22. januar 2013

Tror du på skytsengle?

Hvis en sådan findes til mig, var den med mig i bilen på vej på arbejde i morges kort før kl. 4.

Ifølge ordbogen er en skytsengel: Engel der menes at ledsage og beskytte en person eller en gruppe personer.

Jeg måtte forcere adskillige driver, og pludselig var et længere stykke af vejen helt lukket af sne. Bilen blev bremset kraftigt, da jeg kørte ind i driven. Bilen slingrede lidt men jeg fik den hurtigt rettet op. Det gjaldt bare om at holde bilen i gang og ikke gå i stå, for jeg ville være prisgivet herude langt fra alting, hvor der ikke kommer mange biler og da slet ikke om natten.

Bilen slingrede endnu engang ud, men denne gang gik det enormt hurtigt, og jeg snurrede rundt uden nogen kontrol over bilen overhovedet. Man kan nå at tænke meget på et splitsekund, skal jeg hilse og sige. Jeg var i det øjeblik ikke så bekymret for at gå i stå, men meget mere bekymret for, om jeg ville fortsætte i grøften og måske endda lande på taget. Mit fokus var derfor at holde mig oppe på vejen. 

Jeg røg ikke i grøften, men da bilen stod stille, holdt jeg på tværs i den modsatte side af vejen...

At det faktisk lykkedes mig at komme derfra igen, undrer mig her bagefter, for sneen var dyb. Jeg tilskriver det mine nye vinterdæk, for ud af driven kom jeg og fortsatte mod jobbet. 

Et par minutter senere mødte jeg morgenens eneste medtrafikant. En ambulance. Gad vide om skytsengle også kan sende bud efter ambulancer. I alt fald ville det have været umådelig heldigt, at netop dén bil kom på dét tidspunkt, hvis jeg var kørt galt, som det en overgang unægteligt så ud til, at jeg skulle. 


Jeg tror på, jeg har en skytsengel.
Jeg er glad og taknemmelig for min skytsengel.

21. januar 2013

Sådan!

Højre linse i i andet forsøg. Venstre linse i i første forsøg :)))
Tjuhej hvor det går!

I dag SKAL blive en god dag.

20. januar 2013

Spørgsmål til linser

Dag 3 med linserne var i går, hvor jeg var på farten hele dagen til selskab med de allerdejligste mennesker.

Jeg oplevede i går, at mine linser tørrede meget hurtigt ud. Det gjorde mig træt i øjnene og hovedet, så jeg tog dem ud ret tidligt på aftenen. Om det var, fordi jeg er en eller anden grund bare ikke producerede væske nok under øjenlågene, eller måske ikke blinkede ofte nok, skal jeg ikke kunne sige. Måske nogen kender svaret?

Jeg bemærkede til frokostselskabet, at det var uheldigt at kigge meget ud af øjenkrogen, som man jo gør, når man taler med personerne, der sidder ved siden af en selv. Det var som om, linserne ikke fulgte med helt ud, og de dermed kom til at sidde lidt skævt, hvilket igen fik dem til at irritere øjet. Jeg prøvede at dreje hovedet længere til siden, hver gang jeg talte med sidemændene, men det kræver vist også tilvænning at dreje hovedet så meget hver gang.

Læsefærdighederne var ikke imponerende på dag 3, men det kan jo have en sammenhæng med ovennævnte.

Erfaringer med de ting, jeg har nævnt, hører jeg meget gerne :)

18. januar 2013

Dag 2 med linser

Det er ret fantastisk. I dag kan jeg læse det meste af tiden, og jeg kan stille skarpt på mindre og mindre tekst :)))
Mit fiskeøjeperspektiv er blevet mere udtalt, men jeg bliver ikke svimmel af det.

Det med at få dem i og ud har til gengæld drillet i aftes og i morges. Jeg glæder mig til at blive mere rutineret.

Nogle fordele ved linser frem for to briller:
Man kan farve hår og se, hvad man laver samtidigt.
Man kan gå i bad uden at miste synet.
Man kan lægge makeup på øjnene (nævnt i går).
Man kan se både TV og pc på een gang uden at skifte noget.
Der er ikke så meget rod på sofabordet (to briller og to brilleæsker er væk).
Man kan lægge siden af hovedet på en pude, uden at det generer næsen.

Flere kommer... :)
God weekend!

17. januar 2013

For første gang i 12 år

For første gang i 12 år har jeg i dag lagt mascara på mine øjenvipper, mens jeg faktisk har kunnet se dem. Altså øjevipperne. Det har sådan set lidt været med øjnene som indsats hver gang, men det er gået uden problemer.

For 12 år siden fik jeg nemlig briller, og i går fik jeg kontaktlinser. Med kontaktlinserne i kan jeg jo godt lægge mascara på og se, hvad jeg laver. Det er ret smart!

Grunden til, at jeg har valgt at skifte til kontaktlinser, er, at jeg er blevet træt af konstant at skifte mellem mine almindelige briller og læsebriller. Jeg kunne jo også prøve briller med to styrker, men jeg valgte altså at prøve kontaktlinser med to styrker.

I går hos optikeren satte jeg dem i efter adskillige forsøg. Jeg blinkede. De kom skævt ind. De vendte vrangen ud. Osv. osv. Men til sidst efter måske en lille halv time var de begge i. Derefter skulle jeg tage dem ud igen, og det gøres altså ved at man klemmer linsen sammen og trækker den ud. Det lød ubehageligt, men det gik ganske smertefrit efter nogle forsøg. Og så i med dem igen og ud og gå en tur for at prøve det af, inden det kunne forsvares, at jeg skulle ud og køre bil.

Billede lånt her


Højre linse mærkede jeg næsten hele tiden, mens jeg intet mærkede til venstre linse. Skarpt så jeg ikke - hverken langt væk eller tæt på. Men når jeg blinkede - og det gjorde jeg rigtig meget - stod det skarpt på afstand. Efter nogle minutter hjalp det med skarpheden. Jeg kunne kigge rigtig langt væk og derefter på noget på et par meters afstand, og det så helt fint ud. Men læse tæt på kunne jeg godt nok ikke. Hvis det nærmede sig at stå skarpt, varede det kun få sekunder, før det igen sløredes.

Jeg beholdt linserne i og kørte hjem. Ved sengetid skulle de ud, og det gik forbavsende let. Det var nu rart nok at få især den højre linse ud, for den generede mig altså lidt hele tiden.

Her til morgen var jeg jo så alene med linserne, og jeg stod op i god tid til at kunne bøvle med at få dem i. Det blev også nødvendigt, for der skulle en del forsøg til, før det lykkedes. Men i kom de, og jeg mærkede straks, at højre øje ikke var generet som i går. Jeg er ret sikker på, at linsen i højre øje vendte forkert i går. Optikeren sagde, at jeg ikke ville være i tvivl, hvis jeg havde vendt den forkert. Måske jeg bare har en høj smertetærskel, siden jeg var i tvivl og affandt mig med det generede øje?

Jeg har haft linserne i i 11 timer nu, og mærker fortsat intet til dem. Jeg blinker nok lidt mere end normalt, men jeg blinker ikke konstant, så det er ok.
Jeg har i dag bemærket, at omgivelserne har fået fiskeøjeperspektiv. Med det mener jeg, at mit syn er nærmest rundt. Når jeg fokuserer på et punkt, bøjer det der er omkring punktet af i en cirkel. Det er ikke voldsomt, men nok til at jeg har bemærket det flere gange.

Mine øjne arbejder konstant på at stille skarpt, så jeg bliver træt i øjnene. Det kniber fortsat med at læse noget tæt på helt skarpt, men det håber og tror jeg på, bliver bedre de kommende dage.

Alt i alt tegner det rigtig godt med kontaktlinser med glidende overgang til mig, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har grebet ud efter mine briller maaaange gange det seneste døgn, fordi det er så indbygget i mine reflekser, at jeg skal skifte mellem dem hele tiden. Men brillerne ligger i tasken, så der er ikke noget at gribe ud efter. Jeg har også villet fjerne lidt skidt fra øjenkrogen flere gange, og har grinet af mig selv, når jeg helt automatisk bevægede fingeren langs kinden "ind under brilleglasset" og der ingen brilleglas var at komme udenom.

For lidt siden var det så jeg tænkte, at jeg dæleme da skulle have mascara på! Hvor fedt at kunne se øjenvipperne og putte mascara på helt inde i bunden af øjenvipperne. Så langt ind mod øjet har jeg ikke turdet sætte børsten før.

Bagsiden af medaljen? Hold da op så mange rynker jeg har om øjnene! Jeg tror, brillestellet har dækket en del over dem, men nu er der frit udsyn. Jeg er spændt på at se min kærestes reaktion i næste uge, og håber, han ikke kalder mig mor, bedstemor eller lignende!!! ;)

5. januar 2013

Bagsiden af Mellemamerika 2013

Min kære søster er bekymret her inden min afrejse til Mellemamerika. Hun er faktisk den eneste, der har udtrykt bekymring. Om det så er, fordi hun har sat sig bedre ind i tingene, skal jeg ikke kunne sige. Men det har da gjort, at jeg har kigget lidt nærmere på informationerne fra USA, da det danske udenrigsministerium overhovedet ikke oplyser noget som helst om området.

Mellemamerika er uden tvivl det mest kriminelle sted i verden.
Vi snakker mord, bortførelser, voldtægter, væbnede overfald, voldelige tyverier osv. I mine øjne den groveste type af kriminalitet. Turister er særligt udsatte, da vi jo er stinkende rige i forhold til de lokale.

Honduras vurderes som det værste land af alle. Faktisk er myrdes 86 personer pr. 100.000 indbyggere årligt. Om det tal indeholder mord på udlændinge, ved jeg ikke, men i første halvdel af 2012 blev seks amerikanere myrdet i Honduras. Dertil kommer naturligvis mord på alle andre nationaliteter, som jeg ikke lige har kunnet finde statistik over.

I El Salvador er det lidt bedre. Her er det "kun" 70 pr. 100.000 indbyggere, der myrdes.

Guatemala opgøres på en lidt anden måde end "pr. 100.000 indbyggere", men det giver et gysende billede for mig at læse, at der fra januar til september i 2012 er myrdet 95 personer om ugen i gennemsnit...

En lille udregning fortæller mig, at 6164 personer bliver myrdet i Honduras om året. Det er 118 om ugen! I El Salvador myrdes så 90 personer om ugen. Fra jeg træder over grænsen til El Salvador, rejser gennem Honduras, og til jeg forlader Guatemala, vil 346 personer være blevet myrdet i netop de områder.

Syv personer myrdet den 24/11 2012 i Guatemala City. Foto lånt her.

Når så alt dette er skrevet, og min søster sikkert nu er endnu mere bekymret, kan jeg forværre hendes opfattelse ved faktisk at indrømme, at rigtig, rigtig mange af de steder, jeg skal bo og/eller besøge, er nævnt i advarslerne som områder af særlig farlig karakter.

Men men men... Jeg rejser jo ikke på egen hånd. Jeg rejser med et meget erfarent rejseselskab, og jeg kan på ingen måde forestille mig, at de ville gentage en rundrejse, som potentielt kunne være livsfarlig for deltagerne. Vel, Søs? ;)

Jeg skal nok komme hjem i god behold. Jeg har jo - udover hele min dejlige familie og alle mine dejlige veninder - mine guldklumper og ham juvelen, som jeg ikke kan undvære, og som nok helst heller ikke vil undvære mig.

Jeg lover at passe på mig! :)