26. september 2014

Sydafrika 2014 - Elefant

Det har sørme været svært at vælge blandt mine rigtig mange billeder af elefanter i alle størrelser.

De er så flotte og imponerende som voksne og nuttede som små. Langt de fleste elefanter var helt ok, at vi var omkring dem.

En enkelt drejede dog om på hælen, da vi kørte forbi, viste ørerne frem og truttede af os for at true os til at forsvinde. Det var lidt af en forskrækkelse, men vores ranger fortalte, at om så den begyndte at skubbe til jeepen, var det kun trusler.

På min anden nat i teltet i bushen blev jeg vækket af larm udenfor. Der var helt klart dyr på spil, og jeg lå stiv af skræk og prøvede at finde ud af, hvilke det var, og hvor mange der var. Om det var nogle, der kunne være interesseret i at æde mig.
Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at det var en enkelt, stor elefant, som havde valgt at tage hele turen rundt om mit telt og æde buskene, inden den gik videre til min nabo. De så den, og forskrækkede den, så den væltede et træ for at vise sin styrke og skræmme dem væk.

Elefant er en af The Big Five












Lidt fakta om Sydafrika:

Areal i km2: 1.219.090 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 54,8 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 13.500 (DK: 46.600)
Analfabeter i %: 5,6 (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 26,8 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 16,6 (DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 26,8 (DK: 42)
Overvægtige i %: 25,6 (DK: 21)
Sprog i %: IsiZulu 22,7 isixhosa 16 afrikaan 13,5 engelsk 9,6 sepedi 9,1 setswana 8, sesotho 7,6 xitsonga 4,5 siswati 2,5 tshivenda 2,4 isindebele 2,1 tegnsprog 0,5 øvrige 1,6
Religion i %: Zionistisk kristne 11,1 pentecostal/karismatisk 8,2 metodister 6,8 hollandsk reformister 6,7 anglikanske 3,8 katolikker 7,1 muslimer 1,5 øvrige kristne 36 øvrige 3,7 ingen 15,1

Ingen kommentarer: