19. januar 2012

Egypten 2012, dag 1

For de der ikke ved det, kan jeg fortælle, at for ikke ret mange år siden drømte jeg om at komme til Egypten. Men det var på en eller anden måde også meget eksotisk og ikke sådan bare lige...

Tingene har ændret sig. I dag ankom jeg til Egypten for femte gang. En gang har jeg været i Sharm el Sheikh, mens de andre rejser er gået til El Gouna, der ligger ca. 30 km. nord for Hurghada. Her i El Gouna, hvor jeg befinder mig i skrivende stund, har jeg boet samme sted. Nemlig på Rihana i den nordlige del nær Abu Tig Marina.

Jeg var her første gang nytåret 2005/2006. Fed oplevelse i øvrigt at dykke på koraller i Det Røde Hav selve nytårsaftensdag dengang, og derefter til kæmpe og helt fantastisk nytårsfest om aftenen.

Denne gang er det så seks år og tre uger siden min første besøg på Rihana. Det er lidt sjovt at komme tilbage til et sted, man kender og færdes vant i. Men ikke kun jeg genkender området og nogle af de personer, som har arbejdet her i mange år. En del af dem genkender også mig.

Da direktøren hørte, jeg var tilbage, opsøgte han mig, og bød mig velkommen tilbage. Vi snakkede om, hvad der var sket siden sidst. Da jeg var ved at pakke ud på mit værelse, kom en tjener med en frugtkurv fra direktøren. Hvor skønt er det ikke lige? :)

Her i Rihana Inn delen af hele resortet blev en af receptionisterne helt overvældet, da jeg trådte hjemmevant ind. Han var SÅ glad for at se mig igen, og huskede tydeligt, da jeg kom første gang. Helt alene og usikker (det var min første rejse alene nogensinde). Han huskede også min mand og børn, som siden har været med på skift. Jeg er godt nok imponeret!

Alt i alt føler jeg mig meget, meget velkommen på Rihana. Udover de nævnte har flere allerede budt mig velkommen tilbage.



Da jeg havde pakket ud og fået de bare ben, jeg stædig VIL have hver dag her, fik jeg en kop kaffe i poolbaren. Der var ikke en eneste i vores pool (resortet har tre), men der lå to personer på solvogne og rystede under flere tæpper. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men her stormer og er hundekoldt. Jeg vil gætte på ca. 18 grader ved ankomst, og nu hvor solen er gået ned, er her næppe 15 grader. Pokkers også!

Efter kaffen i den stormende kulde tog jeg en tyk trøje på og gik ned til en af lagunerne. Det blev en dejlig lang tur, og jeg fik taget en del fotos af de smukke, nubisk byggede huse. Det allersmukkeste på min tur rundt MÅTTE jeg bare beundre længe, mens husets hund stod på plænen og gerne ville snakke. Men jeg ved jo ikke, om den er til at snakke med, så jeg snakkede med den på afstand. Så kom ejeren ud, og sammen med hunden (jeg nu fik nusset) gik vi en tur langs lagunen og snakkede. Virkelig dejlig og rar mand. Han kunne bestemt ikke tro, jeg var her for 4. gang, for han havde haft sit hus i 10 år men kunne ikke huske mig, og mente jeg var værd at huske. Årh altså... :)

Hvad kan jeg sige andet end at Rihana og El Gouna endnu engang har taget fantastisk godt imod mig.

Middagen blev indtaget i den største restaurant alene til at begynde med. Ved bordet ved siden af sad nemlig en enlig kvinde, og hende talte jeg naturligvis med, da jeg kunne se, der ikke kom andre og holdt hende med selskab. Det tog ikke mange minutter, før hun rykkede over til mig, og snakken gik lystigt derudaf. Malén er nordmand og havde kun talt kort med en dansk mand, som kun havde negativ kritik af sådan rundt regnet det hele. Kort sagt var her for få frikadeller, kogte kartofler og brun sovs, og det var for dårligt, at de lokale ikke talte dansk. Helt ærligt bør den slags mennesker blive hjemme på matriklen, for de er totalt uegnede til at færdes respektfuldt blandt andre folkeslag. Ude så vel som hjemme vil jeg tro.

Malén og jeg hang sammen resten af aftenen og fik smagt på et par drinks. Vi sang med, når skandinavere stillede op til karaoke, og jublede voldsomt på dem. Men antallet af hollændere og belgiere overstiger langt skandinavere, så vi kunne ikke juble nok til at gøre dem til aftenens vindere. I løbet af aftenen talte jeg med yderligere et par norske kvinder, Anne Mette og Anita. De tre norske kvinder var faktisk ankommet samtidigt, men havde ikke talt sammen siden ankomsten. Lidt underligt, ikk'? Men jeg talte med dem alle tre, og da Malén hen på aftenen skulle mødes med en af hotellets tjenere, gik vi andre tre i baren. Jeg fik en godnatdrink og smuttede under protest. De mente ikke, det var grund nok til at være træt ved midnatstid, at jeg havde været oppe siden kl. 4 i morges. Men i seng kom jeg efter en lang og dejlig dag.






Lidt fakta om Egypten:

Areal i km2: 1.001.450 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 97 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 12.100 (DK: 46.600)
Analfabeter i %: 26,2 (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 13,1 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 25,2 (DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 23,8 (DK: 42)
Overvægtige i %: 27,7 (DK: 21)
Sprog: Arabisk
Religion i %: Muslimer 90 kristne 10

Ingen kommentarer:

Send en kommentar