23. juni 2012

Odyssé i Mellemamerika

I have a dream...

Det var ikke kun Martin Luther King, der havde en drøm. Det har jeg også haft hele mit liv. Jeg vil ud og se verden. En del af den har jeg set, men jeg har ikke været så pokkers langt væk, for det er temmelig dyrt at rejse. Især alene.

"Mission accomplished" når jeg ikke, hvis målet er hele verden, men det er ok. Nu kommer jeg i alt fald et skridt nærmere, for jeg skal længere væk end nogensinde før. Jeg skal til Mellemamerika, og jeg glæder mig vanvittig meget!

130 dage er der tilbage, før jeg fra Aalborg lufthavn, via Kastrup og Schiphol i Amsterdam lander i Panama City. Tre uger senere flyver jeg fra Guatemala City via Atlanta i USA og Kastrup til Aalborg igen. Undervejs skal der ske rigtig, rigtig meget. På et verdenskort ser det vildt ud, synes jeg. Jeg har plottet nogle af de steder ind, jeg ved, jeg kommer til, og så bliver kortet dette:



Mellemamerika er der, hvor odysséen foregår så lad os zoome ind på det område:


Første land bliver Panama:


Andet land bliver Costa Rica:



Tredje land bliver Nicaragua:


Fjerde land bliver El Salvador:


Femte land bliver Honduras:


Sjette land bliver Guatemala:


Der er ingen tvivl om, at jeg vil blive bombarderet med indtryk og oplevelser hver eneste dag, så jeg tænker, at jeg vil have fat i detaljerede kort, så jeg kan tegne ruten ind, efterhånden som jeg kommer rundt. Om jeg kan have en pc med, så jeg kan skrive oplevelser ned undervejs, skal jeg have undersøgt, og så skal jeg selvfølgelig tage tonsvis af billeder. Igen kunne det være rart med en pc til overførsel af billeder, og så kunne de lange rejser undervejs fint bruges på skriverier.

Erfaringer omkring de tekniske ting hører jeg meget gerne :)

Jeg skal på vulkaner, igennem hed og våd regnskov og jungle, slappe af ved Caribien, følge mayaindianere, udforske storbyer og landsbyer, følge historiens vingesus, høre lokale musikere, spise spændende mad, se fantastiske dyr og fugle, sejle på søer, vandre på øer og bjerge og endda en jordskælvszone, svede over tørre stepper, handle på markeder, se kunsthåndværkere arbejde, mærke kulturerne under huden, finde indre ro i kirker, studere arkitektur og køre rigtig meget i bus. Der bliver kanaler, templer og pyramider at beundre, og ja, hvad er der næsten ikke med på denne rejse? Jamen for pokker hvor jeg dog glæder mig.

Jeg skal have søgt visum til USA. Skal omkring lægen og have en snak om hvilke(n) type(r) Malaria, jeg skal vaccineres imod, og evt. have den mod gul feber. Resten har jeg i forvejen. Jeg overvejer at få et ekstra kreditkort bare sådan hvis nu VISA ikke er gangbar alle steder, og skal have nogle US dollars med på lommen. Så mangler jeg vist kun myggemidler, før jeg er klar til afgang ;)

Rejsen arrangeres af Nyhavn Rejser, og jeg skal hilse fra dem og sige, at der endnu er pladser på turen. Faktisk skal der mindst fem mere med, før rejsen gennemføres. Så fortæl endelig om den til dit netværk. Eller måske var det noget for dig selv?

I have a dream... And it's about to come true :)
 

5 kommentarer:

  1. wow hvor bliver det fantastisk !

    Glæder mig til at høre meget mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt nok en drømmerejse, og jeg kan så glæde mig over den i måneder, mens jeg forbereder mig.
      Jeg glæder mig til at fortælle mere :)

      Slet
  2. Årh det lyder da fantastisk! Jeg håber godt nok turen bliver til noget! Jeg glæder mig til at følge med her. Hvis du ikke kan få pc med til at gemme billeder på så er der jo sider som f.eks. dropbox du kan bruge.

    Mht. Ree par så er søndag et helt perfekt valg efter min mening. der fodres de nye leoparder har jeg læst (de sidste billeder fra vores tur - 2 indlæg er lige kommet på min blog) Jeg håber i får en rigtig skøn tur dertil :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet med leoparderne. Det må vi bestemt se! Jeg følger dine indlæg fortsat :)

      Dropbox har jeg ikke hørt om, men jeg tænker, at jeg anskaffer nogle flere SD-kort. De fylder jo ingenting.

      Slet
    2. Super :)
      God ide - men det andet er en god "online-backup" synes jeg :)

      Slet