Søg og du skal finde

29. juni 2011

Ros mig!

Jeg vil mene, det er fortjent :D

I dag er hjemmedag for mig - altså efter fyraften - og jeg har faktisk fået lavet den rednings-DVD til hvis denne pc også en dag går ned + jeg har fået lavet backup på mit nye eksterne drev og sat det til at køre automatisk hver uge + en ekstra kopi af alle billeder og dokumenter.

Så er dén ged vist barberet!

























Min nye eksterne harddisk har forresten en kapacitet på 1.499.933.048.832 (knap 1½ billioner eller 1½ tusind milliarder) bytes. Det er dog en smule, skulle jeg mene. Måske jeg kan leje noget plads ud. "1-, 2- og 3-værelses sektorer udlejes til rolige lejere."

Jeg har også fået lavet 33 fede pandekager med krydderier (mynte, timian og Indian curry leaves), som skal bruges til burritos på søndag, hvor det er gulddag. De ER puttet i fryseren, for ellers overlevede de næppe de næste par dage ;)






Mens jeg nød min aftensmad på terrassen, fik jeg læst lidt i "Turen går til Mallorca" og kender nu lidt mere til vores destination i august. Der er et fint landkort med i bogen, som vi kan bruge til køreture, så det er alle tiders.

Og nå ja, så fik jeg også hængt foldegardinet op i soveværelset, så naboens statistik over mine elskere går i udu. Sluttelig er det nye sengetøj blevet vasket.

Det er da meget godt gået på en fri-dovne-slappeaf-eftermiddag for en doven kvinde som jeg :)

2 kommentarer:

  1. Ros ros ros.. :-) og du har fortjent det.

    SvarSlet
  2. det var godt, så er du sikret...Prøv at læse med hos Lene Nyt herfra,hun er i min sidebar hun bor på Mallorca og kender selvfølgelig øen rigtig godt..;-D

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)