13. januar 2012

Penge

Denne uge vil for mig gå over i historien som en uge, jeg ikke glemmer. Når jeg ser tilbage på de seneste fem dage, vil jeg mene årsagen til det hele er... Penge.


Man siger, at de fleste forbrydelser skyldes penge eller kærlighed. Det gør de uden tvivl. Men blandt normale, fornuftige mennesker bør der være moralske grænser, der forhindrer een i at gå for langt. Jeg kan faktisk meget bedre forstå, når det er kærligheden, der får een til at handle forkert. Kærlighed har med følelser at gøre, mens penge vel handler om magt.

  • Mandag formiddag kommer første slag. Mit økonomiske fundament bliver revet væk under mig på jobbet med øjeblikkelig virkning.
  • Tirsdag besked fra højere sted om at mandagens oplysninger var forkerte og jeg skal til møde om nogle ændringer torsdag.
  • Onsdag står på hovedpine og kvalme. Tre mennesker handler så forkert, at jeg slet ikke kan rumme det.
  • Torsdagens møde giver samme resultat som meldingen mandag formiddag. Dog vil det først gælde fra 1. februar. 
  • Fredag laves torsdagens melding om til at være med den øjeblikkelige virkning fra mandag alligevel.
 
To arbejdsgivere beslutter sammen at fjerne en del af min indtægt, hvilket de begge vil få en økonomisk fordel af. En kollega-veninde trækker sin opsigelse tilbage mod at få den højere indtægt.

Penge, penge, penge... Er det andet end dét?

6 kommentarer:

  1. Det lyder som en barsk og ubehagelig uge..
    Jeg ved godt du ikke kan leve af varme tanker, men jeg sender nogle nordpå alligevel.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge!
      Uden varme tanker havde ugen nu været værre, så de betyder meget :)

      Slet
  2. Desværre er nogle mennesker uden skrubler og det lyder som om du har mødt flere af slagsen.
    For pokker da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig. "For pokker da" siger egentlig det hele meget godt!

      Slet
  3. Penge og kærlighed kan få folk til at slå ihjel - det skrev du engang selv til mig :-) Jeg synes du har tacklet det er så fint - og jeg er stolt af dig. Det er meget meget svært at blive svigtet - man mister for en stund tilliden til sine medmennsker og bliver mistroisk. Men du har så mange omkring dig der er gode og rare og vil dig det godt. Penge - det skal nu nok gå hvis jeg kender dig ret,men de er svære at undvære - især uden indtjeningsmulighed i form af et job. Men det finder du også nok igen! You Rock Woman!

    SvarSlet
  4. Nemlig, Linda - og tak :)
    Jeg er jo som en korkprop. De kan godt forsøge at holde mig nede, men før eller siden popper jeg op igen ;)

    SvarSlet