14. maj 2013

Sådan skifter man hjul på bilen #2

I mit indlæg forleden havde jeg researchet lidt på det at skifte dækkene på bilen selv.

Nu er de skiftet :))))
- og jeg er stolt af mig!



De erfaringer jeg fik undervejs var følgende:
  1. Det er ikke nok med en kryds- og momentnøgle. Der skal bruges en "top" (aka topnøgle?) mellem momentnøglen og boltene. Sådan en havde jeg ikke, men jeg spurgte en nabo, og han havde en, jeg lånte. Jeg ved ikke, hvad sådan en dims koster, men jeg må hellere undersøge det til næste gang.
     
  2. Hvor meget boltene skal spændes, står ikke i min instruktionsbog! Jeg søgte på Google, men fandt ikke noget klart svar. Spurgte så min handyman, og han fortalte, at til min størrelse bolte (jeg har en Peugeot 206) går jeg ikke helt forkert med et tryk på 100 Nm. Så det brugte jeg. Tak IGEN, Lars :)
     
  3. Indstilling og brug af momentnøglen er forklaret i en folder sammen med nøglen.
     
  4. Det er nemmest at løsne og senere fastspænde boltene, når dækkene står på jorden. De snurrer ski bare med rundt, når først dækkene er løftet fra jorden ;) Husk i øvrigt at spænde på kryds - altså den øverste, så den nedeste, så den venstre og så den højre. Så bliver hjulet ikke skruet skævt på nemlig.
Momentnøglen til 189 kr. hos Harald Nyborg havde de ikke hjemme. De havde kun den til 500 kr., så jeg gik ind til T. Hansen og købte en til 299 kr.


Sæt bare i gang, piger. Vi kan godt!!

P.S. Naboen, jeg lånte toppen af, sagde "Det er sq da mandfolkearbejde!" Jeg tænker, at nu ved vi så, hvem manden i huset her er... Hahaha

2 kommentarer:

  1. hehe sjov lidt post du har lavet her. Men den der topnøgle du købte til 299,- det var noget skrammel right? Står og skal have købt en, men en såkaldt kvalitets topnøgle koster jo en formue

    SvarSlet
    Svar
    1. Du mener momentnøglen, ikk'? Jeg har kun brugt den een gang, men den virkede perfekt :)
      Topnøglen str. 17, som jeg måtte låne af en nabo, har jeg nu købt i et sæt med kun fire nøgler (de havde ikke flere str. 17 på lager) til den nette sum af 40 kr, mener jeg. Det er jo tid at skifte dæk igen nu.

      Slet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)