Søg og du skal finde

26. juni 2011

Flinkeskolen er gået på sommerferie

I fredags til de mange koncerter bemærkede jeg nogle mennesker, der afgjort lignede en gammel vens omgangskreds lige bag mig. Jeg valgte straks ikke at vende mig om. Ville ikke konfronteres.

Men helt ærligt, hvad ville jeg ikke konfronteres med?
Svaret er den gamle ven, som jeg havde en affære med for nogle år siden. Han var ikke single dengang, men det var jeg. Det er jo ikke mit problem, at han ikke er monogam. Nu er jeg single igen, og han er det igen ikke. Jeg opsøger ikke ham, men han opsøger jævnligt mig.

Det, jeg ikke ville, var at blive konfronteret med hans partner, som jeg formodede var til stede sammen med ham. Men hvorfor egentlig? Hvorfor skal jeg passe på ikke at opføre mig på en måde, så hun måske fornemmer, at vi har haft noget sammen? Hvorfor skal jeg passe på ikke at vise, at han stadig ønsker kontakt med mig?

Jeg ved ikke, om der er dobbeltmoral, flinkeskole og alt muligt andet indblandet i det her, men jeg har lige taget en beslutning om, at jeg ikke gider tage underlige hensyn for at beskytte en mand, der tydeligvis ikke tager sig selv og sine forhold seriøst. Min sti er ren, og dét er mit problem. Hans problemer må han selv løse.

Med andre ord:
Pas på derude utro mænd og kvinder! Flinkeskolen er gået på sommerferie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)