Søg og du skal finde

21. februar 2011

Rejsefeber #2

Jeg har været en tur omkring Udenrigsministreriets hjemmeside, og der er vist læsning til flere dage. Men så tager jeg mig flere dage til det, for deres informationer og erfaringer er uden tvivl værd at kende til.

Pas og visum
Mit pas er biometrisk, så det er gangbart overalt, som jeg forstår det.

Billede lånt her


Visum til det enkelte land må jeg vist hellere lave en liste over.

Nordamerika øst 
- New York, Washington DC, Miami/Florida
(USA har ingen visumpligt, men ESTA registrering skal ske online senest 72 timer før indrejse - for hver indrejse.)

Ø-hop rundt i Caribien (gerne cruise) 
- Cuba (visumpligt, ca. 500 kr., link til ambassade), Bahamas (visumfri indtil 3 mdr.), Jamaica (visumfri indtil 90 dage), Skt. Thomas (visumfri), Barbados (visumfri indtil 6 mdr.), Trinidad og Tobago (visumfri indtil 3 mdr.) - muligvis flere eller færre
 
Sydamerika                                                       
- Venezuela (modstridende oplysninger?!?, link til ambassade), Brasilien (visumfri indtil 3 mdr.), Peru (visumfri indtil 183 dage), Equador (visumfri indtil 90 dage), Colombia (visumfri indtil 90 dage)
 
Mellemamerika 
- Panama (visumfri indtil 90 dage), Costa Rica (visumfri indtil 90 dage), Nicaragua (visumfri indtil 90 dage), Honduras (visumfri), Guatamala (visumfri indtil 90 dage)
 
Nordamerika vest/syd 
- Mexico (visumfri indtil 90 dage), Los Angeles/Californien, Las Vegas/Nevada, Grand Canyon/Arizona, Houston/Texas og retur til Aalborg
Vaccinationer
Jeg orker næsten ikke at gå alle områderne igennem, så jeg tror bare, jeg får den mod gul feber, som vist nok er den eneste jeg ikke har. Og måske en håndfuld malariapiller.
Hvis nogen kender til et landkort over områder med de forskellige sygdomme, der vaccineres imod, tager jeg imod med kyshånd. Det vil give et hurtigt overblik nemlig.

Forsikring
Jeg har checket før, men måske jeg lige skulle checke med forsikringsselskabet igen, at min afbestillings- og sygeforsikring gælder hele verden hele året.
På rejse alene i Tyrkiet måtte jeg omkring sygehuset.
Forsikringen virkede helt uden problemer.
Lidt af en solstrålehistorie var det faktisk.
Nok for idag.
I morgen vil jeg få kigget på de enkelte landes rejsevejledninger hos Udenrigsministeriet. Jeg tror dog nok, jeg meget snart skal lægge mig mere fast på mine stop, før jeg reelt kan arbejde mig videre.

Følg min Rejsefeber her.
-----

2 kommentarer:

  1. Ang. vacciner - så ring til din læge og fortæl hvilke lande du skal besøge og så finder de ud af hvad du skal have. Sådan har jeg gjort de før. :)

    SvarSlet
  2. Det lyder da som en hel videnskab, at sætte sig ind - håber du får et overblik :-) så rejsefeberen kan slippes løs :-)

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)