Søg og du skal finde

20. januar 2012

Egypten 2012, dag 2

På Rihana bor jeg lige ved siden af receptionen. Eller... Det der tidligere var reception for Rihana Inn. I dag er den nemlig næsten nedlagt og al indchecking foregår i Rihana Resort. Udover den stille reception er Peanut bar udbygget en hel del. Det, der tidligere var udendørs bar, er i dag indlemmet og lukket. Stoflofterne giver masser af frisk luft, men man mærker ikke meget til det udover det sand, der i stormen i går lagde sig overalt. Derudover er der kommet fladskærme på værelserne og toiletterne renoverede, men resten ligner sig selv som i 2005.

Da de første gik til morgenmad lidt i 7 i morges, vågnede jeg. Dejlig udsovet trods klapren fra dørene pga. stormen. Jeg elsker langsomme morgener, så i tøjet med mig og over i restauranten og få morgenmad. Bagefter gik jeg til den udendørs restaurantdel med mere kaffe, og her hyggede jeg et par timer med kaffe og krydsord. Temperaturerne holdt sig stadig lave og blæsten var der fortsat, men så glæder jeg mig bare over, at jeg har taget en tyk trøje med, som jeg bærer hele tiden over sommertøjet. Bare ben hver dag. Basta!

Formiddagen blev brugt sammen med den lokale guide, der præsenterede området, og et par aalborgensiske medrejsende søstre, der er indlogeret på Ocean View - et søsterhotel til dette. Den ene dansker havde glemt sin tandbørste, og guiden viste på kortet hvor i den anden ende af byen, der er et supermarked. Jeg tillod mig at blande mig, for jeg mente nu nok vores lokale købmand på Rihana måtte have en tandbørste til salg. Efter mødet gik vi til købmanden, og hun fik sin tandbørste ;)

Efter afsked med de to danskere, lagde jeg mig ved poolen godt pakket ind men alligevel frysende og læste i min medbragte bog indtil det var ved at være sidste udkald til frokost. Det er altså uhyggeligt så meget, jeg kan indtage, bare fordi det er der. Der mangler jo absolut ingenting og jeg bare MÅ smage det hele! Hmm...

I øvrigt erfarede jeg at det var sandt at tjenerne flirter med gæsterne. Jeg troede ikke, den slags var tilladt, og det er det formentlig heller ikke, men at mødes med gæsterne udenfor resortet kan nemmere skjules for arbejdsgiveren. Malén fortalte i går, at hun var blevet antastet af mange mænd i byen og havde følt sig nødet til at mødes med en af tjenerne. Jeg har aldrig oplevet den slags her. Jeg har talt med masser af mænd. Drukket the med dem og udvekslet erfaringer, men jeg har vitterligt aldrig oplevet, at de ville mere end det. Der har altid været respekt for mig. Men til frokost oplevede jeg det selv. En tjener tilbød at reservere bord til mig i aften, og det var jo pænt af ham, så vi aftalte at jeg skulle komme kl. 19. Få minutter senere var bordreservationen udvidet med et tilbud om at mødes senere downtown.

Hen på eftermiddagen lagde vinden sig lidt, men samtidig forsvandt solen, og så bliver det jo alligevel koldt. Jeg håber, det i morgen ikke blæser så meget, så jeg kan få bare en smule kulør på huden med hjem. Jeg overvejer også at tage en tur ud på havet og snorkle, men kun hvis det er stille sejlvejr.

Jeg har været hos den guldsmed, jeg købte en del smykker af for seks år siden. Et guldarmbånd var gået i stykker og det vil han få lavet til i morgen aften. Trådløst internet har jeg også købt, men kun en time for det er hundedyrt. Jeg regner med at skrive offline, som jeg har gjort til nu, og så uploade det hele med nogle dages mellemrum. Resten må jeg klare, når jeg kommer hjem. Fotos tager jeg en masse af, og det er rart at kunne tømme kameraet ind imellem, så helt spildt er det ikke at have taget den bærbare med. Jeg har allerede masser af gode motiver at male efter, og jeg glæder mig til at komme i gang med penslerne.

Aftenen gik med opsamling siden sidst med de, jeg kender her. Og så lige en skøn detalje, som kun de indviede vil forstå. Jeg dansede So Ya So med Adel :)) Achmed kunne ikke være med, da han har fået job i et oliefirma i Øvre Egypten. Så kan han nemlig være mere sammen med sin familie. Typisk arbejder man seks uger her, og er så hjemme en uges tid hos familien, inden arbejdet kalder igen i seks uger osv. osv..

Nåe ja forresten. Tjeneren, der ville mødes senere downtown, fik jeg gjort klart, at det ville jeg ikke. Han blev fornærmet og undgik mig et stykke tid, men jeg smilede som vanligt, og til sidst tøede han op og overvandt nederlaget. Ellers måtte han nu også selv om det. I don't give a shit!

Lige en notits omkring min rejsedagbog her.
Jeg skifter mellem nutid, datid, før nutid og sikkert mere i det, jeg skriver. Det skyldes at jeg skriver flere gange om dagen, og jeg gider ikke lade som om alting er skrevet på een gang. Gider sådan set slet ikke bekymre mig om grammatik, trykfejl eller opsætning af bloggen disse dage. Jeg holder jo ferie! ;)

Dagens billede er at finde på fanebladet "Projekt 52".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)