.

Jeg forestiller mig at vælge nogle steder/seværdigheder, som jeg vil se, og så skal de plottes ind i kalenderen, så det ser ud til at holde med tiden - uden for meget pres eller spildtid. Jeg forestiller mig ikke at være nogen steder ret længe, men formentlig lægge nogle bufferdage ind. En buffer der kan få kalenderen til at passe igen, om tiden er skredet for meget, og som kan give mig mulighed for at fordøje oplevelserne og slappe af.

Jeg har endnu ingen anelse om økonomien i det, men jeg vil flyve så vidt muligt for at spare tid. Hvis ellers jeg kan få det hele til at gå op, forestiller jeg mig at være afsted i 2-3 måneder.

Ahh... Godt at få skrevet mange af tankerne ned, så de ikke drøner rundt i hovedet :)

Følg min Rejsefeber her.

 
Dejlig weekend her :)

Jeg har faktisk haft en for mig usædvanlig dejlig og hyggelig weekend. Min yngste er jo hjemmeboende for en tid igen, og lørdag ville han lave en lækker middag til ham og mig, da min mand skulle i byen. Jeg købte så et par røde bøffer, og så tryllede sønnik ellers i køkkenet. For dælen det smagte godt!! Han kan virkelig noget i et køkken den knægt :)

Her i aften havde sønnik så inviteret mig ud at spise og i biografen (en del af hans julegave til mig, som var en masse skønne klippekort til oplevelser for os to sammen), og vi var blevet enige om at vi begge gerne ville se "Black Swan". Vi er netop kommet hjem, og det er en anderledes og god film. Den er mystisk, uhyggelig og smuk på samme tid. Tag ind og se den! :)


Alt ialt en rigtig dejlig weekend med rejsedrømme, nærvær og hygge. Skønt!

-----

7 kommentarer:

  1. Hej Kor-I-Noor
    Nøj, hvor lyder det som en skøn plan du har dig. Håber at du snart kommer af sted og kommer til de fleste steder, som du har skrevet om OG får en masse skønne oplevelser.

    Helt enig omkring Black Swan, smuk og mystisk film. Skøn gave fra en søn;-)

    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  2. Hej Lone

    Jeg er altså også helt oppe og køre lige nu. Sådan en dejlig weekend og alle disse pragtfulde planer og drømme!
    Jeg burde sove, men det kan jeg ikke lige nu. Jeg har vigtigere ting at tænke på! ;)

    SvarSlet
  3. Great to see you planning to travel! Travel & visiting other cultures makes the world a better place and all of us who travel all the wiser!

    SvarSlet
  4. Sikke da en masse steder du har fundet, men godt at du er kommet i gang med at kigge lidt rundt og finde ud af priserne...Lyder som en rigtig dejlig weekend...;-D en god mandag til dig...

    SvarSlet
  5. Forventningens glæde er den største.. i følge Søren Kirkegaard.. Det ser ud som en skøn tur du er igang med at planlægge.. Glæder mig til at følge både din planlægning og selve rejsen, når du kommer afsted..

    SvarSlet
  6. Sikke en tur du har i sigte. Forstår sandelig godt forventningens glæde. Vi oplever det samme her med vores kommende USA tur.

    Spændt på at se din planlægning :-)

    SvarSlet
  7. John> I totally agree with you! Travelling broadens your mind and soul :) But... Do you understand Danish?

    Annemarie> Det var dit tip, der fik mig i gang, så mange tak til dig for det :) Rigtig god mandag til dig også.

    Inge> Den er i alt fald stor lige nu. Et eller andet sted tror/håber jeg også, at planlægningen modner mig til at komme afsted - alene eller med andre - og dét er bestemt et skridt i den rigtige retning.

    FruE> Det er så dejligt at have noget at se frem til, ikk'? Hvornår tager I afsted, og hvor regner I med at komme hen i USA?

    SvarSlet