24. januar 2012

Egypten 2012, dag 5

Jeg er flyttet i poolen i nat helt uden selv at vide det. Og nej, jeg var ikke ude og male byen rød i aftes. Jeg gik faktisk i seng lige efter showet pga. den stadig dumme hofte. Den hårde seng gør ikke tingene bedre, så i nat vil jeg nok forsøge at få dobbeltdynen under og over mig, så der bliver et ekstra lag at ligge på.

Men altså... Poolen... Da jeg satte fødderne på gulvet, satte jeg dem i vand! Der har været en rørskade i nat og udover at jeg har vand på gulvet, er strømmen også væk. De stakkels karkelakker må have trådt vande hele natten. Jeg havde ikke så mange muligheder for at tænde lys for dem, så jeg måtte tage chancen og gå på det mørklagte toilet. Heldigvis virkede toilettet, og eftersom der ingen lugt var ved vandet på gulvet, ræssonerer jeg, at det er rent vand, der har haft en lækage et sted.

Vandet fra lækagen er endnu ikke helt væk.


Heldigvis har jeg ikke andet end sko på gulvet, så jeg kunne klæde mig på stående i sengen, og ude på altanen, hvor der ikke var vand, kunne jeg tørre fødderne og få sko på.

Morgenmaden blev igen indtaget på solterrassen. En flok hollændere var ikke begejstrede for min tilstedeværelse. De mente sig åbenbart berettigede til at have solterrassen for sig selv, og selvom jeg har siddet der før, kunne jeg forstå så meget af deres hollanske, at de mente, jeg kunne sidde på en af de mindre gode pladser og drikke kaffe. De har jo ligesom selv sagt det på den måde, ikk'? "En af de mindre gode pladser..." Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg tager den plads, jeg synes er bedst, og ingen har fortrinsret for andre på pladserne. Skulle det endelig være tilfældet, var jeg nok førstevælger eftersom jeg nu er fast gæst og har direktørens opmærksomhed.

Der var fortsat ingen strøm men masser af vand, da jeg returnerede til værelset. Jeg talte med mine naboer og receptionisten, og det viste sig så, at det er hos mig, der har været lækage, så "jeg" har taget strømmen fra hele bygningen. Det har jeg ingen problemer med. Jeg synes, det er ganske god service at have min egen pool. Nu mangler jeg bare min egen poolbar ;)

Mens folkene fik gjort noget ved strømmen, satte jeg mig ud til den større pool. Der var sørme skyer på himlen, og når de passerede blev det ret så koldt. Ergo var det dagen for at kigge lidt på byen, så jeg smuttede ned downtown til Tamr Henna, der er kunstnerbydelen. Det første værksted jeg besøgte, lavede fade og figurer af metal - messing, kobber og sølv. Jeg er ikke meget for nips (har skilt mig af med det meste af det, jeg engang havde) men fadene var smukke, og det er altid interessant at se folk arbejde. Jeg tror nu ikke, jeg står og mangler et fad, men jeg vil tænke over det.

Næste arbejdende værksted lavede tørklæder, kjortler og skjorter. Det har jeg købt en del af tidligere, så i stedet for handelssnak blev det til en generel snak om Egypten og revolutionen. Læderarbejderne i næste værksted var flotte, men kopierne af mærketasker ødelagde indtrykket af autensitet.

Omkring hjørnet var masser af pynteting i alabaster, marmor og sten. Hvis ikke jeg allerede tidligere havde købt et skakspil i alabaster, havde jeg nok købt det her. Håndværket fejlede ingenting. Til gengæld tiltrak en flok kattekillinger sig min opmærksomhed. Achmed har taget killingerne til sig, efter moderen har forladt dem for at få næste kuld killinger. Det endte med, at jeg tilbragte flere timer hos Achmed og killingerne. Vi snakkede, drak te og hang ud i hans sofa. Da Achmed bød på mad, gik det op for mig, at jeg nok måtte tilbage til hotellet, hvis jeg ville have frokost, så jeg brød op, men har fået besked på at komme og få hibiscuste inden jeg tager hjem.

Endnu en sælger af lækre stoffer trak mig ind i forretningen, så i stedet for at han viste mig varerne, viste jeg ham, hvad jeg havde i forvejen af hans udvalg. Egypternes humor fejlede ingenting, så vi havde det vældig sjovt med det.

Egentlig ville jeg ikke snakke med flere kunstnere, men jeg MÅTTE bare stoppe hos tæppehandleren. Udover de vævede tæpper, havde han de fedeste tæpper af kamel- og koskind. Hold da maule det var flot. Da jeg havde kigget lidt på de, der lå ude foran, fik jeg øje på et kæmpeskind på bagvæggen i forretningen. Det ville jeg bare have! Basta! Udgangsprisen gav mig kvababbelse, og jeg har sådan set slet ikke plads til det store kunstværk, men... Ja, det må jeg så også lige tænke lidt over. Måske jeg ender med at købe et tæppe i en mindre men stadig meget smuk udformning. Hvis jeg kan finde på et sted at gøre af det derhjemme.

Resten af vejen ud af byen sagde jeg bare "Nej tak. Nej tak. Nej tak." til alle de handlende, der ville vise mig deres ting. Smuttede dog lige omkring apoteket for at høre, om de havde mine piller. Det havde de. Til ca. 1/4-del af prisen i DK...

Mit ur har taget vand ind og virker ikke mere, men det viste sig, at jeg først nåede frokosten ved 15-tiden. Så var det nok derfor, jeg for første gang spiste sammen med personalet. Restauranten var sikkert ved at lukke, da jeg kom. Men de lukkede mig nu alligevel ind :)

Lige nu sidder jeg og skriver ved poolen med en fadøl til den ene side og en af de supersaftige appelsiner fra direktøren til den anden side. Livet er hårdt! ;)

Før solnedgang tog jeg af sted på gåben for at få nogle gode fotos. Fulgte kanten af byen mod ørkenen og kom igennem nogle af de nyere bebyggelser, inden jeg nåede det meget store golfområde, der er på den sydligste del af El Gouna. Hvis jeg stadig spillede golf, ville jeg helt sikkert gerne prøve disse baner. Måske engang gør jeg det, men jeg har ikke spillet golf i 20 år, så det er ikke tiden nu.

Eftersom det var ved at blive mørkt, krydsede jeg golfbanerne i stedet for at gå rundt om dem. Jeg skulle nordover igen og i alt fald ind mod downtown, før det blev helt mørkt. Når det bliver mørkt i ørkenen, bliver det kulsort. Jeg fulgtes tilfældigvis med et par egyptiske kvinder og en lille pige, og det glædede mig at se nogle lokale hunkønsvæsener, for dem ser man ikke i hotelområderne.

Jeg gik omkring busstationen, hvor bussen fra Cairo netop ankom. Der var mange mennesker på busstationen, og langt de fleste var lokale. Et enkelt par danskere løb forvirrede rundt. Jeg holdt mig i de lokales gader og undgik downtown. Jeg ville se og ikke snakke denne gang. Med mig hjem fik jeg også en masse dejlige fotos.

Om aftenen så jeg den svenske mand igen. Han genkendte ikke mig, hvilket jeg heller ikke havde regnet med, da han var temmelig beruset aftenen før. Hans ven var udskrevet fra hospitalet, og jeg blev ærlig talt forarget over, at den raske havde travlt med at hælde alkohol på både sig selv og den syge ven. Den syge gik inden længe, mens den anden fortsatte i et tempo, så han lige så godt kunne have fået det ind med drop. Sikke en ven, hva'?

Jeg gik tidligt på mit værelse, havde taget mine piller mod hoftesmerterne på et strategisk tidspunkt, hvorfor de snart måtte virke, og lagde mig ovenpå dynen (for at få et blødere underlag) og så film. Satte klogeligt timeren på, og snart faldt jeg smertefri hen.






Lidt fakta om Egypten:

Areal i km2: 1.001.450 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 97 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 12.100 (DK: 46.600)
Analfabeter i %: 26,2 (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 13,1 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 25,2 (DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 23,8 (DK: 42)
Overvægtige i %: 27,7 (DK: 21)
Sprog: Arabisk
Religion i %: Muslimer 90 kristne 10

Ingen kommentarer: