26. maj 2012

Enough is enough - og jeg kender et sted ;)

Enough is enough. Nok er nok. Jeg får spat af at sidde stille og lave ingenting, mens der er alt for god tid til at grue for alt det slemme, der kan ske med min skide tommelfinger. Den gør ondt hele tiden nu, for de smertestillende virker ikke. Den er vredet rundt og ser efterhånden vandskabt ud. Men... Skal jeg herind på et tidspunkt, så skal jeg herind, og det er intet at gøre ved det! Den tid den sorg!

Aalborg Sygehus Syd

I stedet lokkede jeg Fie med ud på en tur med picnickurven :)
Vi gik ind i skoven, for jeg kender et sted...


Det her sted! Kan du se, hvad det er?


Det er de her, jeg er på jagt efter.


Liljekonvaller i tusindvis! Duften er helt fantastisk og kønne er de bestemt også.
Skovens ubestridte ejere var bestemt også til stede. Myrerne. Fie blev bidt og løb rundt til hun fandt et sted uden myrer. Jeg måtte også hoppe noget rundt mens jeg klippede blomsterne for at undgå myrerne, så planen om at sætte os der med picnickurven, droppede jeg igen.

Til gengæld gik vi ud af skoven og på engen var der knap så mange myrer, så her satte vi os. Hvor er engen dog smuk med alle de vilde blomster.



Katteperspektiv
Fie tog en slapper, men havde et øre på om der mon kom nogen i nærheden af os.


Og jeg fik lavet et par buketter af liljekonvaller til min nabo og mig selv. Bøtten er vand til Fie.


Duften breder sig allerede i min stue :)
Kender du også et sted?

8 kommentarer:

Inge sagde ...

Jep, jeg kender også et sted, har dem i massevis her på vores skønne skovgrund i Sverige.. Men du skal da ikke klippe dem, du skal bare tage ved stænglen og trække dem op, de slipper så fint og nemt, både blade og blomsterstængler.. :-)
God bedring med fingren, jeg synes altså ikke det lyder særlig sundt med den slags aggressiv betændelse i kroppen.

Anette sagde ...

Liljekonvaller dufter skønt! Og sikke en skøn tur i var på :)
Og argh - hvor træls at høre det slet ikke er bedre med fingeren.

Skt. Helena sagde ...

Savner pludselig mine liljekonvaller fra vores gamle hus..
De dufter skønt!

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Hvor herligt :) Så har du også duftende buketter i huset?
Jeg var ikke klar over, at de så let slipper selv, men det er skrevet bag øret. Jeg vidste bare, at jeg kun havde een hånd at plukke med, og jeg ville ikke have rødderne med op. Derfor tog jeg saksen med.
Tak for omsorgen. Det er noget møg med den finger, men nu ser vi hvordan det går. Pinsen giver mig heldigvis et par dage mere til at holde den i ro.

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Ja, det var SÅ skønt at komme ud og gå, dufte skoven og liljekonvallerne og nyde de dejlige indtryk :)
Nej, antibiotikaen virker vist ikke endnu, men som du skrev til et andet indlæg, kan der måske gå flere dage, inden virkningen bliver synlig.

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Det gør de nemlig. Hvis du kommer forbi, kan vi gå i skoven og hente nogle, du kan få med hjem til den nye have :)

by lotte sagde ...

Se dog for pokker at komme på hospitalet med den finger, hvad venter du på ????

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Helst ikke, Lotte. Jeg venter på, at antibiotikaen skal virke indefra, så jeg forhåbentlig slipper for at få skåret fingeren op. Jeg vil noget så gerne beholde en intakt, vigtig tommelfinger jo :)