28. april 2013

Ud og ind og ud og ind og...

Dette forsinkede forår giver lidt ekstra arbejde omkring blomster til krukkerne i haven. Så længe der er fare for nattefrost, tåler de ikke at stå ude døgnet rundt.

Der er ingen vej udenom. Hver morgen sættes de alle ud, og hver aften tages de alle ind. Vejrudsigten for området her siger, at temperaturen i nætterne omkring 1. maj igen bliver meget kolde, så jeg fortsætter med at flytte planter ud og ind og ud og ind...





Havens eneste naturligt voksende, vinterhårdføre blomster er disse:


Jeg glæder mig til, jeg kan få jord under neglene, og blomsterne kan få deres egen, faste plads udendørs.

27. april 2013

Solnedgangen i aftes

Se lige så smuk en solnedgang vi havde fra vores køkkenvindue i aftes :)

26/4 2013
Jeg startede dagen med at gøre hele Koldinghytte ren. Manden min gik i haven med plænelufteren. Jeg sluttede mig til ham og hjalp med at rive dødt græs og mos sammen et stykke tid. Han fortsatte til plænen var "kørt over" både den ene og anden vej, og seks sorte sække var fyldt, mens jeg gik i køkkenet og lavede roastbeef og andre lækkerier.

Hele dagen masser af kys og kram før, samtidigt med og efter aktiviteterne. En alt igennem dejlig, aktiv dag fyldt med kærlighed.

Jeg tror simpelthen, ham, der står for solnedgangene, syntes, vi fortjente en smuk afslutning på dagen. Tak for den :)

26. april 2013

Jeg kommer på TV

Nå ja, kun måske. Jeg var i alt fald statist til nogle optagelser til serien "Arvingerne", som starter på DR i foråret 2014.

Det er faktisk en måned siden, jeg var med til optagelserne på Fyn, men i dag kom jeg til at tænke på, at jeg da vist ikke rigtigt har brugt mine kameraer i lang tid. To gange har hver af mine to kameraer været "ude og skyde", siden jeg kom hjem fra Mellemamerika. Det er ualmindelig lidt, og jeg undrer mig over, at Sydjylland frister mig så lidt til at tage kameraet med ud. Det må jeg få gjort noget ved.

Men tilbage til TV-optagelserne. Her er mine fotos fra dagen. Beklager kvaliteten.

Pernilla August er instruktør på serien

Christian Rank og Kenneth M. Christensen

Statisterne på plads på tilskuerpladserne

Pernilla August instruerer Kenneth M. Christensen

Jens Jørgen Spottag, Kenneth M. Christensen, Marie Bach Hansen og "hende der spiller moderen"


Jeg forsøgte at skrive "2" ud for biobilletter, da jeg mente, det måtte være rimeligt,
at jeg i det mindste kunne tage en anden med i biffen som belønning for en
hel dags arbejde. Men nej, den gik ikke.

Jeg er gerne statist igen, for det var en sjov dag, og man skal da også tage det som en oplevelse, men næste gang skal det være tættere på mig. 208 km.s kørsel for en biografbillet er en dårlig handel.
 

25. april 2013

Mellemamerika 2013: USA/Georgia (og Frankrig)

Velkommen til staten Georgia i USA!
USA hører reelt ikke til Mellemamerika, men eftersom mellemlandingen i USA blev forlænget med mere end et døgn og var en ret speciel oplevelse, tager jeg det med.

Here goes...

Da vi skulle rejse ud af Guatamala og til USA, fik vi os en overraskelse. Vores fly fra USA til Holland var aflyst, og man kan ikke rejse ind i USA hvis ikke man har en billet ud igen. Det var fantastisk at være i Mellemamerika, men når først man er på vej hjem, vil man bare gerne hjem, så det var ikke så fedt.

En medarbejder i lufthavnen i Guatemala City gik i gang med at undersøge mulighederne, og det kan ikke være nemt at presse en gruppe på 24 personer ind på andre fly, så vi måtte være tålmodige. Det var vi skam også. Alle var rolige og blev pænt stående og ventede.
Det lykkedes at finde et fly fra Atlanta i Georgia til Charles de Gaulle i Paris og videre derfra til Kastrup, og så måtte vi gerne checke ind på flyet til Atlanta.

1. april 2013