Søg og du skal finde

26. september 2013

Vil du have en kop blod?

Jeg har været i blodbanken og aflevere en halv liter blod i dag.
Mig bekendt er den normale blodprocent for kvinder 6-8, og for mænd 7-9%. Min var i dag 10,4%. Det er meget højt. Ved sidste tapning var den 10,5%.

Jeg synes jo bare, de skal tappe mig noget mere, men det forbyder reglerne.

Bliver tappet i blodbanken i Kolding

Både i dag i Kolding og sidste gang i Aalborg var de lidt rystede, men hvis bare jeg ligger stabilt der, er det ok. Vi prøvede i dag at finde en årsag, for da jeg blev testet til at blive donor, var blodprocenten 8,4. Det kan meget vel hænge sammen med mange års meget kraftige menstruationer. Hvis jeg måske har mistet op mod en halv liter hver måned, har det jo været nødvendigt for kroppen at producere rigtig meget blod. Nu har jeg ikke de kraftige menstruationer mere, og så har jeg altså rigeligt tilbage i kroppen.

Man skal se positivt på tingene, så jeg tænker, at det da er rart at vide, at skulle jeg komme til skade, tåler jeg at miste rigtig meget blod, før det bliver et problem :)
Desuden har jeg en sjældnere blodtype - A rhs. neg. - og den har mine to sønner også, så sker der dem noget, kobler vi dem bare direkte på mig, og så skal de få alt det blod, de har brug for :)

Tænk at der skulle komme noget godt ud af de mange års gener hver måned!

Er du bloddonor? Ellers er der rigtig meget brug for dig, og det tager kun 10 min. Prikket tager under et sekund. Meld dig på www.givblod.dk og få god samvittighed :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)