22. februar 2012

Jeg har klippet mig selv

Jeg syntes lige, jeg trængte til en ny frisure, så jeg fandt saksen frem og gjorde noget ved sagen. Ifølge min wellnessdags fotos var mit hår så langt for to uger siden:


Nu ser det sådan ud:

Beklager farverne. Skulle have brugt blitz.

Det klarede jeg da meget godt sådan helt alene :)

Wordless Watery Wednesday


More Wordless Wednesdays here.
More Watery Wednesdays here.

16. februar 2012

Kigge eller kikke

Nu har jeg atter læst en bog, som efter min bedste overbevisning havde en gentagen stavefejl. Nemlig at stave ordet "kigge" med k'er - altså "kikke".
Jeg er 100% sikker på, at jeg i folkeskolen lærte at stave ordet "kigge". Jeg er lige så overbevist om, at jeg ville have fået fejl i retstavning, hvis jeg havde stavet det "kikke". Men med bog nummer to fyldt med stavefejl, måtte jeg undersøge sagen nærmere. Der er jo dog kommet mange ændringer i retstavningen gennem de seneste år.

Ak og ve! Allerede i 1872 blev det tilladt at stave ordet både som "kigge" og "kikke". Formentlig var det tilladt længe før, men i 1872 kom den første egentlige ordbog.

Hvordan er det muligt, at jeg er gået gennem hele livet overbevist om, at der kun fandtes een stavemåde?

Vidste du det? Eller kommer det mon også bag på andre, at der findes en anden måde at "kigge" på?

13. februar 2012

Har leget med min søn

Og han ved det slet ikke ;)






Uanset hvad jeg gør ved ham, bliver han bare ved at være skøn :)))

10. februar 2012

Hævn?

Hele syv minutter måtte jeg vente, til terminalen gennemførte betalingen og gav slip på mit Dankort i Friis' parkeringshus. Så er det jeg står der og tænker, om det mon er Q-Park Danmarks hævn for at være blevet afsløret i at opkræve parkeringsbeløb flere gange på forskellige datoer, når man havde betalt for een parkering... Hvis ikke de kan snyde os, kan de i alt fald genere os?


Jeg er en af de, der er blevet snydt, men efter afsløringen har fået mine penge tilbage. Jeg vil holde øje med trækkene på min konto fortsat, for nu har jeg jo "leget" med dem igen.

9. februar 2012

Smiiiil :)))

Klik på billedet!


Hvilken bog skal jeg læse?

Jeg har arvet nogle bøger fra min nabos veninde, og jeg tænkte, at der måske blandt bloggens læsere er nogen, der har læst nogle af bøgerne og kan anbefale nogle af dem?

Her er bøgerne:



Hvis Jane Aamunds dobbelte bog er supergod vil jeg læse det andet sæt med bind 1 og 2 også ;) Leif Davidsens bog har jeg læst, men husker den som rigtig god, og derfor købte jeg den, da den var på tilbud.

Kom frisk! Også gerne med andre bud :)
Jeg læser ikke så pokkers meget så når jeg læser, skal det være godt! ;)

8. februar 2012

Kender du det?

Kender du det at slet ikke have lyst til at læse de sidste sider i en bog, fordi man ikke vil have den til at ende?


Wordless Wednesday


Watery Wednesday

Lindenborg å snor sig smukt i mit bagland. Det er is, der flyder på åen.

Lindenborg river curvers beautifully in my hinterland. It is ice that floats on the river.
 

7. februar 2012

Minus 19 grader Celsius

Det er godt nok koooldt derude!
Da jeg kørte på arbejde i dag, var der -19 grader. Det er kulderekord hos mig i år, og det behøver ikke blive koldere.

Apropos frost, som jo på engelsk hedder frozen, fandt jeg denne video. Jeg synes, der er så hamrende godt lavet. Og så er det dejligt at sidde inde i varmen og smile :)


3. februar 2012

The Weekend in Black and White


Bathing jetty (not sure of the translation here - sorry) in the sea "Kattegat" on the east coast of Denmark. 
It is very cold now, and yes it is ice on big parts of the sea.

Min seje nevø

Som nævnt i indlægget om Møllehuset i Frederikshavn var jeg til min nevø Patricks fødselsdag i går.


Hvor mange år mon han blev? ;) Jeg påstod der var 15 lys, og derfor gav alle sig til at tælle lys på lagkagen. Hehe. Jeg tæller dem næsten altid. Kan ikke lade være.


En af gaverne Patrick fik, var "Børnenes Rekordbog 2012", og den var der en rigtig god grund til, han havde ønsket sig. Han er nemlig selv med i den! Hvor sejt er det lige?

Her er han omtalt med den "lusefanger" på blot 4x4 mm. han har lavet.

Navnet "lusefanger" kendte jeg ikke, og er du også i tvivl, kan du se nogle her.

Patrick lavede nogle flere i går. Se bare denne som endte på kun 2x2 mm.


Patrick er Patrick og det gøres ikke bedre, men moster her er nu alligevel en lille smule mere stolt af ham, nu han er med i en rekordbog :)

Patricks mor/min søster render i øvrigt også altid rundt med sit kamera. Min svoger sagde "Åh nej. Ikke også dig!" da jeg begyndte at fotografere. Hehe.


Mange af hendes billeder er at se på bloggen "Skt. Helena". Kig endelig forbi :)

Mulbjerge

Hvor Kattegats kyst mod Jylland er meget flad langt det meste af vejen, skiller Mulbjerge sig ud ved pludseligt at stikke op i landskabet ved Dokkedal mellem Egense og Øster Hurup. Det højeste punkt er 48 m. højt, mens Lille Vildmose vest for næppe stikker meget over en enkelt meter.

Mulbjerge er en sammensætning af mule og bjerge. Om det med mule hænger sammen med græssende heste eller måske de bløde bakkers facon, kan jeg kun gætte på. Men fascinerende er de at møde midt i alt det flade.

Alle fotos er fra Kattegatsiden af Mulbjerge.




Bemærk sommerhuset på toppen. Fantastisk sted at have sommerhus!

Møllehuset i Frederikshavn

Jeg var til min nevøs 14 års fødselsdag i går i Frederikshavn. Eftersom jeg ankom ret tidligt, kørte jeg omkring Møllehuset i Bangsboskoven. Huset i sig selv er smukt...


Jeg så ingen mølle men til gengæld en smuk å og fisketrappe med den mest romantiske trappe over. Jeg kan se for mig, hvor mange par der gennem tiden har stået og kysset her :)


 
Et kig fra broen ned til fisketrappen

Nogle af de utrolig smukke isformationer langt det buldrende vand...








Jeg mindes ikke, at jeg har spist på Møllehuset, men af de lokale har jeg ladet mig fortælle, at de laver rigtig god mad, så mon ikke jeg en dag går ind og smager, mens jeg nyder udsigten til den smukke fisketrappe og skoven.

2. februar 2012

Himmelsk

Click to see in 1600x900 pixels


Flere Himmelske fotos her.
More Skywatch Fridays here.
More Scenic Sundays here.

1. februar 2012

Havørn i sigte

Ved Tofte Sø så jeg en havørn i dag. Det er bestemt ikke hver dag, jeg ser sådan et vidunder, men der bor mindst to her i Lille Vildmose. Kan du få øje på den? Den er lige midt i billedet.


Det menneskelige øje er ret fantastisk, for jeg kunne godt se den på denne afstand. Men lad os så tage kameraets zoom til hjælp og se, om den dermed bliver lettere at få øje på.



Mine øjne kan ikke zoome på samme måde, men heldigvis er der et fint udsigtshus med kikkerter, så jeg rigtig kunne se tæt på. Jeg forsøgte at fotografere gennem kikkerten, men det lod sig ikke gøre desværre.


Lille Vildmose har sit eget center og egen hjemmeside. Her er centret set fra vildmosen, hvor langt de fleste står og kigger den anden vej ;)


Det er lidt af en udfordring at komme op i tårnet til højre, hvis man er højdeskræk, men det er dét værd at bekæmpe skrækken, for udsigten er aldeles pragtfuld. Jeg har selv været der, men gik ikke derop i dag.

Hvad er vildmoser ellers kendt for? Tja, jeg vil nøjes med at vise dette foto, og spørge om du mangler en posefuld spagnum til jeg ved ikke hvor mange kroner?


Herude graver vi bare i "jorden". Vejen til venstre har jeg bestemt bør hedde "Spagnumvej" for det er jo det, den består af.

Kommer du til det østlige Himmerland, vil jeg bestemt anbefale dig at tage en tur på Lille Vildmose Centret og køre ud til de mange smukke steder der er i Vildmosen.

Velkommen til Himmerland!

I køkkenet

I dag skulle være Gulddag, så jeg ville endnu engang udsætte mine dejlige unger for mine forsøg. Jeg håber, de snart vænner sig til at være forsøgskaniner ;)

Jeg bestemte mig for, at vi skulle have pitabrød med forskelligt fyld, for så er der altid noget for enhver smag. Min mor bagte selv pitabrød, men jeg havde ikke prøvet det før. Ifølge opskriften skulle de være færdige, når de lignede puder. Jeg ventede spændt og se lige her:



Fantastisk, ikk'? Og her er så den færdige portion på 24 stk.:


Dernæst ville jeg lave kiksekage. Kiksekage er i virkeligheden ostekage, men hvis jeg kalder den det, tror jeg ikke, de vil spise den. Jeg har selv holdt mig langt væk fra alt, der havde med ost at gøre indtil for få år siden, og hvor jeg dog ærgrede mig, da jeg endelig smagte ostekage. Det smager ikke en disse af ost! Ergo kalder jeg det kiksekage, for jeg synes, det er frygtelig synd, hvis guldet går glip af den lækre kage ligesom jeg gjorde ;)

Her er kiksebunden langt, crememassen ovenpå, et par syltede ferskner pynter, og så den sværeste del. Jeg har netop hældt ferskensirup over, og hvis ikke det lykkes som jeg vil det, stivner skidtet ikke. Ind på køl med den i nogle timer.
 

Vente... Vente... Vente... Og så kunne jeg ikke vente mere, men måtte fjerne formen og se om det løb eller blev siddende. Voila! Hurraaaa! Ih hvor er jeg glad nu :D


At guldet så udskød vores spis-sammen-aften til lørdag ændrer ikke så meget. Pitaerne er i fryseren sammen med det kød jeg havde forstegt. Kiksekagen... Ja, den kan nok ikke holde sig. Eller også bliver det mig, der ikke kan holde mig fra den! Men i så fald laver jeg en ny på lørdag ;)