22. maj 2011

Jeg har gjort noget tåbeligt

Måske er jeg kommet i panikalderen...
Jeg ser ikke ret meget TV, og jeg forventer at flytte i en lille lejlighed, men ikke desto mindre havde jeg et behov for at gøre noget tåbeligt, bare FORDI JEG KAN! Fordi jeg ikke skal spørge nogen som helst om noget som helst, eller tage hensyn til andet end mig selv. Kald det bare en potensforlænger, hvad jeg så end skal bruge den til uden en at kaste mit indestængte begær over.


Jeg har sq lige købt et 47" fladskærms-TV!!

Det bliver noget af en forandring i forhold til den 29" gammeldags klods, jeg har nu. I min kommende lejlighed vil det sikkert fylde det meste af min stue, men jeg er ligeglad. Nu har jeg gjort noget for mig selv og været rigtig egoistisk. Fremover kan jeg sige "Det er muligt, jeg er dum i låget, men mit TV er større end dit!" Info om købet her.

Det er forresten en LG, hvilket står for Life's Good, og det kunne jeg ikke stå for ;)

-----

13 kommentarer:

REJEN sagde ...

hehe tillykke med dit nyt tv..det er flot..;-D

Koh-I-Noor sagde ...

Tak Annemarie. Mon der så også kommer bedre TV fremover? ;)

Britta sagde ...

Mit TV er stadig større end dit hi hi - jeg synes, du har gjort en god investering.

Britta

Lone sagde ...

He he, mon ikke det går alligevel. Jo, dit fjernsyn er større end mit :o)

Koh-I-Noor sagde ...

Neeeeej Britta!!! Så må jeg ud og købe et større!

Tak Lone. Det er jeg glad for :)

mette sagde ...

Nogle gange skal man bare gøre noget vildt, og så længe det ikke skader andre, ja så op da et vist sted med resten ;-)

Og ja, dit er også ret meget større end mig ;-)

Tillykke med det !

Koh-I-Noor sagde ...

Du er dejlig at høre på, Mette :)) Tak!

Mette sagde ...

Engang skrev jeg sådan på min blog:

Jeg vil træffe mine egne beslutninger, tilbringe søndagen i bar røv og natbukser, se underlige svenske film, gå i seng kl. 21 og læse til solen står op, lade hårene på benene vokse vildt, komme hjem når det passer mig, bruge mine penge på nøjagtig det jeg har lyst til, kysse med hvem jeg vil, slukke når der er fodbold i fjernsynet, sumpe foran computeren, flirte hæmningsløst, omgåes hvem jeg vil - når jeg vil. Jeg vil fandeme være boss i mit eget liv…

Og det mener jeg stadig...

Tillykke med dit store fjernsyn. Det er også større end mit og første skridt på vejen til suverænt enevælde ;-)

Koh-I-Noor sagde ...

Søde, dejlige Mette. Send en masse af den slags i min retning. Jeg har brug for det. Jeg skal nok komme igennem det her, men er ikke for stolt til at bede om opbakning og støtte, så spark mig alt det du kan :) Knus

Anonym sagde ...

Eeej, hvor er det fint - og noget kun større end det, vi har her i huset (tsktsk, kan høre lillefar savle i baggrunden - eller er det mon snork, fordi der også kun er kedelige ting i vores ??!!) Uanset : jeg saluterer dig og er sikker på, at du bliver en fremragende boss i dit eget liv :)

Inge sagde ...

Wauuu det er også større end mit.. :-) Masser af lykke til dig og dit nye liv..

Mette sagde ...

Du siger bare til, når du har brug for et spark eller hvis der er andet, jeg kan hjælpe med.

Det er jo kun 3 år siden jeg selv stod i situationen og jeg ved, at du allerede er ovre der sværeste... nemlig at tage beslutningen.

Koh-I-Noor sagde ...

Mange tak, Anonym (M?), Inge og Mette :)