10. juli 2011

26 x Poul Anker Bech

Jeg bliver lidt mundlam, når det kommer til Poul Anker Bech. Jeg kan bare ikke få nok, og det skal ind og ikke ud! Manden var ganske enkelt genial, og jeg synes, verden blev et fattigere sted, da vi desværre mistede ham for 1½ år siden.

Poul Anker Bech boede nær mig, og jeg ville gerne have besøgt ham en dag. Snakket malerier, teknikker, ideer, krøllede hjerner, livet osv. osv. over et krus kaffe, en pølsemad og et glas vin og formentlig til langt ud på de små timer, men det nåede jeg desværre ikke, før han gjorde en ende på sin krøllede hjerne og krop. Endnu en erfaring der minder mig om ikke at udsætte noget i livet, men gøre det nu.

Hans kunstværker er svære at beskrive, for de taler til mig og de bliver ved at tale. Jeg kunne formentlig skrive en bog om hver af dem med de historier, de fortæller mig helt af sig selv.
Når du kigger fotografierne igennem, så husk at mange kan drejes og så dukker der et andet maleri op. Rammerne er også en del af historierne. Og lyset! Kontrasterne på flere planer! Jeg kunne blive ved!

Men jeg stopper her og siger...
Tag dig tid og nyd disse Poul Anker Bech:



























Jeg må nok omkring udstillingen i Vrå flere gange for rigtigt at fordybe mig i de enkelte malerier. Læs om udstillingen her.

1 kommentar:

Rimkogeren sagde ...

Hold da op for et sanseligt chok. Vildt fascinerende, drømmesyn. Skøn surrealisme :-)