12. februar 2011

Sovende fingre

Jeg har den seneste tid oplevet at mine fingre, hele højre hånd og håndleddet snurrer og sover om natten, om morgenen og at det forsvinder op ad formiddagen. Det er ikke ligesom ellers, når en kropsdel sover, og den så lige skal vækkes og prikker og stikker, når den vågner. Min hånd bliver ved at sove. Jeg har lige sammenlignet højre og venstre hånd, og højre hånd og fingrene er desuden hævede. Hvad mon der er galt?

Jeg har en formodning om, at det er overbelastning, for mit nye job er alt for hårdt. Jeg har fundet ud af, at det ene område er som førhen hvad angår tiden til at nå det. Det andet område er skåret fra 6 til 3 timer. Dertil kommer hotelværelserne (som er mere lejligheder end værelser), som man førhen blev betalt separat for med en halv time til hver, men som min chef mener, jeg kan klare på 16 min. og indenfor min normale arbejdstid.
Alt ialt har jeg i denne uge klaret 50 timers arbejde på 32½ time. Dét kan vel kun give overbelastning af hele kroppen og især højre hånd og ryggen?!?

Nogen der kender til sovende og hævede hænder? Jeg vil være glad for bud på, hvad jeg kan gøre for at stoppe det :)

-----

5 kommentarer:

  1. Jeg er nødt til at være lidt barsk her, for det lyder i den grad som om det er arbejdsrelateret, så du skal for det første tale med din læge og for det andet med din chef. Klart du er overbelastet sådan som du beskriver arbejdet. Det skal stoppes.

    SvarSlet
  2. Er det mon ikke det, der hedder Carpal tunnel-syndrom? Hvis det er, er det meget udbredt og frygtelig generende, men der kan gøres noget ved det. Prøv at google ordet.

    SvarSlet
  3. Annette> Nu beskriver jeg det jo samtidigt med jobbet, men det behøver ikke hænge sammen. Jeg har trods alt kun været der siden 1/2. Men jeg vil bestemt være mere opmærksom de kommende dage.

    Madame> Tak for tippet. Det kunne godt lyde som noget i den retning. I så fald lyder det ikke til at gå i sig selv igen. Jeg må lige se tiden an nogle dage.

    Fingrene sover i øvrigt stadig og hævelsen er der også endnu. Det er jeg ikke så vild med...

    SvarSlet
  4. Som Madame skriver, så lyder det bestemt som karpaltunnelsyndrom. Min mand blev opereret for det for en del år siden, det hjalp en periode, men han var for medtaget, og har en del problemer med at holde på små ting, og følelsen er også delvist forsvundet.

    SvarSlet
  5. Pia> Nu bliver jeg jo helt skræmt... Jeg lover mig selv at være meget obs på det, så jeg ikke får varige problemer. Tak for info/advarsel.

    SvarSlet