Søg og du skal finde

31. december 2011

Dronningens nytårstale 2011

Jeg gjorde det sidste år, hvor jeg netop var blevet blogger, så jeg gør det igen i år. Medtager Hendes Majestæt Dronning Margrethes nytårstale. Nu er det så blevet en tradition :)



"Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre. Der er så langt til juleaften, der er et helt år til en fødselsdag, der er evigt langt til sommerferien. Siden flyver tiden hurtigere og hurtigere afsted; det har næsten lige været sommer, så bliver det nytår igen og igen og igen. 

Dog, uanset hvilken alder man har, vil et nyt år altid være mulighedernes år, og er man nået op i den ældre alder, kan livserfaringen være en ballast i mødet med et nyt år og en ny tid, uanset om det er præget af alvor eller optimisme.

Det er alvorlige tider i disse år. Den globale økonomiske krise er tydelig for alle, ikke mindst her i Europa, hvor man står over for meget alvorlige problemer, som påvirker alle dele af samfundet.

I vores tid er det blevet stadig klarere, at alle dele af verden er afhængige af hinanden, og at det, der sker ét sted, kan være skæbnesvangert også for andre. Inden for Europa er det blevet særligt tydeligt i de seneste år. Over store dele af verden er væksten gået i stå eller sat på vågeblus, og det er bekymrende, også for Danmark, skønt vi ikke er blandt de hårdest ramte. Vi ser jo, at arbejdspladser må lukke ned, og at det kan være svært at finde arbejde. Mange er bekymrede for, hvordan det skal gå dem og deres familie.

Også for mange af de unge er situationen bekymrende. De kan ikke få rigtigt fat, fordi de ikke kan komme i arbejde, eller fordi de ikke får den uddannelse, som kan forbedre deres chancer for at finde beskæftigelse. Det kan give selvtilliden et knæk, som gør det yderligere vanskeligt at komme i gang, finde fodfæste og komme videre. Det er alvorligt; ikke bare for det enkelte unge menneske, men for hele samfundet. For det er jo de unge, der skal føre vort samfund videre, det er dem, som vores fremtid skal bygge på.

Når tiderne er usikre, bliver vi også mindre sikre på os selv, og på, om vore evner slår til. Vi bliver tøvende over for udfordringerne, det er forståeligt nok; men det må ikke føre til handlingslammelse.

Som samfund må vi ikke grave os ned i bekymringerne, men derimod se problemerne i øjnene og gøre noget ved dem.

Vi har før mødt modgang, og vi har før set, hvordan vi kunne stå en krise igennem ved at bide tænderne sammen, støtte hinanden og ikke give op. Fællesskabet er et bærende element i vort samfund, men fællesskabet eksisterer bedst der, hvor hver enkelt føler det naturligt at yde sit.

Vi kan ikke overlade til andre eller til tilfældighederne, hvordan vi skal komme videre. Vi må selv sørge for at komme derhen, hvor vi kan finde et udgangspunkt. Det gælder såvel mentalt som helt konkret.

Gør tidernes ugunst, at man ikke kan finde arbejde inden for sit felt, skal man måske finde nye veje, det har mange prøvet i tidens løb. For de unge kan det gælde om at finde et andet spor, hvis man ikke kommer ind på sin ønskeuddannelse. Måske skulle man flytte til en anden by eller en anden landsdel, hvis mulighederne for arbejde eller uddannelse er bedre der. Vi har store fordele og mange muligheder i Danmark, måske netop fordi landet ikke er så stort, og vi ikke er så mange. Men det kræver en indsats at se de muligheder og udnytte dem.

Fra i morgen har Danmark formandskabet i EU. Det sker netop som den økonomiske situation er i en kritisk fase både på verdensplan og i Europa. Det stiller store krav til vor formåen, såvel organisatorisk som praktisk. Vi skal vise hvad vi duer til; men jeg er ikke i tvivl om, at vi formår at løfte den opgave.

Til alle, der har et ansvar og en opgave i forbindelse med formandskabet, det være sig i stort som i småt, vil jeg ønske frisk mod og lykke til.

Vi husker vel alle, at vi som børn så på fremtiden og på verden som mulighedernes tid og sted. Vi ønsker at udvikle os som mennesker, at kunne blomstre og være til glæde og gavn for vore nærmeste og for vort samfund. Alligevel kan det gå skævt for nogle; de møder måske modgang, som overstiger deres kræfter, eller de kommer i uføre, som de ikke selv kan finde vej ud af. De mister så at sige grebet om livet.

På trods af alle de tiltag, som vort samfund stiller op for at hjælpe og støtte, kan det blive så svært at finde rede i det hele, at nogle giver op. De lukker sig inde i sig selv. Ikke mindst ved højtiderne, i julen og ved nytårstid, kan det være hårdt at føle sig uden for fællesskabet. Alle disse mennesker er i mine tanker på denne aften.

Danmark er et godt og trygt samfund. Overalt har vi engagerede mennesker, som yder et stort og professionelt arbejde på sygehuse, på plejeinstitutioner, i skoler og i børnehaver. De påtager sig et stort ansvar og forvalter det dygtigt og medmenneskeligt.
 
Men vi kan ikke parkere hele ansvaret på rådhuset eller forvente, at alle problemer kan løses gennem lovgivningen. Vi har alle et medansvar.

Mange har taget et sådant medansvar på sig og yder en stor frivillig indsats. Det sker såvel gennem landsdækkende organisationer, som ved små lokale initiativer eller blot ved en opmærksom, hjælpende hånd i det helt nære og konkrete. Det er en hjælp, som betyder mere end vi ofte forstår. Dem vil jeg gerne sende min tak og min nytårshilsen.

Året rundt er der nogle, som må være vågne og parate til at træde til, hvis det kræves. Jeg sender min nytårshilsen til Beredskabet og Politiet, som er med til, at dagligdagen for os alle i Danmark kan forløbe trygt og roligt.

En af dette års helt store oplevelser for mig var at besøge vore soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan. Vi ved alle, at de gør en stor og dygtig indsats; men med egne øjne at se, hvordan de lever, at tale med dem og få et indblik i deres hverdag, er noget jeg aldrig vil glemme. I aften sender jeg dem alle mine varmeste nytårshilsener og gode ønsker.
 
Også i år har danske udsendte været indsat i mange af verdens brændpunkter. Overalt aftvinger de stor respekt og anerkendelse blandt vore samarbejdspartnere og allierede. Her vil jeg gerne fremhæve de danske flyvere og takke dem for deres fremragende indsats i Libyen.

Den 5. september i år indviedes i Kastellet ”Monumentet for Danmarks Internationale Indsats”. Det står der, for at vi kan have et sted at mindes vore faldne og ære dem og vore veteraner, og for at huske på deres pårørende, som må bære deres del af omkostningerne for Danmarks engagement.

Sammen med hele min familie ønsker jeg et godt nytår for alle vore udsendte, hvor de end er, og for deres pårørende; de skal vide, at vi tænker på dem.

I sommer gjorde Prinsgemalen og jeg igen en længere rejse i Grønland. Fra nord til syd blev vi mødt med en enestående varme og gæstfrihed, som gik os til hjertet, og som føjede yderligere oplevelser til de mange gode minder, vi har fra vore besøg gennem mange år. Man glæder sig over at se, med hvilket gå-påmod det grønlandske samfund udvikler sig, trods det, at tiderne ikke er de nemmeste. 

Prinsgemalen og jeg og hele vores familie ønsker alle i Grønland et godt nyt år med tak for året der gik.
Også til Færøerne går min nytårshilsen og mine gode ønsker. Prinsgemalen og jeg har endnu vort besøg sidste år i glad og frisk erindring.

I aften skal der også gå en varm hilsen til alle danske, der er bosat uden for landets grænser, og til de mange, som har bevaret båndene til deres danske hjemstavn - sommetider igennem generationer. Det gælder også for sydslesvigerne, hvis danske sindelag knytter dem så stærkt til Danmark. Jeg ønsker alle et godt nytår.

Året 2011 indledtes med en glædelig begivenhed, da Kronprinsparrets familie blev forøget ved tvillingerne Prins Vincents og Prinsesse Josephines fødsel. Nu ser vi frem til, at Prinsesse Marie snart igen skal nedkomme, og at hun og Prins Joachim kan se frem til endnu et barn. Det glæder os og rører os alle, at man rundt omkring deltager så varmt i alt, hvad der sker i vores familie. Jeg kunne ønske for alle familier, at de kunne opleve ligeså mange glæder som vi: at se deres børn vokse op og udvikle sig, og deres børnebørn trives og sprede glæde. Dog ved vi jo, at tilværelsen kan forme sig meget forskelligt, og at vilkårene kan byde på knaster og forhindringer, som nok kan tage modet fra én.

Netop i vanskelige tider er det vigtigt, at vi har blik for hinanden og er parate til at opmuntre og støtte, der hvor vi kan.

Lad os gå ind i det nye år med bevidstheden om, at vi alle kan være hinandens nærmeste. Gud bevare jer alle

GUD BEVARE DANMARK"

Dronningen berører et emne, der også berører mig meget for tiden. Jeg har et problem med personer, der misbruger vores sociale sikkerhedsnet. Det er så mange, som vitterligt har brug for hjælp, og de skal have det. Vi andre, som godt kan klare os selv, skal gøre dét. Vi har ikke råd til som samfund at forsørge personer, som ser sociale ydelser som et tilskud til at forhøje deres indtægt.

Jeg kender mindst to, der misbruger systemet. De er begge sunde og raske. Den ene har tidligere været syg, men er det ikke mere. Han vælger dog at køre på systemet, og ved hvad han skal sige og gøre for at bevare sin overførselsindkomst. Han går bevidst efter at få førtidspension, og vil supplere den med sort arbejde. Dermed sikrer han sig en meget høj indtægt. Fast overførsel og fuldtidsjob sort.

Den slags går helt galt i mit hoved. Vi andre betaler via skatten for hans pension, og fra det arbejde han udfører, bliver intet betalt tilbage til fællesskabet da han jo ikke betaler skat af sort indtægt. Mit største problem med denne mand er, at han på ingen måde kan se noget galt i det. Han griner af det, og synes selv han er sej fordi han kan se fidusen. Vi andre er sådan set bare dumme, fordi vi ikke gør det samme. Han kan/vil slet ikke se det overordnede billede. Han har kun tanke for en ting: Ham selv.

Den anden person modtager dagpenge, men arbejder for et firma hvor også hans kæreste er ansat. Hans timer udbetales til kæresten, så han kan fortsætte med at modtage dagpenge. I øvrigt har både han og kæresten fast sort arbejde ved siden af.

Hvad sker der for folks moral? Jeg bliver harm og ked af det, når jeg ser dette misbrug. Vores skattetryk er højt nok. Gad vide hvor meget skatten kunne nedsættes, hvis misbrug af vores system blev stoppet? Udenfor enhver lægeklinik, ethvert sygehus, bibliotek osv. burde der hænge et skilt med teksten:

  Adgang forbudt for personer der udfører sort arbejde

De har selv valgt ikke at være en del af fællesskabet og løfte i flok. De betaler ikke til goderne, og så skal de selvfølgelig heller ikke have del i dem. Synes jeg.

2 kommentarer:

  1. Tak søde, fordi du har gengivet Dronningens Nytårstale her. Jeg var forhindret i at sidde stille og lytte, da jeg var på vej ud ad døren til fest på det tidspunkt.
    Hvor er jeg enig med dig i din holdning til nasseriet, du beskriver. Det er moralsk undergravende og gør også mig både vred og ked af det.

    SvarSlet
  2. Var da så lidt, kære Annette :)
    Ja, det er frustrerende at opleve misbruget af vores sociale sikkerhedsnet, men jeg tror ikke, man/vi kan nå dem med samtale. De VIL ikke forstå, at det de gør er forkert. De mener jo bare, de er snu og har fundet en fin måde at leve på. Den ene af de, jeg har skrevet om, sagde til folketingsvalget, at han stemte alene ud fra, hvad han personligt ville tjene mest på. Han var decideret ligeglad med, hvordan det skulle finansieres og det store overblik. Ret meget mere selvisk kan man næppe blive. *suk*

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)