DET SKRIVER JEG OM...

15. april 2012

Fototur i Egense

Denne morgen tog jeg kameraet i hånden og kørte ud for at få nogle billeder i kassen. Det blev en blandet landhandel, men så må det være sådan.

Jeg startede ved Egense Havn, og som man kan se, var det temmelig tåget. Det skulle nu ikke stoppe mig.





Men så skete der noget. Solen begyndte så småt at bryde frem, mens jeg gik langs Limfjorden ud mod Kattegat.


Jeg fortsatte til Egense Strand, og nu steg temperaturen mærkbart, så jeg fik helt lyst til at tage en dukkert. Men det gjorde jeg nu ikke...



Egense Sejlklub og lystbådehavn ligger lige ved siden af stranden, så jeg kiggede forbi og fandt min veninde, Bettina, i gang med klargøring af klubhuset. Hun blev bortført, og viste mig pynten og hendes og Kajs dejlige båd, IKKI. Her et stemningsbillede af fortøjningspælene i lystbådehavnen.


Herefter smuttede jeg hjem igen og lukkede kattene ud, for nu skulle de med ud og luftes. De vil faktisk noget så gerne, at jeg går tur med dem. Vi gik ned på engen og en tur ind i skoven.




Myrerne havde travlt.


Fuglene er nemme at høre, men oftest meget svære at få øje på. Især i en skov hvor der jo er utallige grene at sidde på.


 Minsandten om ikke vi fandt et mirabelletræ, der stod i blomst.


Fire skønne timer tilbragte jeg udendørs denne formiddag. Herligt!

8 kommentarer:

  1. Dejlige billeder Rappe.......hvad med et af IKKI??

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glemte jeg, for da skulle vi jo snakke. Men det skal jeg nu nok nå. Sæsonen er jo kun lige begyndt.

      Slet
  2. Er det ikke fedt at kunne zoome så meget ind,,bliver da helt misundelig..gg..nå det nu ikke der min største interesse ligger ,nøjes med at nyde andres gode fotos .

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg er glad for, at du nyder dem :)
      Mit lommekamera kan faktisk zoome mere, så man behøver ikke spendere en bondegård for at få et godt zoom ;)

      Slet
    2. Hvad så med et af veninden? Hvor meget zoom er der på?

      Slet
    3. Bettina må jeg også fotografere en anden dag. Jeg har to linser. En på 18-55 mm. og en på 50-200 mm.

      Slet
  3. Tillykke med dit nye grej :)

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)