Søg og du skal finde

7. juli 2012

Hjælp! Fluer er et seriøst problem

Jeg har et seriøst problem med fluer nu. Billederne herunder bør ikke ses lige før et måltid (har selv lige opgivet at spise den aftensmad, jeg ellers havde gjort klar) eller af sarte sjæle. Dog vil jeg pointere, at fluerne passer sig selv, og faktisk lader til at undgå mig.

200 m. fra mit rækkehus ligger der en minkfarm, og jeg formoder, at den er problemet. Spørgsmålet er, om jeg kan tage fat i nogen som helst for at få gjort noget ved problemet? Ifølge min nabo er minkfarmeren forpligtet til at sprøjte mod fluerne. Det kan jeg i så fald konstatere, at han absolut ikke overholder. Hvem kan jeg så gå til?
Alternativt tænker jeg, om boligselskabet, der ejer mit rækkehus, kan kontaktes og de så skal gøre noget ved det?

Jeg håber inderligt, at nogen her kan hjælpe mig!

Det er kun TRE DAGE siden jeg sidst gjorde rent og fjernede alle fluer og fluefangere. Efter rengøringen sprøjtede jeg et vindue i min stue med BIO (8IO) og hang nye fluefangere op. Dette er det sørgelige resultat efter kun tre dage.

Vindueskarm i køkkenet. Bemærk den store flue til venstre for urtepotteskjuleren.
Det er en almindelig stueflue. Alle andre fluer er små.

Højre side af vindueskarmen hvor jeg sprøjtede

Venstre side af samme vindue

Fluefanger ved samme vindue


En anden vindueskarm i min stue
Under min TV skærm

Fluefanger over spisebord
Min bruseniche

Et maleri i mit soveværelse
Jeg har taget et foto ud af mit stuevindue og tegnet cirkler omkring de fluer,
jeg kan se udenfor gennem ruden. Nogle pletter er muligvis på ruden men alligevel!
Jeg kan høre dem ramme ruden hele tiden.
Jeg har et seriøst problem!!
Det er 50 min. siden jeg tog billederne. Derefter støvsugede jeg hele hytten. Nu ligger der 17 døde fluer i det sprøjtede vindue. Her er alt for varmt, men jeg kan jo ikke lufte ud!

Det er lige før jeg begynder at pakke mine ting sammen og finder en anden bolig...

13 kommentarer:

  1. Det ser godt nok voldsomt ud. Du - eller din udlejer - må da kunne klage over minkavleren hvis det er pga hans minkfarm alle fluerne kommer ind hos dig.

    Har lige googlet lidt: Prøv at se her http://kopenhagenfur.com/avler/fagligt/diagnostik/sygdomme/fluebekaempelse/

    og

    statens skadedyrslaboratorium http://www.dpil.dk/

    Håber der er nogen der gør noget ved de fluer. God søndag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God søndag til dig også, Anette :)
      - Og tak fordi du også har googlet det!

      Jeg har undersøgt det nærmere, og minkavleren og landmændene for den sags skyld SKAL bekæmpe fluerne. Det ER lille stueflue/gødningsflue/minkflue og hvad man ellers kalder Fannia canicularis, så der er ikke så meget at diskutere.

      Jeg ringer til teknisk forvaltning i morgen, så jeg kan få at vide, hvordan jeg indgiver en officiel klage.

      Jeg fandt noget statistik et sted, og det antal fluer der er nu, vil blive firedoblet i august. Så er vi derhenne, hvor man ikke skal gå ude med åben mund...

      Problemet indendøre er løst nu. Jeg har lånt nogle net af min ene nabo, og den anden fortalte om nogle net med magneter, Netto har i denne uge. Så dem har jeg været i Aalborg og købe nogle af til os alle tre. Nu kan to vinduer og terrassedøren stå åben, så her er fluefrit, frisk luft og kattene kan gå ud og ind igen. Skønt! :))

      Slet
  2. Det ser da helt sindsygt ud! Det må være minkfarmen, der gør problemet. Jeg har boet ret tæt på en svinefarm, og jeg kunne på ingen måde opvise noget der bare minder som sådan en forsamling!!!

    Selv ved hestestalde bliver det ikke så slemt, og vi sprøjter altså ikke! Nu fil jeg så lige læst, hvad der står ovenfor. Er glad for, at du i det mindste har fundet en slags løsning. Men ja ring da.

    SvarSlet
    Svar
    1. Punkt et for at begrænse fluerne er jo nok at fjerne gødningen fra dyrene. Jeg vil tro, det er derfor, du ikke har oplevet det så galt. Men ja, når farmeren ikke tager sine forpligtelser alvorligt, så det bliver en regulær gene for os andre, må man/jeg gøre det nødvendige. Han har helt ærligt selv bedt om det.

      Slet
  3. Jeg synes du skal tage fat i teknik og miljø ved kommunen og anmelde flueproblemet straks.

    Mvh Jørgen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg gjort, Jørgen. De ringede tilbage et par dage senere og fortalte, at de havde ringet til minkfarmens ejer, og havde spurgt ham, om han bekæmpede fluer, som han skal. Han svarede Ja, og så var den sag afsluttet...

      Slet
  4. Nej, den går altså ikke!

    Har du mange af den lille stueflue og du har anmeldt det til kommunen, skal aflægge både dig og minkavleren et besøg og kigge på sagerne, det er meget sandsynligt at der må stammes op på såvel hygiejnen samt bekæmpelsen af fluer på minkfarmen. Det er ikke nok at ringe til minkavleren. Og tro mig vi kæmper på 3 år med såvel kommune og minkavler omkring samme problem. I medlemsbladet dansk pelsdyravl april 2012 står er der en artikel om problemet, som tydeligt indikerer at "bolden ligger hos minkfarmen"

    Mvh Jørgen

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kender tydeligvis problemet, og jeg håber, I får en løsning, som tilgodeser alle.
      Jeg synes ikke, jeg gider gå ind i en kamp. Jeg har ikke planer om at bo her resten af mit liv, og hvis tusindvis af fluer skal være en del af min bolig, står en flytning blot nærmere end jeg havde regnet med.
      Kvinden på kommunen mente faktisk, jeg var en dårlig nabo. Jeg burde selv have talt med minkavleren for at bevare et godt naboskab. Jeg mangler ord for, hvad jeg mener om den melding. Kan blot konstatere, at der er absolut intet at hente hos Aalborg kommune.

      Slet
  5. Jeg har artiklen (kun fluedelen) fra bladet i PDF format. Hvis du er interesseret kan jeg evt maile den til dig.

    Mvh Jørgen

    SvarSlet
  6. Forstår dig godt, og bor du til leje er det jo nemt at flytte fra problemet.

    Mvh Jørgen

    SvarSlet
  7. Hej Bettina

    Er det muligt, at få dig til at skrive til min mailadresse (tv@nordicline.dk) - jeg vil meget gerne have kontakt til dig - vedr. minkfarm gener(jeg har talt med Jørgen Jørgensen - som fortalte, at du er medunderskriver til vores ministerbrev).
    Jeg ved også, at du er flyttet - men håber alligevel, at du kan give os nogle flere førstehånds indtryk(og gerne billeder) af, hvordan det er at være nabo til en minkfarm.
    Vi arbejder - som bekendt - på, at få reglerne for minkfarmene ændret, så naboer hertil får en lille mulighed for at kræve en seriøs indsats fra minkavlerens side(ikke mindst med hensyn til fluebekæmpelse...?).

    vh
    Torben

    SvarSlet
  8. Er der nogen, der ved om man kan bruge disse elektriske fluefangere mod alle insekter. Jeg kan se, at der faktisk findes nogen med en limplade, hvor fluer og andre insekter kan sidde fast på en insektfanger uden at de bliver grillet. Jeg har også hørt, at de skulle være ulovlige at bruge udendørs, da de trækker mange nyttige insekter til. Det er vel ikke hensigten ?

    SvarSlet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)