Søg og du skal finde

4. juni 2013

Hårdt at være studerende i min alder

Jamen det er det!

At sætte sig på skolebænken i en alder af 46 år er lige så hårdt, "som de siger". Det er hårdt på den måde, at jeg er meget usikker på, hvad det egentlig er, der kræves af mig i dette stunt. Måske griber jeg det helt forkert an. Måske laver jeg alt for meget. Det er hårdt at vænne sig til hele studiemiljøet og -jargonen. Det er hårdt at læse så meget OG skulle forstå og omsætte det hele til relevant stof i hovedet. Osv. osv. og så er der jo også lige en husholdning at tage sig af.

Sidst jeg var til mundtlig eksamen, var i 2000, og derfør var det vist i 1984, så det er jo ikke ligefrem fordi jeg er inde i rutinen. Og nej, jeg er IKKE gammel!!

Måske lidt rusten... ;)

Jeg kan ikke rumme mere i mit hoved, og føler jeg er nødt til at sætte en streg i sandet og sige "nok". Derfor har jeg nu lavet et oplæg til min mundtlige eksamen, og så må det bære eller briste.


12 sider er der. Dels for at jeg kan finde mine stikord og dels screenshots, jeg vil tale ud fra. Det er Online Kommunikation, jeg skal til eksamen i.

Jeg er såååå træt i mit hoved efter disse seks intensive uger, hvor nogle dage er startet med læsning kl. 5:30 og først stoppet til midnat, blot for at starte tidligt næste morgen igen. Jeg har ondt i nakke og skuldre af at sidde så meget ved pc'en.

Det bliver godt at lave noget andet end at studere, men omvendt har jeg lang tids studier foran mig, såfremt denne eksamen går godt. Gør den ikke, stopper jeg her. Vi får se, ja, vi gør så.

Over and out... fra den trætte...

6 kommentarer:

  1. Jeg krydser fingre for at det går godt, og at du dermed fortsætter dit studie.
    Men jeg synes det er ret besværligt, at jeg skal bevise jeg ikke er en robot, ordene er næsten umulige at afkode, når man er med fra en iPad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Inge :)
      Jeg har døjet med spam i en periode, og derfor var jeg nødsaget til at slå det til. Jeg prøver at slå det fra igen, og håber, at robotterne har fundet en anden legeplads.
      Hav en god dag!

      Slet
  2. Pøj pøj med det. Det lyder spændende :-)

    SvarSlet
  3. Super godt gået og selvfølgelig kommer ud videre ..det er sejt ,at du tør :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Søs :)
      Jeg håber, du har ret. Og ja, jeg vil nu alligevel klappe mig selv på skulderen for at have kastet mig ud i det.

      Slet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)