25. maj 2012

Dårlig tommeltot

I tirsdags skete der noget med min højre tommeltot. Mit gæt er overbelastning af ledbåndet. Her er billeder af højre og (spejlvendt) venstre tommelfinger for at vise forskellen.

Rask tommeltot set forfra.
Dårlig tommeltot set forfra.
Rask tommeltot set fra siden.
Dårlig tommeltot set fra siden.
Det er ret smertefuldt, svier og brænder, men det hjælper at have is på ind imellem. Jeg spiser smertestillende piller, og når de ikke virker mere, føles det som om nogen roder inde i fingeren med en skalpel, og har glemt at bedøve mig.

Her til morgen skete der så noget pudsigt. Mens jeg spiste morgenmad, føltes det som om huden ved halsen strammede. Jeg opdagede så en bule under højre øre, som bogstaveligt voksede mens jeg sad og mærkede. Da den nåede ca. 6 x 8 cm, stoppede væksten.

Da jeg jo ikke er læge, kan jeg stadig kun gætte, og mit gæt er, at det er en lymfeknude, der hæver. Nu synes jeg egentlig ikke, det er så sjovt længere, og den med at se tiden an pinsen over, er ligesom ikke aktuel mere. Det her må undersøges, for noget kunne tyde på, at jeg har en infektion i kroppen.

Jeg bider i det sure æble og finder nummeret på den læge, jeg blev tildelt ved flytningen for et halvt år siden. Det tager 1½ time at komme igennem, og selvom jeg forklarer situationen, er svaret fra sekretæren, at jeg kan få en tid på tirsdag.

Øhh... En formodet infektion i kroppen, der allerede giver rimelig kraftige udslag, skal ikke behandles før en uge efter den har vist de første tegn?!? Endnu engang: Jeg er ikke læge, men jeg tror altså ikke, det er så smart...


Nu får vi at se. Måske forsvinder det hele af sig selv lige så uventet, som det kom.

Ingen kommentarer: