9. april 2011

Forårsskøn lørdag

Sikke en fantastisk smuk forårslørdag. Påskeliljerne i min have sprang ud i går.


Kl. 08:00 parkerede fem voksne mennesker nedenfor min fars nye lejlighed. Det var dagen for flytning af hans indbo fra den tidligere lejlighed. Jeg må nok sige, at det var en kryptisk flok, der var samlet. Min far og min søster haltede. Min svogers ven kunne knap gå pga. ondt i ryggen. Resten var ok, men jeg havde svært ved at se, hvordan vi skulle klare at flytte de meget, meget tunge ting op til 1. sal.

Vi fik fælles morgenmad, og så skulle der knokles. Man tror, det er løgn, at der kan være så meget indbo i en lejlighed på godt 50 m2. Jeg fatter virkelig ikke, hvor det hele kom fra. 22 flyttekasser, alt det der ikke var kasser til plus alle møblerne. Da min far er til antiviteter, er møblerne ikke af den lette slags. Men vi gik løs med krum hals, og fyldte vore tre trailere og biler. Fik det hele båret op af trapperne til de to, der pakkede ud og satte på plads. Tilbage efter 2. læs hvor vi virkelig fik vores sag for med vanvittigt tunge og uhåndterlige møbler. Jeg var faktisk overbevist om, at de to af møblerne ville vi ikke kunne løfte op i den nye lejlighed. Vi havde kæmpet hårdt nok med dem i stueplan for at få dem ud og op på trailerne, og den ene af de to meget stærke mænd måtte jo ikke løfte noget pga. sin ryg.

Men vi klemte ballerne sammen og ville have det overstået, og vi fik det hele ind! HURRA!! :))) KUN fire timer tog det! Ufatteligt!

De fire andre forlod selskabet, og så var far, hans kæreste og jeg tilbage, og fik os lidt god frokost, og så fik vi de tungeste og vigtigste møbler placeret, og sådan nogenlunde fundet ud af, hvordan tingene skulle stå. Tilbage er mange kasser endnu, men dem klarer de to gamle (bliver 70 begge to i år) sagtens selv de næste dage. De er sq seje de to. Og deres humør er påskønnelsesværdigt :)

Jeg tog traileren, og kørte sydover de 65 km hjem, og sammen med min søn fik vi bakset traileren ind på den megastore terrasse. Sønnik legede med kattene og jeg tog lidt billeder i det dejlige vejr, og så satte jeg mig ind i sofaen med et glas hvidvin. Lørdagen blev nu slet ikke så slem, som jeg havde regnet med. Jeg ville have troet, at vi skulle bruge til langt hen på aftenen med at flytte fars ting, og at jeg ville være totalt bombet i morgen, men det er gået over al forventning, og min søndag vil være til andet end ømme muskler (forventer jeg da, men jeg kan blive overrasket).

Far og hans dejlige kæreste lovede at komme til middag påskelørdag. Fiskemanden var her forleden, hvor jeg købte havkat, og desuden er det meget, meget sjældent vi ser hinanden, så det skal vi have, når de kommer. Det er første gang, fars kæreste skal se mit hjem.

I sidste weekend inviterede jeg min nabokone på frokost, og vi hyggede gevaldigt, snakkede og fik kigget malerier. Datteren var også inde en lille tur. Næste weekend kommer en af mine veninder, som heller aldrig har set mit hjem, på besøg. Påsken bliver jo med far og kæresten om lørdagen, og Skærtorsdag kommer min søn og svigerdatter til middag - ligesom de var det i torsdags. Også Skærtorsdag kommer mine to kusiner på besøg. Den ene af dem bor i nærheden, og den anden skal på påskeferie hos hende, og de vil så komme her omkring Skærtorsdag.

Det er mine planer indtil videre, og JEG ELSKER DET :))))
Jeg elsker at se mine kære, og selvom jeg på ingen måde er en ørn i et køkken, skal jeg nok finde på noget, vi kan smovse i. Det vigtigste er jo, at vi ses.

Jeg har gennem de seneste år set mine kære mindre og mindre, og jeg er efterhånden gået helt i stå. Jeg/vi har været hos dem men den anden vej har det virkelig været forsømt, og selvfølgelig stopper det, når det kun er envejs. Jeg ved godt hvorfor, men vil ikke udbasunere det her. Det vigtigste er, at jeg har indset, at jeg skal være fri til at gøre de ting, jeg gerne vil. Derfor er jeg nu alene (med sønnen dog) hver weekend, mens min mand residerer i sommerhuset, så kan leve det liv, JEG gerne vil med kontakt til familie, venner, veninder og naboer. Adskillelsen hver weekend gør vi indtil huset er solgt, og vi kan komme videre hver for sig.

Der skal ske noget i mit liv. Jeg vil være sammen med mennesker, der også synes, at vi skal lave noget sammen. Mennesker der gerne vil lave noget sammen med mig. Dette er kun min 2. weekend alene, men hold da op hvor jeg nyder friheden og besøgene her og der. Mit nye liv er begyndt, og jeg føler at jeg ligesom foråret efter en nærmest døende og meget lang periode igen er ved at vågne og starte livet påny.

-----

5 kommentarer:

  1. Sådan en flyttedag kan være hård kost.. du opdager nok nye muskler i morgen.. :-)
    Synes det lyder som om du er i gang med en ændring i dit liv, tilbage til samværet med familie og venner.. :-)
    Held og lykke med det BS.. :-)

    SvarSlet
  2. Lur mig om ikke du finder ud af at du har muskler du ikke anede du havde de næste par dage :-)

    Jeg kender ganske udemærket problemet med at forsømme de mennesker, der er en nærmest. Da jeg blev syg for et par år siden isolerede jeg mig socialt og det kræver flere kræfter end jeg endnu har kunnet mønstre at bryde den isolation.

    Held og lykke med dit projekt og fortsat god weekend :-)

    SvarSlet
  3. Puha det er hårdt at flytte,og tænk hvor mange ting man selv går og gemmer på...Lyder som om du er i gang med en ny frisk start i dit liv, held og lykke med det...Det vigtigtste er tage beslutningen så skal det nok komme henad vejen..;-D God søndag til dig..

    SvarSlet
  4. Tak Inge, Mette og Annemarie for jeres søde kommentarer :)

    Mine albuehuler er ømme idag. Det skyldes nok, at vægten af tingene har ligget meget der. Et par blå mærker kan jeg også præstere, men ellers har jeg ingen tegn efter flytningen. Jeg er jo også vant til at gå og røre mig meget på mit job.

    En af de deltagende flyttefolk fortalte, at han er kommet med i fodslaw, og havde f.eks. gået 12 km. Hmm... Jeg går 14 km. alene på jobbet hver dag...

    Det er ret nemt at tage beslutningen, der skal give forandring til et bedre og mere rigt liv. Det er straks sværere at udføre den, synes jeg. Det har taget år at nå denne stilstand, så det tager også tid at komme tilbage til et aktivt liv. Men jeg synes, jeg er godt på vej via mine gæstebud, og så finder mine kære vel ud af, at jeg er tilbage hen ad vejen :)

    SvarSlet
  5. Jamen foråret er på vej, og fylder bare energi- og humørdepoterne med 200% - man kan ligesom mærke energien boble indefra. Det er den samme fede fornemmelse hver gang det er forår :)

    Forårshilsen

    Morten
    weekendophold i København

    SvarSlet