Søg og du skal finde

30. januar 2012

Solsorteguf

Jeg tror sørme, solsortene kan huske hvor æblerne ligger under sneen.
I alt fald har de spist af dem i dag efter snefaldet i går.


29. januar 2012

Hvor meget forstår en kat?

I aftes var jeg ude og gå tur med mine to katte, Mio og Fie.

På et tidspunkt, da jeg vender mig om, kan jeg ikke se Fie, og spørger Mio hvor hun er henne? Jeg havde selvfølgelig ikke regnet med et svar, men Mio miaver, og lunter over i en have, og lidt efter kommer han ud fra haven med Fie!
Det er da imponerende!

Da vi skal ind, vil Mio ikke med. Det ligner ham ikke, for han er ikke særlig tryg ved vores nye sted. Jeg lader ham være ude og kigger ud et par minutter senere. Der står han stadig og da jeg spørger om ikke han vil ind, miaver han igen. Så kommer Fie fisende ud til ham indefra, og så går de begge ind. Jeg er helt sikker på, Mio ikke havde set, Fie var løbet ind, og derfor ville han ikke ind. Hun skulle jo med.
Sikken stor omsorg at vise!

Gad vide hvor meget en kat forstår...

Kloge og omsorgsfulde Mio

28. januar 2012

Wellness hjemme

Man skal være god ved sig selv, og det har jeg været i aftes og i formiddag.

Fødder
Mine fødder har det med at blive meget tørre, så i aftes tog jeg et dejligt fodbad med badesalt. Bare sådan i en helt almindelig opvaskebalje. Fodbadesalt i først og så varmt vand. Pisk lidt rundt med hånden til saltet er opløst.


Efter lidt tid i fodbadet var det nemt at bruge en fodfil til at fjerne de døde hudceller og noget hård hud. Neglene er også meget nemmere at klippe, når de har været i fodbad en tid.

Når fødderne er tørret godt, plejer jeg at bruge en god, fed fodcreme, men denne gang brugte jeg jojobaolie. Mere om den senere.

Hår
En tyrkisk veninde af mig har det mest fantastiske hår, og da jeg spurgte, hvad hemmeligheden var, fortalte hun, at hun hjemme i Tyrkiet har lært at give håret kur jævnligt. Det måtte jeg også prøve, og håret bliver virkelig blødt og dejligt af det.



Hårkuren består af:
1 del honning og
1 del olie
som piskes sammen med en gaffel, smøres i håret og skal sidde og trække en tid. Sørg for at gnide godt omkring hårspidserne. Typisk har jeg det i i en halv eller hel time. Det er en meget fedtet omgang men bare rolig. Det er til at få ud igen ;)


Jeg tog et bad og vaskede håret to gange for at være sikker på, fedtet var væk igen og lod det tørre af sig selv. Mit hår er ret kraftigt, så det tager flere timer, men dels er føntørring hårdt ved håret og dels gider jeg ikke føntørre i en times tid for at få det tørt.

Hud
Mens håret tørrede, havde jeg en god "undskyldning" for at finde jojobaolien frem igen. Jeg bruger den ligesom til en gang massage. En dråbe eller to på huden og så gnide og gnide til huden bliver varm. Så trænger olien længere ind i huden (er jeg overbevist om) og gør den blød. Sådan virker det i alt fald på mig, og det gør underværker på mine tørre fødder, skinneben, knæ, arme, albuer og i ansigtet. Hænderne får automatisk en omgang og mine negle lader til også at have godt af det.


Jojobaolie
Denne jojobaolie har jeg købt i Egypten. Jojoba udvindes fra en ørkenplante, som på forunderlig vis overlever både den stegende hede og sandstorme uden at udtørre. Faktisk er den stedsegrøn og kan blive 100 år gammel. Imponerende og det er nok nogle af de egenskaber vi også får gavn af ved at bruge den.

Jojobaolie er også kendt som "Det flydende guld", og er primært anvendt til behandling af hovedbunden ved hårtab forårsaget af sygdom i hovedbunden. Men den har altså også mange andre gode virkninger.
Udover de, jeg allerede har nævnt, at jeg selv bruger den til, er den god som lindring ved solskoldning, til heling af sår og rifter og den siges at være god til behandling af acne.

Med andre ord er jeg lækkerblød som en baby nu - en af dem der er født med hår altså ;)

Wordless Wednesday

A bit late but here I am :)
Joining the Wordless Wednesday for the first time.


Morgenstemning

Helene har lavet en weekendudfordring med temaet "Morgenstemning", og den hopper jeg med på. Mit foto er fra torsdag morgen i Egypten. Jeg drikker kaffe, mens solen står op.


Jeg snupper lige et mere ;) Se så fint selskab jeg havde tidligt om morgenen, mens de fleste andre gæster endnu sov.


Flere morgenstemninger hos Helene her.

ABC Scandinavia - G

ABC Scandinavia er kommet til bogstavet G. Jeg vælger G som Genbrug.


Disse fine sorteringskrukker stod flere steder på Rihana Resort i Egypten. Men jeg er ret sikker på, at det er fup og sikkert noget der er stillet op for at få ros for miljøbevidsthed hos gæsterne. Personalet havde også sorteringscontainere, men disse var helt klart fup, for alt kom i alle containere.

Egypten har et stort affaldsproblem. En tur gennem ørkenen viser det tydeligt. Affaldet bliver dumpet i sandet og vinden spreder det ud overalt. At vi andre ikke synes, den slags er ok, ændrer ikke på deres egen holdning til det. De har formodentlig ikke et problem, så længe der er ørken nok, og det er der.

I Cairo forholder det sig en smule anderledes, da man ikke kører affaldet udenfor byen, men blot sætter sit affald på gaderne. Bilerne kører blot udenom de voksende bunker, og sådan er det bare. Jeg tvivler på, de overhovedet ser affaldet.

Flere emner med G her.

The Weekend in Black and White

Egyptian home dekor

27. januar 2012

Watery Wednesday

Beach in El Gouna, Egypt
More Watery Wednesdays here.

Himmelsk


Bjerge i den arabiske ørken i Egypten.
Mountains in the Arabian Dessert in Egypt.

Flere Himmelske billeder her.
More SkyWatch Friday photos here.
More Scenic Sundays here.

Egypten 2012, dag 8

Hjemrejsedag. Morgenmaden er indtaget, kufferten pakket, regningen betalt og nu sidder jeg i skyggen ved poolen med min vinterfrakke over armlænet. Det ser altså lidt sjovt ud at gå rundt med en frakke, mens folk ligger i næsten ingenting ved siden af.
Jeg bliver hentet om en time, så jeg kan lige nå at få et krus kaffe eller to inden det seje træk med at komme gennem lufthavnen. Jeg glæder mig til at komme hjem :)

Hurghada lufthavn er en militærlufthavn, hvilket man mærkede for seks år siden, men i dag er det som enhver anden lufthavn. Masser af taxfreeshops, souvenirshops, spisesteder osv. At komme igennem lufthavnen er også blevet betydeligt bedre. Jeg brugte faktisk ingen bestikkelse/drikkepenge denne gang og kom fint og hurtigt igennem alle stop. Det hjælper selvfølgelig også, at jeg kender rutinerne og stedet.

Flyveturen med JetTime gik fint med selskab af et hyggeligt par fra Randers. Ret fikst af flyselskabet at servere bl.a. sild på rugbrød. De ved jo, at vi ikke har været i nærheden af den slags på ferien.

I Aalborg lufthavn tog min dejlige svigerdatter imod mig. Dejligt at se et kendt ansigt og høre lidt om ugen i DK, og dejligt at være hjemme igen.

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

Egypten 2012, dag 7

Meget varm dag forude, men jeg er efterhånden een stor afskalning og sår, så jeg søger ikke så meget solen. Morgenmaden blev krydret med en snak med en dansk familie bestående af mor, far og to teenagedøtre. Afslappende formiddag i skyggen og om eftermiddagen en fælles tur til Tamr Henna og Downtown med de norske og tyske venner fra aftenen før. Vi var en tur på tagterrassen på restautant La Luna, og jeg var lidt overrasket over hvor stor El Gouna egentlig er. Fra tagterrassen var en fantastisk udsigt over hele byen. Det tyske par havde ikke været rundt i byen før, så de var ikke vant til at afvise de handlende. Det tog en rum tid at få dem med ;)

Vi fik lige en omgang insektgift på turen. De norske kvinder og det tyske par ses til højre


Alle har "secial price for you" og alle er din nye ven. Sådan er det bare. I øvrigt er det det samme på hotellet. Det er et spil, man spiller. Nogle gange hænger det mig ud af halsen, men det kræver færre kræfter at spille med end irriteres over det. Men tag ikke fejl. Det hele handler om penge. Jo mere man føler sig velkommen og føler sig særbehandlet, desto flere penge er man typisk villig til at bruge. Dels til at købe varer og dels til drikkepenge.

Jeg købte noget jojobaolie til mig selv og min nabo, og må bare håbe, det er noget hun kan bruge. Senere var jeg ude og se på lidt til alle kattepasserne, men udgangspriserne bliver bare højere og højere og selv med lidt handlen ender vi på en pris der er tæt på den derhjemme. I så fald føler jeg mig snydt. Hvis deres lønninger er 1/20 eller 1/30 af vore, holder den ikke med deres priser.

18:30 stod jeg i kø udenfor Sunset Lounge Bar for at hilse, ikke på direktøren for det havde jeg misforstået, men på Cecile Lambrecht som er enke efter Frans Lambrecht, der har skabt alle Three Corners Hotellerne. Efter en kort snak med hende, sad jeg pænt og drak min tildelte cocktail og talte med andre skandinavere, som de meget praktisk havde samlet. Det var så det, og jeg har fået en ny oplevelse.
Cecile Lambrecht har en funktion på Rihana, men jeg er ikke sikker på, hvad den er. Der er vist rigeligt med fine titler, og hun har sikkert den fineste. Direktøren, der tog imod mig på ankomstdagen, hedder Gamal Nasr, og er så vidt jeg ved ikke en del af Lambrecht familien.

Aftenens teaterforestilling var "Arabian nights". Det var første gang, de opførte det her på Rihana, og jeg syntes, det var rigtig fint. Både nordmændene og jeg havde sidste aften, så vi måtte lige have vore sidste drinks og udveksle kontaktinfo med også det hollandske par. Der er taget en hel del billeder af byen og hinanden og dem vil alle jo gerne se. Jeg har forresten bemærket, at jeg ser gammel ud på fotos. Det er underligt at jeg ser anderledes ud på fotos end i spejlet.


Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

Egypten 2012, dag 6 (resten)

Sikke en aften det blev. Jeg var ude og tage lidt aftenfotos, og ville lige kigge ind i baren og sige hej, hvis der var nogen, jeg kendte. De to friske, norske kvinder sad sammen med et par fra Holland - Nicole og Reno. Et par der adskilte sig fra de øvrige hollændere ved ikke kun at tale med deres egne på hollandsk. Snakken gik på engelsk og det var rigtig hyggeligt. Et tysk par kom også til, så det blev til en omgang med blandede sprog.

Den der lille aftenfototur endte med at vi vist nok lukkede og slukkede... ;)

Anita og Anne Mette fra Norge

Reno og Nicole fra Holland

24. januar 2012

Egypten 2012, dag 6

Åh så dejligt at vågne efter en uafbrudt søvn! Klokken var kun fem, men det er ikke uvant for mig. Jeg elsker at stå tidligt op. Gik ud på altanen og bare nød stilheden og den kølige - men ikke kolde - luft. Stjernerne var meget klare og smukke mod den sorte himmel. Det eneste lys var det fra orienteringslamperne og vandet i poolen. Ja, altså den ude på solterrassen, for min private blev fjernet i går.

Morgenmaden blev indtaget med de samme hollændere som i går. De må jo lære det ;) Efter det første krus kaffe begyndte maven på en genkendelig og ikke ønsket melodi. Pokkers også! For de, der læser med, som ikke har oplevet det, kan jeg fortælle, at sådan en omgang Cairo quickstep (diarré) er helt ude af kontrol. Man kan klemme sammen så meget man vil. Det kommer alligevel. Jeg skulle ikke betænke mig mange minutter, så tilbage til værelset med mig. Skulle der ske et uheld, foretrak jeg absolut at være eneste vidne.

Jeg startede på antidiarrépillerne med det samme. Hvorfor vente til tarmfloraen blev mere inficeret? Jeg havde ellers nogle teorier om diarré for denne tur. Dels har jeg haft det hver anden gang i Egypten, og skulle således gå fri denne gang. Dels havde jeg sidste gang diarré i 4-5 uger, og jeg måtte derfor have oparbejdet et godt immunforsvar, hvis da ikke ligefrem jeg faktisk havde malaria. Jeg blev ikke testet, selvom jeg godt ved, at jeg burde være blevet det. Jeg render nok ved lægen med slidtage på mit gamle skrog. Sådan en omgang diarré kunne jeg vel selv klare.

Hvorom alting er, tilbragte jeg de næste timer på min altan - tæt på mit private toilet. Men det blev ikke alvorligt. Jeg vovede mig udenfor på en skyggefuld solvogn. Ingen problemer. Hoppede endda modigt i poolen, for vejret var blevet temmelig hedt. Nu er det så eftermiddag, og jeg hælder til den med immunforsvaret måske kombineret med den hurtige indsats med pillerne. I alt fald ingen Cairo quickstep, der er værd at ynke over denne gang. Hurra!

Jeg burde altså også være bedre til at huske at bruge spritten hele tiden, men jeg glemmer det. Sige nej tak til te med Achmed kunne jeg ikke finde på. Så må jeg tage følgerne med om nødvendigt.

Det er nok blevet for sent at fange børnene i aktivitet på skolen, så det må jeg prøve at huske i morgen. Måske jeg skulle smutte ud til Abu Tig Marina. Der er sikkert nogle flotte motiver med gode sol- og skyggeeffekter, som jeg får øje på.

Tilbage igen. Har atter en masse gode fotos med hjem. Der er dejligt i Abu Tig Marina, men det er helt klart det dyreste område i byen, som ellers er dyr nok i sig selv. Jeg fulgtes med Anne Mette og Anita tilbage. De havde fået frokost i marinaen, men ikke checket priserne (og ikke anede at det er dyrt område) inden de bestilte, så de fik sig et chok, da de så regningen. Over 700 egyptiske pund. Det kan man leve for her i en uge - udenfor marinaen
altså.

Jeg har netop modtaget en skriftlig invitation til cocktail med direktøren og andre udvalgte gæster i morgen aften. Jeg har ikke cocktailtøj med (ejer jeg overhovedet sådan noget?), så jeg ved sørme ikke lige... Jeg er nok heller ikke typen, der går til cocktailparty. Hmm... Den må jeg lige tænke over.

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

Egypten 2012, dag 5

Jeg er flyttet i poolen i nat helt uden selv at vide det. Og nej, jeg var ikke ude og male byen rød i aftes. Jeg gik faktisk i seng lige efter showet pga. den stadig dumme hofte. Den hårde seng gør ikke tingene bedre, så i nat vil jeg nok forsøge at få dobbeltdynen under og over mig, så der bliver et ekstra lag at ligge på.

Men altså... Poolen... Da jeg satte fødderne på gulvet, satte jeg dem i vand! Der har været en rørskade i nat og udover at jeg har vand på gulvet, er strømmen også væk. De stakkels karkelakker må have trådt vande hele natten. Jeg havde ikke så mange muligheder for at tænde lys for dem, så jeg måtte tage chancen og gå på det mørklagte toilet. Heldigvis virkede toilettet, og eftersom der ingen lugt var ved vandet på gulvet, ræssonerer jeg, at det er rent vand, der har haft en lækage et sted.

Vandet fra lækagen er endnu ikke helt væk.


Heldigvis har jeg ikke andet end sko på gulvet, så jeg kunne klæde mig på stående i sengen, og ude på altanen, hvor der ikke var vand, kunne jeg tørre fødderne og få sko på.

Morgenmaden blev igen indtaget på solterrassen. En flok hollændere var ikke begejstrede for min tilstedeværelse. De mente sig åbenbart berettigede til at have solterrassen for sig selv, og selvom jeg har siddet der før, kunne jeg forstå så meget af deres hollanske, at de mente, jeg kunne sidde på en af de mindre gode pladser og drikke kaffe. De har jo ligesom selv sagt det på den måde, ikk'? "En af de mindre gode pladser..." Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg tager den plads, jeg synes er bedst, og ingen har fortrinsret for andre på pladserne. Skulle det endelig være tilfældet, var jeg nok førstevælger eftersom jeg nu er fast gæst og har direktørens opmærksomhed.

Der var fortsat ingen strøm men masser af vand, da jeg returnerede til værelset. Jeg talte med mine naboer og receptionisten, og det viste sig så, at det er hos mig, der har været lækage, så "jeg" har taget strømmen fra hele bygningen. Det har jeg ingen problemer med. Jeg synes, det er ganske god service at have min egen pool. Nu mangler jeg bare min egen poolbar ;)

Mens folkene fik gjort noget ved strømmen, satte jeg mig ud til den større pool. Der var sørme skyer på himlen, og når de passerede blev det ret så koldt. Ergo var det dagen for at kigge lidt på byen, så jeg smuttede ned downtown til Tamr Henna, der er kunstnerbydelen. Det første værksted jeg besøgte, lavede fade og figurer af metal - messing, kobber og sølv. Jeg er ikke meget for nips (har skilt mig af med det meste af det, jeg engang havde) men fadene var smukke, og det er altid interessant at se folk arbejde. Jeg tror nu ikke, jeg står og mangler et fad, men jeg vil tænke over det.

Næste arbejdende værksted lavede tørklæder, kjortler og skjorter. Det har jeg købt en del af tidligere, så i stedet for handelssnak blev det til en generel snak om Egypten og revolutionen. Læderarbejderne i næste værksted var flotte, men kopierne af mærketasker ødelagde indtrykket af autensitet.

Omkring hjørnet var masser af pynteting i alabaster, marmor og sten. Hvis ikke jeg allerede tidligere havde købt et skakspil i alabaster, havde jeg nok købt det her. Håndværket fejlede ingenting. Til gengæld tiltrak en flok kattekillinger sig min opmærksomhed. Achmed har taget killingerne til sig, efter moderen har forladt dem for at få næste kuld killinger. Det endte med, at jeg tilbragte flere timer hos Achmed og killingerne. Vi snakkede, drak te og hang ud i hans sofa. Da Achmed bød på mad, gik det op for mig, at jeg nok måtte tilbage til hotellet, hvis jeg ville have frokost, så jeg brød op, men har fået besked på at komme og få hibiscuste inden jeg tager hjem.

Endnu en sælger af lækre stoffer trak mig ind i forretningen, så i stedet for at han viste mig varerne, viste jeg ham, hvad jeg havde i forvejen af hans udvalg. Egypternes humor fejlede ingenting, så vi havde det vældig sjovt med det.

Egentlig ville jeg ikke snakke med flere kunstnere, men jeg MÅTTE bare stoppe hos tæppehandleren. Udover de vævede tæpper, havde han de fedeste tæpper af kamel- og koskind. Hold da maule det var flot. Da jeg havde kigget lidt på de, der lå ude foran, fik jeg øje på et kæmpeskind på bagvæggen i forretningen. Det ville jeg bare have! Basta! Udgangsprisen gav mig kvababbelse, og jeg har sådan set slet ikke plads til det store kunstværk, men... Ja, det må jeg så også lige tænke lidt over. Måske jeg ender med at købe et tæppe i en mindre men stadig meget smuk udformning. Hvis jeg kan finde på et sted at gøre af det derhjemme.

Resten af vejen ud af byen sagde jeg bare "Nej tak. Nej tak. Nej tak." til alle de handlende, der ville vise mig deres ting. Smuttede dog lige omkring apoteket for at høre, om de havde mine piller. Det havde de. Til ca. 1/4-del af prisen i DK...

Mit ur har taget vand ind og virker ikke mere, men det viste sig, at jeg først nåede frokosten ved 15-tiden. Så var det nok derfor, jeg for første gang spiste sammen med personalet. Restauranten var sikkert ved at lukke, da jeg kom. Men de lukkede mig nu alligevel ind :)

Lige nu sidder jeg og skriver ved poolen med en fadøl til den ene side og en af de supersaftige appelsiner fra direktøren til den anden side. Livet er hårdt! ;)

Før solnedgang tog jeg af sted på gåben for at få nogle gode fotos. Fulgte kanten af byen mod ørkenen og kom igennem nogle af de nyere bebyggelser, inden jeg nåede det meget store golfområde, der er på den sydligste del af El Gouna. Hvis jeg stadig spillede golf, ville jeg helt sikkert gerne prøve disse baner. Måske engang gør jeg det, men jeg har ikke spillet golf i 20 år, så det er ikke tiden nu.

Eftersom det var ved at blive mørkt, krydsede jeg golfbanerne i stedet for at gå rundt om dem. Jeg skulle nordover igen og i alt fald ind mod downtown, før det blev helt mørkt. Når det bliver mørkt i ørkenen, bliver det kulsort. Jeg fulgtes tilfældigvis med et par egyptiske kvinder og en lille pige, og det glædede mig at se nogle lokale hunkønsvæsener, for dem ser man ikke i hotelområderne.

Jeg gik omkring busstationen, hvor bussen fra Cairo netop ankom. Der var mange mennesker på busstationen, og langt de fleste var lokale. Et enkelt par danskere løb forvirrede rundt. Jeg holdt mig i de lokales gader og undgik downtown. Jeg ville se og ikke snakke denne gang. Med mig hjem fik jeg også en masse dejlige fotos.

Om aftenen så jeg den svenske mand igen. Han genkendte ikke mig, hvilket jeg heller ikke havde regnet med, da han var temmelig beruset aftenen før. Hans ven var udskrevet fra hospitalet, og jeg blev ærlig talt forarget over, at den raske havde travlt med at hælde alkohol på både sig selv og den syge ven. Den syge gik inden længe, mens den anden fortsatte i et tempo, så han lige så godt kunne have fået det ind med drop. Sikke en ven, hva'?

Jeg gik tidligt på mit værelse, havde taget mine piller mod hoftesmerterne på et strategisk tidspunkt, hvorfor de snart måtte virke, og lagde mig ovenpå dynen (for at få et blødere underlag) og så film. Satte klogeligt timeren på, og snart faldt jeg smertefri hen.

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

Egypten 2012, dag 4 (resten)

Jeg var i teatret og se "History of time." Animationteam stod for det som de står for al anden underholdning her. Egentlig meget fint lavet af amatører. Men de er jo ikke amatører. Spirillen er en tand for optaget af at få opmærksomhed, og det forstyrrede en del. De andre gik op i det og var meget koncentrerede.

Før showet talte jeg med svensker. Det kan bare ikke siges tit nok: Sørg for at tegne rejseforsikringer!! Hans ven er indlagt på El Gouna hospital med mavesmerter og konstant opkast, som de ikke kan finde årsagen til. Han blev indlagt tirsdag og selvom en hospitalsseng er meget billig hernede sammenlignet med danske hostpitalspriser, havde han indtil videre måttet finde 17.000 egyptiske pund til udgifterne, og de skal lægges med det samme. Ikke noget med at få en regning med hjem. Egyptiske pund og danske kroner er ca. det samme. Eftersom vennen stadig er syg, er udsigten, at han skal transporteres hjem med specialfly og læge. Det kan nemt rende op i 50.000 til 100.000 kr. Mon ikke de to ville ønske, de ikke havde sparet udgiften til forsikring? Jeg tror det.

22. januar 2012

Egypten 2012, dag 4

Godmorgen Egypten :)
Godmorgen El Gouna :)
Godmorgen Rihana :)

Oppe før solen i dag efter endnu en urolig nat. Det bliver vist ikke til de store aktiviteter i dag heller, men så er det jo heldigt, at jeg har ferie og helt selv bestemmer, hvad jeg vil. Ønsker for dagen er skønt vejr, en smertefri hofte og gerne at de fingre, der nu har sovet i en uge, vågner op igen. Først står den dog på kaffe, da restauranten snart åbner :)

Godformiddag :)
Vinden er kold, men solen skinner igen fra en skyfri himmel. Jeg gik en tur langs vandet efter morgenkaffen. Ikke meget liv på den tid så der er god plads til at gå og kigge. Fik en snak med receptionisten. Han mener, ligesom de øvrige ansatte her, at der er blevet meget stille og gæsterne mangler. Er det mon finanskrisen eller revolutionen, der gør det?

Jeg kan ikke tro, det er revolutionen, da den på ingen måde er at mærke her. Egypterne er nu heller ikke et krigerisk folkefærd, så revolutionen foregår meget stille langt det meste af tiden. De billeder vi ser på TV i Danmark kan godt give et skævt billede, for TV viser kun kampe i Cairo og slet ikke al den mere rolige forandring, som jo dog er langt den mest brugte og blandt egypterne foretrukne. Om få dage er det årsdagen for revolutionen i Egypten. Jeg tror ikke, jeg vil mærke det mindste til det, men jeg vil holde øje med reaktioner.

I øvrigt spurgte jeg ham, hvordan han opfatter danskerne. Han ser os som meget indelukkede. Vi holder os for os selv og er ikke meget kontaktsøgende. Der kan man bare se. Jeg synes altid, det er pudsigt at høre andres opfattelse af os. Denne var ikke den mest flatterende efter min mening, men måske har han ret.

Nu vil jeg se, om jeg kan få wifi'en til at virke, så jeg kan komme online for første gang og uploade fra de første dage.

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

21. januar 2012

Egypten 2012, dag 3

Natten til i dag var ikke den bedste. Om det var dansen, der gjorde det, aner jeg ikke, men min hofte viste sig fra den dumme side. Det betød lidt og afbrudt søvn, men da jeg jo havde været så fornuftig at tage piller med - just in case - fik jeg dog sovet ind imellem. Det betød så også, at jeg kom meget sent op. Næsten 9 var klokken, og det er altså meget sjældent for mig.

Af sted til restauranten og få kaffe, bolle med pølse og tomat-oste-salat. Igen sad jeg udenfor på terrassen, for er der noget jeg nyder ved at være i varmen, er det morgenkaffe med sol til ;)
Denne morgen var det en anden tjener, som flirtede voldsomt. Flirt er sjovt, men med gårsdagens erfaring in mente var jeg hurtig til at sige fra, da også han kom med forslag om at mødes senere udenfor resortet. End ikke habibi faldt jeg for. Men jeg takkede da for at få at vide igen og igen, hvor smuk jeg er.

Enten er de mænd for længe hjemmefra eller også ER jeg bare hamrende smuk og dejlig.
Det er helt sikkert det sidste, der gør sig gældende! Det er det! ;p

Dagens vejrudsigt sagde max 19 grader, men vinden virkede ikke så slem, så måske ville det føles bedre. Det viste sig, at vejrudsigten tog fejl. Vi nåede 24 grader med næsten vindstille, og selv om det ikke er voldsomt meget, var det virkelig noget, der trak folk til poolområdet. Endelig kunne vi få noget sol på vore blege kroppe. Jeg vil tro, vi alle i aften eller i morgen er knaldrøde. For første gang fandt jeg bikinien frem og var også i poolen og blive afkølet. Jeg droppede endda frokosten i dag, og har helliget mig min bog og mine krydsord. Og solen :)

I aften laver animationteam Lord Of The Dance show. Det har jeg set før, og de er slet ikke dårlige til det. Spirillen, som vi i familien har kaldt en af de meget energiske personer i animationteam, er her stadig. Han er tuneser, og han må efterhånden have krydset de 30 år, men er stadig som et ADHD barn ;)

Adel og Ilyes (aka Spirillen)


I skrivende stund er klokken 17, og eftersom poolbarens folk er ved at pakke sammen, kommer jeg i tanke om en lille sød oplevelse i går. Jeg havde siddet på min altan og skrevet blog, men var så gået i poolbaren efter en kop kaffe og en fadøl. Fadølsanlægget leverede kun skum, så jeg nøjedes med kaffen og gik tilbage til min altan. Lidt senere kom Sayed op til min altan med en fadøl. Sødt ikk'? Man kan nå ind til min altan med et enkelt skridt i blomsterbedet, så han må have ment, det var risikoen for en skideballe værd at servicere mig udover det sædvanlige. Jeg spurgte i øvrigt i dag Sayed hvor mange tonnager, der bliver brugt om dagen. Typisk på denne årstid er det 1½ -2, men netop i dag nåede vi nok over 2, for en af de hollandske gæster ("ham der nede for enden af baren") har drukket mindst en halv selv! ;)

Solen er gået ned nu, og temperaturen falder hurtigt, så det er tid at gå ind. Klorvandet skal vaskes af i lidt mindre klorholdigt vand, og kakerlakkerne skal sendes hjem. Jeg har en stiltiende aftale med karkelakkerne om, at jeg tænder lyset og venter et par sekunder med at gå ind på badeværelset, så de kan nå væk inden jeg træder på dem eller de kravler hen over mine fødder. Den ordning fungerer fint.

I øvrigt har jeg fået endnu en kurv frisk frugt fra direktøren. Skønt! :)

Aftenen blev med de tre norske kvinder igen. Anne Mette, Anita og jeg fulgtes til middag, og her slog vi os ned hos Malén. De tre andre tog til Lord Of The Dance show, mens jeg spiste færdig. Derefter var aftalen at jeg skulle holde en plads til dem i Peanut bar. Min hofte blev imidlertid værre og værre, så jeg valgte at smutte til guldsmeden efter mit armbånd og bagefter fangede jeg de tre og gav besked om, at jeg ville gå på værelset og være uselskabelig.

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

20. januar 2012

Egypten 2012, dag 2

På Rihana bor jeg lige ved siden af receptionen. Eller... Det der tidligere var reception for Rihana Inn. I dag er den nemlig næsten nedlagt og al indchecking foregår i Rihana Resort. Udover den stille reception er Peanut bar udbygget en hel del. Det, der tidligere var udendørs bar, er i dag indlemmet og lukket. Stoflofterne giver masser af frisk luft, men man mærker ikke meget til det udover det sand, der i stormen i går lagde sig overalt. Derudover er der kommet fladskærme på værelserne og toiletterne renoverede, men resten ligner sig selv som i 2005.

Da de første gik til morgenmad lidt i 7 i morges, vågnede jeg. Dejlig udsovet trods klapren fra dørene pga. stormen. Jeg elsker langsomme morgener, så i tøjet med mig og over i restauranten og få morgenmad. Bagefter gik jeg til den udendørs restaurantdel med mere kaffe, og her hyggede jeg et par timer med kaffe og krydsord. Temperaturerne holdt sig stadig lave og blæsten var der fortsat, men så glæder jeg mig bare over, at jeg har taget en tyk trøje med, som jeg bærer hele tiden over sommertøjet. Bare ben hver dag. Basta!

Formiddagen blev brugt sammen med den lokale guide, der præsenterede området, og et par aalborgensiske medrejsende søstre, der er indlogeret på Ocean View - et søsterhotel til dette. Den ene dansker havde glemt sin tandbørste, og guiden viste på kortet hvor i den anden ende af byen, der er et supermarked. Jeg tillod mig at blande mig, for jeg mente nu nok vores lokale købmand på Rihana måtte have en tandbørste til salg. Efter mødet gik vi til købmanden, og hun fik sin tandbørste ;)

Efter afsked med de to danskere, lagde jeg mig ved poolen godt pakket ind men alligevel frysende og læste i min medbragte bog indtil det var ved at være sidste udkald til frokost. Det er altså uhyggeligt så meget, jeg kan indtage, bare fordi det er der. Der mangler jo absolut ingenting og jeg bare MÅ smage det hele! Hmm...

I øvrigt erfarede jeg at det var sandt at tjenerne flirter med gæsterne. Jeg troede ikke, den slags var tilladt, og det er det formentlig heller ikke, men at mødes med gæsterne udenfor resortet kan nemmere skjules for arbejdsgiveren. Malén fortalte i går, at hun var blevet antastet af mange mænd i byen og havde følt sig nødet til at mødes med en af tjenerne. Jeg har aldrig oplevet den slags her. Jeg har talt med masser af mænd. Drukket the med dem og udvekslet erfaringer, men jeg har vitterligt aldrig oplevet, at de ville mere end det. Der har altid været respekt for mig. Men til frokost oplevede jeg det selv. En tjener tilbød at reservere bord til mig i aften, og det var jo pænt af ham, så vi aftalte at jeg skulle komme kl. 19. Få minutter senere var bordreservationen udvidet med et tilbud om at mødes senere downtown.

Hen på eftermiddagen lagde vinden sig lidt, men samtidig forsvandt solen, og så bliver det jo alligevel koldt. Jeg håber, det i morgen ikke blæser så meget, så jeg kan få bare en smule kulør på huden med hjem. Jeg overvejer også at tage en tur ud på havet og snorkle, men kun hvis det er stille sejlvejr.

Jeg har været hos den guldsmed, jeg købte en del smykker af for seks år siden. Et guldarmbånd var gået i stykker og det vil han få lavet til i morgen aften. Trådløst internet har jeg også købt, men kun en time for det er hundedyrt. Jeg regner med at skrive offline, som jeg har gjort til nu, og så uploade det hele med nogle dages mellemrum. Resten må jeg klare, når jeg kommer hjem. Fotos tager jeg en masse af, og det er rart at kunne tømme kameraet ind imellem, så helt spildt er det ikke at have taget den bærbare med. Jeg har allerede masser af gode motiver at male efter, og jeg glæder mig til at komme i gang med penslerne.

Aftenen gik med opsamling siden sidst med de, jeg kender her. Og så lige en skøn detalje, som kun de indviede vil forstå. Jeg dansede So Ya So med Adel :)) Achmed kunne ikke være med, da han har fået job i et oliefirma i Øvre Egypten. Så kan han nemlig være mere sammen med sin familie. Typisk arbejder man seks uger her, og er så hjemme en uges tid hos familien, inden arbejdet kalder igen i seks uger osv. osv..

Nåe ja forresten. Tjeneren, der ville mødes senere downtown, fik jeg gjort klart, at det ville jeg ikke. Han blev fornærmet og undgik mig et stykke tid, men jeg smilede som vanligt, og til sidst tøede han op og overvandt nederlaget. Ellers måtte han nu også selv om det. I don't give a shit!

Lige en notits omkring min rejsedagbog her.
Jeg skifter mellem nutid, datid, før nutid og sikkert mere i det, jeg skriver. Det skyldes at jeg skriver flere gange om dagen, og jeg gider ikke lade som om alting er skrevet på een gang. Gider sådan set slet ikke bekymre mig om grammatik, trykfejl eller opsætning af bloggen disse dage. Jeg holder jo ferie! ;)

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

19. januar 2012

Egypten 2012, dag 1

For de der ikke ved det, kan jeg fortælle, at for ikke ret mange år siden drømte jeg om at komme til Egypten. Men det var på en eller anden måde også meget eksotisk og ikke sådan bare lige...

Tingene har ændret sig. I dag ankom jeg til Egypten for femte gang. En gang har jeg været i Sharm el Sheikh, mens de andre rejser er gået til El Gouna, der ligger ca. 30 km. nord for Hurghada. Her i El Gouna, hvor jeg befinder mig i skrivende stund, har jeg boet samme sted. Nemlig på Rihana i den nordlige del nær Abu Tig Marina.

Jeg var her første gang nytåret 2005/2006. Fed oplevelse i øvrigt at dykke på koraller i Det Røde Hav selve nytårsaftensdag dengang, og derefter til kæmpe og helt fantastisk nytårsfest om aftenen.

Denne gang er det så seks år og tre uger siden min første besøg på Rihana. Det er lidt sjovt at komme tilbage til et sted, man kender og færdes vant i. Men ikke kun jeg genkender området og nogle af de personer, som har arbejdet her i mange år. En del af dem genkender også mig.

Da direktøren hørte, jeg var tilbage, opsøgte han mig, og bød mig velkommen tilbage. Vi snakkede om, hvad der var sket siden sidst. Da jeg var ved at pakke ud på mit værelse, kom en tjener med en frugtkurv fra direktøren. Hvor skønt er det ikke lige? :)

Her i Rihana Inn delen af hele resortet blev en af receptionisterne helt overvældet, da jeg trådte hjemmevant ind. Han var SÅ glad for at se mig igen, og huskede tydeligt, da jeg kom første gang. Helt alene og usikker (det var min første rejse alene nogensinde). Han huskede også min mand og børn, som siden har været med på skift. Jeg er godt nok imponeret!

Alt i alt føler jeg mig meget, meget velkommen på Rihana. Udover de nævnte har flere allerede budt mig velkommen tilbage.



Da jeg havde pakket ud og fået de bare ben, jeg stædig VIL have hver dag her, fik jeg en kop kaffe i poolbaren. Der var ikke en eneste i vores pool (resortet har tre), men der lå to personer på solvogne og rystede under flere tæpper. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men her stormer og er hundekoldt. Jeg vil gætte på ca. 18 grader ved ankomst, og nu hvor solen er gået ned, er her næppe 15 grader. Pokkers også!

Efter kaffen i den stormende kulde tog jeg en tyk trøje på og gik ned til en af lagunerne. Det blev en dejlig lang tur, og jeg fik taget en del fotos af de smukke, nubisk byggede huse. Det allersmukkeste på min tur rundt MÅTTE jeg bare beundre længe, mens husets hund stod på plænen og gerne ville snakke. Men jeg ved jo ikke, om den er til at snakke med, så jeg snakkede med den på afstand. Så kom ejeren ud, og sammen med hunden (jeg nu fik nusset) gik vi en tur langs lagunen og snakkede. Virkelig dejlig og rar mand. Han kunne bestemt ikke tro, jeg var her for 4. gang, for han havde haft sit hus i 10 år men kunne ikke huske mig, og mente jeg var værd at huske. Årh altså... :)

Hvad kan jeg sige andet end at Rihana og El Gouna endnu engang har taget fantastisk godt imod mig.

Middagen blev indtaget i den største restaurant alene til at begynde med. Ved bordet ved siden af sad nemlig en enlig kvinde, og hende talte jeg naturligvis med, da jeg kunne se, der ikke kom andre og holdt hende med selskab. Det tog ikke mange minutter, før hun rykkede over til mig, og snakken gik lystigt derudaf. Malén er nordmand og havde kun talt kort med en dansk mand, som kun havde negativ kritik af sådan rundt regnet det hele. Kort sagt var her for få frikadeller, kogte kartofler og brun sovs, og det var for dårligt, at de lokale ikke talte dansk. Helt ærligt bør den slags mennesker blive hjemme på matriklen, for de er totalt uegnede til at færdes respektfuldt blandt andre folkeslag. Ude så vel som hjemme vil jeg tro.

Malén og jeg hang sammen resten af aftenen og fik smagt på et par drinks. Vi sang med, når skandinavere stillede op til karaoke, og jublede voldsomt på dem. Men antallet af hollændere og belgiere overstiger langt skandinavere, så vi kunne ikke juble nok til at gøre dem til aftenens vindere. I løbet af aftenen talte jeg med yderligere et par norske kvinder, Anne Mette og Anita. De tre norske kvinder var faktisk ankommet samtidigt, men havde ikke talt sammen siden ankomsten. Lidt underligt, ikk'? Men jeg talte med dem alle tre, og da Malén hen på aftenen skulle mødes med en af hotellets tjenere, gik vi andre tre i baren. Jeg fik en godnatdrink og smuttede under protest. De mente ikke, det var grund nok til at være træt ved midnatstid, at jeg havde været oppe siden kl. 4 i morges. Men i seng kom jeg efter en lang og dejlig dag.


Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

14. januar 2012

Frosne skønheder

Kattene og jeg har været på en dejlig tur i det pragtfulde vejr i dag. Vi fandt både en rævehule og tegn på forår, men lige her og nu er det de fascinerende vandpytter med is jeg vil vise frem. Det handler om at kigge godt efter, for der er mange skønheder at se ;)








13. januar 2012

Penge

Denne uge vil for mig gå over i historien som en uge, jeg ikke glemmer. Når jeg ser tilbage på de seneste fem dage, vil jeg mene årsagen til det hele er... Penge.


Man siger, at de fleste forbrydelser skyldes penge eller kærlighed. Det gør de uden tvivl. Men blandt normale, fornuftige mennesker bør der være moralske grænser, der forhindrer een i at gå for langt. Jeg kan faktisk meget bedre forstå, når det er kærligheden, der får een til at handle forkert. Kærlighed har med følelser at gøre, mens penge vel handler om magt.

  • Mandag formiddag kommer første slag. Mit økonomiske fundament bliver revet væk under mig på jobbet med øjeblikkelig virkning.
  • Tirsdag besked fra højere sted om at mandagens oplysninger var forkerte og jeg skal til møde om nogle ændringer torsdag.
  • Onsdag står på hovedpine og kvalme. Tre mennesker handler så forkert, at jeg slet ikke kan rumme det.
  • Torsdagens møde giver samme resultat som meldingen mandag formiddag. Dog vil det først gælde fra 1. februar. 
  • Fredag laves torsdagens melding om til at være med den øjeblikkelige virkning fra mandag alligevel.
 
To arbejdsgivere beslutter sammen at fjerne en del af min indtægt, hvilket de begge vil få en økonomisk fordel af. En kollega-veninde trækker sin opsigelse tilbage mod at få den højere indtægt.

Penge, penge, penge... Er det andet end dét?

7. januar 2012

Hvor er det?

Jeg prøvede at finde et lærred, maling og pensler frem og malede sådan helt tilfældigt, mens jeg ventede på, at "noget" skulle dukke op.
Nu er der så dukket noget op på lærredet:



Hvor er det mon? Måske du finder noget genkendeligt?

Tilføjelse: Hvis det er for svært, er der hjælp at hente her ;)

ABC Scandinavia - D

ABC Scandinavia er nået til bogstavet D, og her i min blog skal D stå for DUKKE.

Lad mig starte med en sang som alle kender, der handler om nok verdens mest berømte dukke nemlig Barbie.



Udover dukker i gængs forstand, altså dukker som især små piger leger med, er der i min verden også levende dukker. Jeg mener det ikke særlig positivt, for jeg har det svært med de dukker, jeg oplever. Jeg får lyst til at ruske i dem og sige "Kom så ud af det dukkehus og lev i virkeligheden!"

Jeg har en idé om, at dukker har været båret på hænder hele livet (ligesom legetøjsdukker), og ikke har oplevet og overvundet virkelig modgang. De har aldrig skullet kæmpe for noget sådan rigtigt. Eller måske har de i virkeligheden vendt ryggen til og med et stort smil bagt en fin kage. Og så har det problem jo løst sig selv i mellemtiden og facaden er atter intakt.

Alt i dukkens verden er perfekt skal se perfekt ud. Smilet sidder så fast, at det er svært at få væk, selv når der tales om alvorlige ting.

Billede fundet her

Dukker har det med at skifte mening. Hun gør alt for popularitet i egen familie og omgangskreds, for hvordan skal den polerede facade ellers kunne holdes? Hun har brug for, at hendes bagland altid smiler ligesom hun selv.

Sidst men ikke mindst har levende dukker ofte samme grundlæggende træk som legetøjsdukker: De skal klædes ud.

Udtrykket "dukke" huserer temmelig meget i mit hoved for tiden. En meget fremtrædende dansk kvinde fremstår for mig mere og mere som en dukke, og jeg finder det efterhånden pinligt. Jeg vil undlade navnet, for nu har jeg fået lettet tankerne via tasterne, og så håber jeg, at det vil fylde mindre i mit hoved.

Kender du også levende dukker?

The Weekend in Black and White


By the harbour in Egense, Denmark
Black/White Weekends here.
Skywaych Fridays here.
Scenic Sundays here.

Orkideer

Jeg har tre orkideer i blomst lige nu. De små engle i dem er så yndige, sarte og helt unike.



Watery Wednesday

Driving home from work

1. januar 2012

Projekt 52

Der florerer en ide om at lægge et foto ud på sin blog hver eneste dag i et år - "Project 365". Jeg ved helt sikkert, at det kan jeg ikke overholde. Jeg vil ej heller være så bundet af min blog. Men jeg vil gerne forsøge mit eget alternativ nemlig "Projekt 52", som så går ud på ca. en gang om ugen at lægge billeder ud fra hver dag siden sidst. Der skal altså tages fotos hver dag, men de skal ikke lægges ud hver dag.

2012 starter med slutningen af en uge, så det må være passende at starte Projekt 52 i dag. Et faneblad et kommet i toppen af min blog, og her vil jeg lægge alle mine fotos. Kun tiden kan vise, om jeg faktisk får en blogside med billeder fra hver dag i 2012.

Du er selvfølgelig velkommen til at hoppe med på vognen. Skriv meget gerne en kommentar her på indlægget, hvis du vil med i legen. Så kan jeg hoppe ind og kigge hos dig jo ;)

Velkommen 2012 :)