20. januar 2013

Spørgsmål til linser

Dag 3 med linserne var i går, hvor jeg var på farten hele dagen til selskab med de allerdejligste mennesker.

Jeg oplevede i går, at mine linser tørrede meget hurtigt ud. Det gjorde mig træt i øjnene og hovedet, så jeg tog dem ud ret tidligt på aftenen. Om det var, fordi jeg er en eller anden grund bare ikke producerede væske nok under øjenlågene, eller måske ikke blinkede ofte nok, skal jeg ikke kunne sige. Måske nogen kender svaret?

Jeg bemærkede til frokostselskabet, at det var uheldigt at kigge meget ud af øjenkrogen, som man jo gør, når man taler med personerne, der sidder ved siden af en selv. Det var som om, linserne ikke fulgte med helt ud, og de dermed kom til at sidde lidt skævt, hvilket igen fik dem til at irritere øjet. Jeg prøvede at dreje hovedet længere til siden, hver gang jeg talte med sidemændene, men det kræver vist også tilvænning at dreje hovedet så meget hver gang.

Læsefærdighederne var ikke imponerende på dag 3, men det kan jo have en sammenhæng med ovennævnte.

Erfaringer med de ting, jeg har nævnt, hører jeg meget gerne :)

4 kommentarer:

  1. Måske der var tør luft i det lokale du var i. Det oplevede jeg selv dengang jeg have linser, at det kunne mærkes meget mere end uden linser.

    Håber du fårstyr på det.

    God søndag til dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Catarina, det er også en mulighed. Det tænkte jeg ikke på. Tak for responsen og god søndag til dig også :)

      Slet
  2. Jeg har aldrig haft linser - så det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men håber du kan vænne dig til dem :) God søndag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Hyggeligt at du kommenterer uanset :)

      Slet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)