18. maj 2011

Familieforøgelse

Vi har i dag fået familieforøgelse på hele syv individer. Her er de stillet op til fotografering:

Må jeg præsentere: Adam, Eva, Kaj, Hans, Ib, Bo og Emil.
Alle syv er vinbjergsnegle og temmelig store. Jeg vil sige, at de er ca. fire gange så store som almindelige havesnegle. Vinbjergsnegle kan spises, men det er ikke planen med dem i første omgang. De er nemlig rovsnegle, som spiser dræbersneglenes æg, og det er jo en rigtig god ting.

Efter navngivning fik de deres navn skrevet på huset og blev udsat i haven under nogle buske, hvor det var lidt fugtigt. Her er det Adam og Eva:


Her Kaj og Hans:


Og endelig er det Ib, Bo og Emil:


Jeg er spændt på, om de vil blive i haven og om jeg kan finde dem i morgen. I alt fald er de genkendelige på deres navne, så nu ser vi. Det er parringstid for de tvekønnende dyr, så jeg overvejer om ikke jeg skal have nogle flere lige nu og så senere på året have en egentlig bestand om muligt.

Hvis/når de skal spises, skal de faste en uge, hvorefter tarmene er tømt for de ting, du nu måtte have spist og klar som menneskeføde. Nogen der har smagt dem? Jeg har ikke, men har hørt at de smager af det, de er tilberedt sammen med og ikke af noget i sig selv.

-----

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du er fandme tosset..nu skal du ikke blive alt for ked af det, hvis de render væk hjemmefra, hehe ses imorgen og så er der sku weekend jubiiiiiiiii.knus

Lone sagde ...

Min faster havde dem i haven i mange år. De løb ikke så stærk :o)

Trillemus sagde ...

Ha ha- tillykke med dem. Skøn familieforøgelse.

Kh Mette

Inge sagde ...

Hahaha.. tillykke med familieforøgelsen, de steder jeg kender til, hvor der er vinbjergsnegle bliver de år efter år.
Jeg har ofte spist snegle og kan godt lide dem, men du har ret det er den smør/hvidløgs ting de ligger i, som gør forskellen.. :-)

Ditte sagde ...

Vi har masser af vinbjergsnegle i vores have og det hygger jeg mig med. Vi spiser dem ikke. Jeg har prøvet det én gang og synes det var besværligt og ikke umagen værd, især fordi de ganske rigtigt, kun smagte af det de blev tilberedt med!

REJEN sagde ...

Adder, kunne aldrig finde på at spise dem, men god idé til at udrydde dræbersnegle med..;-D

Pia sagde ...

Vinbjergsnegle har jeg smagt, og kan godt lide dem. Jeg har ikke tilberedt dem selv, men fik dem serveret. De smager lidt som en kråse fra fjerkræ.