6. maj 2013

Lillebælt Halvmarathon 2013

Lillebælt Halvmarathon 2013 foregik i lørdags den 4. maj, og jeg var der med mit kamera.

21 km. skulle deltagerne løbe fra havnen i Middelfart, over den gamle Lillebæltsbro, gennem Fredericia og tilbage forbi bl.a. smukke Hindsgavl slot. 11.000 deltog, og mange flere ville gerne have deltaget. Ingen tvivl om at løb er meget populært i Danmark. Min trold deltog.

De, der skal følge de forreste mænd og kvinder er klar. Det samme er ordensmagten.

Kameraholdet i en "jeg-får-en-sindsyg-løn-for-det-jeg-laver-bil" er klar.
Publikum er klar.
Nedtællingen er nået nul, og ENDELIG kan løberne få lov at løbe.
Teten af Lillebælt Halvmarathon

Og tilsvarende bagtrop.
En vanvittig stor flok løbere på den gamle Lillebæltsbro - mens toget kørte forbi.
Det kom bag på mig, at langt de fleste løb samlet. Jeg troede, feltet ville dele sig i mange små grupper ret hurtigt, men faktum er, at de fleste løb samlet hele vejen. De byttede sikkert pladser undervejs, men stadig indenfor den helt store gruppe af løbere.

Jeg havde taget lektier i form af en bog med, og havde tænkt mig at få læst en del, men omkring start- og målfeltet skete der konstant noget. Kommentatorerne snakkede uafbrudt, og selvom jeg gik et stykke fra storskærmen, kunne jeg sagtens høre dem. Min trold satsede på en tid omkring to timer, så jeg regnede automatisk med, at jeg havde to timer at slå ihjel. Men nej. Allerede efter en time kom de hurtigste ind igen, og så måtte jeg jo tilbage med mit kamera, så jeg nåede ingen lektielæsning i Middelfart den dag. Jeg nåede dog at få et par stemningsbilleder.

Smuk fregat på Lillebælt

Den nye Lillebæltsbro

Helikopteren der overvågede og filmede hele løbet
1. mand i mål: Caleb Ngetics i tiden 1:07:04

2. mand i mål: Morten Munkholm i tiden 1:07:31

3. mand i mål: Scott MacDonald i tiden 1:07:45

1. kvinde i mål: Annie Golden Bersagel i tiden 1:14:03

2. kvinde i mål: Letitia Jones i tiden 1:15:44

3. kvinde i mål: Louise Larsen i tiden 1:17:56
Nogle var ved at opgive 400 m. før mållinien. Men han gennemførte :)

Nogle faldt på de dumme brosten, som dog ikke var glatte, da det heldigvis ikke regnede dette år.
Min egen trold gennemførte på lidt over to timer.
Det var han ikke tilfreds med, men JEG synes, det er hammerflot!

Nu er det så jeg overvejer: Skal jeg deltage i næste års Lillebælt Halvmarathon?
Mit længste løb er 1,4 km. Mit korteste er 1,0. Det er alle de mange løb, jeg har løbet. Engang. Men hvis 11.000 mennesker kan, så kan jeg vel også? ;)








---------------------------------------------------------------
------------ MASSER AF HALVMARATHONLØBERE ------------
---------------------------------------------------------------

Her kommer så billeder af rigtig mange af de 11.000 løbere. Måske du er der? Ellers... Find Holger! Han er der et sted. Klik for større fotos.









































8 kommentarer:

mette sagde ...

ved du hvad, det tænker jeg faktisk også tit på, altså om man virkelig skulle tage sig sammen.

Synes de er hammer seje!

Søs Frederiksen sagde ...

You go girl ...:-)

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

De er helt fantastiske! Vi kan også være helt fantastiske, Mette. Skal vi gå i gang med træningen? :)

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Tak for opbakningen, Søs. Jeg overvejer lidt endnu ;)

Catarina sagde ...

Selvfølgelig kan du. Jeg er med igen næste år (har jo deltaget tre gange) så kan vi mødes med Nola, som også deltog i år og regner med at deltage igen næste år. :-)

mette sagde ...

Uh ville susme ønske jeg stolede nok på mig selv til at sig "JA SGU"

Men det gør jeg ikke, desværre :-/

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Der er ikke noget i vejen med tanken ;)

Koh-I-Noor (Bettina) sagde ...

Så seje I er :) Og nu har jeg så allerede en aftale... Den var værre! ;)