21. april 2011

Flittig ven på besøg

Jeg har faktisk haft besøg hver dag siden i fredags, hvilket er meget usædvanligt men forhåbentlig en blivende ting. Ja, måske ikke hver dag, men bestemt tiere end næsten aldrig :)

Besøget i går var dog af en lidt anderledes art, idet han kom for at arbejde. Er der noget, jeg ikke gider, så er det at vaske vinduer. Det gør Michael til gengæld. Så får vi os altid en god snak, og der skal mindst én kaffepause til, så vi kan samle op siden sidst. Mens Michael balancerede på stiger for at nå alle vinduerne, fik jeg slappet af efter en lang dag, fik lidt at spise, fik fundet grillen frem og gjort den klar og fik lavet en portion is med den gode vanille, som jeg jo selv har hentet i Indien. Se det kalder jeg en effektiv aften, og begge var glade for at lave netop det, vi helst ville :)

Michael i gang med vinduespudsningen
Det er ikke kun mig, Michael hjælper. Han har nemlig et firma, som klarer opgaver af næsten enhver art. Hans lille hjemmeside er her. Jeg kan varmt anbefale Michael til de opgaver du ikke lige orker selv. Han er dygtig, effektiv og absolut den billige pris værd. Det skader bestemt heller ikke, at han er et dejligt og positivt menneske :)

Skulle jeg lige nævne prisen? Jeg har 66 vinduesruder i to etager. Vasket på både yder- og inderside blev prisen kun 200,- kr. Det betaler jeg i alt fald gerne for at slippe og i stedet lave noget af det, jeg hellere vil. Og tænk at han rykker ud kl. 17 onsdag i påskeugen, selvom jeg først kontaktede ham i mandags. Nu har jeg fine, rene vinduer, når gæsterne kommer de næste dage :)

-----

5 kommentarer:

Inge sagde ...

Skønt med flittige venner og hænder.. :-) Kører han også på Sjælland. :-)

Koh-I-Noor sagde ...

Hehe. Det tror jeg ikke, Inge :)

REJEN sagde ...

Hold da op, det var også mange vinduer at pudse...Dejligt med sådan en flittig ven og billigt..God påske..;-D

Mette sagde ...

Jeg har kun 5 vinduer i mit lille hus så det klarer jeg fint selv... men mon han kan lægge fliser til en terrasse?

Koh-I-Noor sagde ...

Mette> Jeg har spurgt ham, og det mener han ikke, han er så god til. Desværre.