1. februar 2012

Havørn i sigte

Ved Tofte Sø så jeg en havørn i dag. Det er bestemt ikke hver dag, jeg ser sådan et vidunder, men der bor mindst to her i Lille Vildmose. Kan du få øje på den? Den er lige midt i billedet.


Det menneskelige øje er ret fantastisk, for jeg kunne godt se den på denne afstand. Men lad os så tage kameraets zoom til hjælp og se, om den dermed bliver lettere at få øje på.



Mine øjne kan ikke zoome på samme måde, men heldigvis er der et fint udsigtshus med kikkerter, så jeg rigtig kunne se tæt på. Jeg forsøgte at fotografere gennem kikkerten, men det lod sig ikke gøre desværre.


Lille Vildmose har sit eget center og egen hjemmeside. Her er centret set fra vildmosen, hvor langt de fleste står og kigger den anden vej ;)


Det er lidt af en udfordring at komme op i tårnet til højre, hvis man er højdeskræk, men det er dét værd at bekæmpe skrækken, for udsigten er aldeles pragtfuld. Jeg har selv været der, men gik ikke derop i dag.

Hvad er vildmoser ellers kendt for? Tja, jeg vil nøjes med at vise dette foto, og spørge om du mangler en posefuld spagnum til jeg ved ikke hvor mange kroner?


Herude graver vi bare i "jorden". Vejen til venstre har jeg bestemt bør hedde "Spagnumvej" for det er jo det, den består af.

Kommer du til det østlige Himmerland, vil jeg bestemt anbefale dig at tage en tur på Lille Vildmose Centret og køre ud til de mange smukke steder der er i Vildmosen.

Velkommen til Himmerland!

2 kommentarer:

Madame sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder du har taget! Jeg holder selv meget af at kigge på fugle.

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Tak Madame :)
Ja, der er noget fascinerende over de flyvende væsener :)