21. maj 2011

Mærkelig x

Ja, jeg trænger altså til lidt luft... Jeg kan jo altid slette indlægget, hvis jeg senere fortryder.

Sådan en x kan altså være temmelig mærkelig, synes jeg. Med x mener jeg eks ægtemand.
Først bliver vi enige om, at han skal bo i sommerhuset i weekenderne, så vi kan komme videre med vores liv hver for sig. Det er vi nemlig enige om, at vi vil.

Så begynder han at true med de underligste ting, og da jeg ikke har lyst til at forsvare mig mod luftkasteller, foreslår jeg, at han flytter permanent i sommerhuset. Altså til vi har solgt huset og fået alting afsluttet. Samtidigt udfylder vi sammen ansøgningen om separation og går sammen til postkassen og sender den.

Herefter bliver hans trusler og aggressivitet intensiveret, og selv om jeg anser det som en såret mands uheldige udbrud, går det mig på. Til sidst tager jeg fat i min advokat og får gennemgået alle juridiske aspekter i det hele. Der er intet at komme efter fra x'ens side. Det skriver jeg til ham og beder om, at vi kan lægge stridsøksen til side og ryge en fredspibe og få en ordentlig fremtid sammen, selv om vi ikke mere kan være ægtefolk.

Han kommer forbi en dag, og der bliver skældt ud, grædt og til sidst krammet og sluttet fred. Vi vil helst igennem dette som venner, og især han påpeger at det er vigtigt for ham, at vi kan forblive venner fremover.

Det går fint i nogle dage. Vi har kontakt og mødes og snakker, går tur og hygger os ind imellem. Dog altid på mit initiativ. Fra hans side er det hele tiden enten "ok" til mit forslag eller en afvisning. Jeg gør ham opmærksom på, at venskaber skal plejes fra begge sider. Hvis det kun er envejs, duer det ikke, så han må også gerne tage noget initiativ til at bevare venskabet.

Så stopper al kommunikation fra det øjeblik. Jeg hører intet fra ham, og han ignorerer alt fra min side. Han lader nærmest som om han ikke eksisterer. Uden et ord. Uden en forklaring.

Det er da muligt, at manden trænger til lidt ro omkring sig eller måske har han alligevel ikke behov for et venskab. Jeg kan gætte løs, men jeg kommer ingen vegne.

Jeg synes sq ærlig talt, det er en sær opførsel. Enhver besked om hvad der lige foregår, ville være ok. Men denne opførsel er da lidt latterlig. Synes jeg.

Resultatet af alt dette giver sig selv. Der ER jo intet venskab på denne måde. Men hvad pokker foregår der i hovedet på sådan en mand?

Jeg er i øvrigt klar over, at han behandler de fleste på denne måde, men jeg har aldrig selv været udsat for det før. Jeg har kun oplevet andre tage fat i mig for at spørge, hvorfor han ikke reagerer på deres henvendelser, om han har fået nyt nummer eller lignende. Måske er han bare sådan. Men jeg forstår stadig ikke, hvad der foregår i hovedet på en, der opfører sig sådan?!?

P.S. Vores separation er bevilget for et par uger siden, men vi har stadig ting at afklare, før vi er helt fri af hinandens liv.

6 kommentarer:

REJEN sagde ...

Puha det er en svær en...X'en ønsker nok ikke venskab, men det kunne jo være rart at få afsluttet på en ordentligt måde...Håber du får kontakt så I kan få ordnet det sidste...Knus..

Koh-I-Noor sagde ...

Tak for dit svar og knus Annemarie.

Han læser åbenbart med her, for indlægget fik ham til at sende mig en mail. Jeg ved bare ikke rigtig, hvad jeg kan bruge det til nu. At svare vil formentlig være omsonst, for der går jo sikkert igen uger fra hans side med at spille død.

Måske det er bedre at også jeg anser ham for at være død, så jeg holder op med at savne min ven og så jeg ikke hele tiden tænker, at det-og-det burde vi snakke om og tage en fælles beslutning om vedr. skilsmissen.

Jeg står alene med alt her, og det bør jeg nok indse i en fart.

Knus tilbage til dig :)

Catarina sagde ...

JEghørte et indslag i går om en mand som i hans unge dage - 5-10 år siden, ringede til Trine Bryel omkring at hans far aldrig to initiritiv til at ses (han forældre var blevet skilt da han var 7 og siden så han ikke hans far før han tog initiritiv so 18 årig) Han var nu 25 og synes at faren og han hyggede sig når de var sammen, men mente ikke at faren kunne være interesseret i hans liv, når han nu ikke selv forslog at de skulle ses. Og så selvfølgelig en hel masse mere omkring hans liv.

Mensvaret til det med faren, var, at sådan er der nogle mennesker der er, de dur ikke til at tage initiritiv og derfor mister de tid venner.

eg kom faktisk til at tænke på en veninde jeg har - hun er præcis sådan, tager aldrig det første skridt, men for filan hvor vi hygger os og jeg har lært at leve med det, for nu lægger jeg jo slet ikke mærke til at hun er sådan.

Håber du kan bruge det til noget. Jeg ved jo ikke hvordan han var da I var gift, men hvis det osse var dig der tog initiritiv til forskellige ting dengang så er han måske bare sådan et mennesker. :)

Ha' en god søndag. :)

Koh-I-Noor sagde ...

Tak for din vinkel også Catarina. Jeg forstår din pointe.

Initiativet mangler ikke overfor visse ting og personer. Da bruger han gerne al sin tid på det/dem.

Mit problem er nok, at jeg gerne vil se ham og fokuserer på de ting, der fortæller mig at det er gengældt. Jeg vælger nok at overse langt den overvejende del, der siger det modsatte.

Hvorfor giver jeg ikke bare slip?!?

Catarina sagde ...

Sådan noget tager tid - man slukker ikke bare for alt som man slukker på en kontakt. Det tager tid for sjælen og hjertet at vende sig til det "nye". Giv tid og du mår i mål uden at blive en af de der kvinder der konstant rakker ned på x'en. :)

Knus og varme tanker til dig og et ønske om en dejlig søndag trods alt. :)

Koh-I-Noor sagde ...

Ja, Catarina, du har jo helt ret. TTT = Ting Tager Tid :)

Jeg har et mantra: Keep the best. Fuck the rest!

Rigtig god søndag og returknus til dig også :)