16. april 2011

At tale engelsk

At tale engelsk er vist ved at være meget naturligt for rigtig mange af os. Er det ikke?
Jeg oplever mange gange i det daglige, at der bliver slynget engelske udtryk ud, og jeg gør det bestemt også selv.

Engang mens min yngste stadig gik i folkeskolen, ville jeg gerne vide lidt om, hvor meget engelsk han kunne, så vi lavede en dag, hvor vi kun måtte tale engelsk her i huset. Det gik helt uden problemer, da vi lige kom ud over de første akavede sætninger, hvor vi helst ikke ville sige noget forkert. Idag er jeg ikke i tvivl om, at begge mine sønner er flydende i engelsk, for de har venner over nettet, og der taler alle engelsk, så de får øvelse hver dag.

Drengene har ofte mobbet mig med, at jeg taler underligt engelsk. De synes jo, det skal være den amerikanske version. Det er snart 20 år siden, jeg var et par uger hos noget familie i England - nær Manchester - men det lader til at hænge fast. Da jeg første gang rejste alene, var det til Egypten (El Gouna), og den første aften faldt jeg i snak på engelsk med et engelsk par. Vi hyggede og snakkede som om vi havde kendt hinanden i lang tid. På et tidspunkt spørger de mig, hvor jeg er fra. De ombestemmer sig og vil gætte. Jeg er MEGET smigret, da de får sporet sig ind på, at jeg må være fra Manchester. De nægter at tro på, jeg er dansker. Helt dårlig kan jeg altså ikke være til det engelske sprog, når selv englændere tager mig for at være en landsmand ;)

En anden sjov oplevelse omkring det med at tale engelsk havde jeg i maj sidste år, da jeg igen var alene i Egypten (denne gang i Sharm el Sheikh), og jeg en aften spurgte om jeg måtte sætte mig hos et par og se aftenunderholdningen. Vi faldt i snak om underholdningen og stedet, vi var, og jeg spurgte dem senere, hvor de var fra. Da de svarede "Denmark" grinede jeg og sagde, "Skal vi så ikke bare tale dansk sammen?"

BS i Sharm el Sheikh, maj 2010


Jo, engelsk er helt klart mit andet modersmål. Jeg tænker sjældent over, hvad jeg vil sige, men taler bare løs. Ofte tager jeg mig selv i at tænke på engelsk - især når jeg rejser og al kommunikation foregår på engelsk.

Hvad med dig? Taler du også meget engelsk og føler det naturligt? Eller andre sprog måske? Faktisk taler/forstår jeg syv sprog. Men der er nu meget stor forskel på niveauet i de enkelte sprog. En af tingene på min to-do-listen (engelsk udtryk igen ;) har været at lære otte sprog. Jeg overvejer, at kinesisk skal være mit næste sprog. Det skulle være relativt nemt at lære at tale (sikkert knap så let at skrive og læse).

Når vi kommer senere hen på året, starter aftenskolerne deres vinterprogram op, og så må jeg se, om jeg skal lære kinesisk, eller måske friske det franske op, eller lære mere italiensk eller eller eller... Jeg glæder mig til også den kommende vinter at være mere aktiv. Jeg elsker at lære nyt! :)

-----

4 kommentarer:

  1. Syv sprog.. det er da godt gået, jeg nøjes med 4-5 stykker, og spredte ord på fransk og spansk. :-)

    SvarSlet
  2. BS: hold da op, jeg taler og forstår engelsk, kan forstå lidt tysk og det er så det...Nåeh ja svensk kan jeg også forstå..;-D

    SvarSlet
  3. Wow, 7 sprog, det var skisme da ikke så ligt. Jeg nøjes med engelsk og tysk på højt niveau fransk sådan "un peu" og det same med spansk. Svensk og norsk forstår jeg sådan nogenlunde men taler det absolut ikke. :)

    SvarSlet
  4. Jeg rejste engang solo rundt i det daværende Tjekkoslovakiet. Et sted i Tatrabjergene stoppede jeg på en sæter, hvor tree hyrder kiggede nysgerrigt på mig. På tjekkisk spurgte jeg: "Goddag, taler i engelsk!" Nej - tysk og fransk nej. Mest i sjov sagde jeg på dansk: "Nå, men så taler I vel dansk?" - "Ja!" svarede den ene!!
    Kort efter krigen havde han være flygtningebarn i Danmark...

    SvarSlet