30. december 2015

10 års jubilæum som globetrotter

Den 26. december 2015 havde jeg 10 års jubilæum som globetrotter. Det er en titel, jeg har tildelt mig selv, og om jeg er berettiget til den, kan nok diskuteres. Men for 10 år siden rejste jeg for første gang alene. Jeg tog til Egypten helt alene. Indrømmet... Jeg var utryg og urolig, da jeg stod dernede helt alene. Det var aften og mørkt, så jeg kunne slet ikke orientere mig. Ingen at tage i hånden og sige "Kom! Nu går vi en tur, og finder ud af, hvor vi er." til. Jeg turde ikke gå udenfor resortet, da jeg lige inden afrejse havde læst en advarsel på udenrigsministeriets hjemmeside om, at kvinder ikke bør rejse alene i Egypten.

Jeg satte mig på en solvogn ved den i mørket oplyste pool, og tårerne pressede sig på. Hvad havde jeg dog rodet mig ud i, og hvordan skulle jeg klare dette her? Med 3.500 km til nærmeste ven var jeg virkelig på egen hånd. Og så i et land som ikke var venligt stemt overfor enlige kvinder. Pyh...

Så kom en egyptisk medarbejder på resortet og spurgte, om jeg var ok. "Ikke helt..." svarede jeg grådkvalt. Han satte sig ned ved siden af mig, lagde en hånd på min skulder, og talte stille og roligt til mig. Jeg blev lidt mere rolig. Han tilbød at vise mig rundt på resortet, og så gik vi en lille tur. Viste mig, hvor jeg kunne få vand. Jeg var tørstig. Meget tørstig. Men havde ikke turdet lede efter vand. Jeg fik slukket tørsten og fik nogle flasker vand med mig, så jeg ikke skulle dø af tørst i den arabiske ørken ;)

Så var det ovre. Utrygheden var væk. Jeg fandt mig selv igen og smilte stolt. Du gjorde det, BS! Du satte dig et mål om at rejse alene til et fremmed land, og nu er du her. Hold da kæft hvor er du sej!!

Jeg har siden haft disse urolige tidspunkter, når jeg er kommet til et nyt sted, men jeg vidste, at jeg bare skulle ud og gå, så jeg kunne orientere mig, og jeg skulle møde de lokale, så jeg fornemmede stedet og landet, jeg var kommet til. Så var det ovre.

Jeg er lykkelig over, at jeg gav mig selv denne udfordring for 10 år siden. Det har gjort mig stærkere, modigere og mere selvstændig.
 
  • 25 nye lande har jeg besøgt i de 10 år. 
  • Det er et nyt land hver 5. måned fra 26/12 2005 til 26/12 2015.
  • 39 lande - nye såvel som gengangere - har jeg besøgt de sidste 10 år. 
  • Største rejseår var 2013, hvor jeg var i 12 lande. 2015 kommer på 2. pladsen med 11 lande.
 
Her er mit rejsekort:


BS’s Travel Map




Er jeg globetrotter? Vel er jeg så!

I skrivende stund er jeg mættet. Det sker meget sjældent, at jeg ikke kigger efter nye, spændende destinationer, men sådan er det lige nu. Det går nok over...
2015 har været et stort rejseår, hvor jeg har været på rejse i 60 af årets 365 dage. Der skal arbejdes meget for at betale alle de rejser. Nu trænger jeg til ro. Det er sjældent slap-af-rejser, jeg er på. Det er rejser, hvor der er knald på fra tidlig morgen til sen aften. Måske jeg skulle snuppe en charter og lave ingenting i en uge? Det lyder stressende at lave så lidt! Hahaha.


HIP HIP HURRA FOR MIG OG FOR 10 ÅR SOM GLOBETROTTER!


Jeg ville have sluttet jubilæumsindlægget af med tekst og video af Stina Stina og hendes sang "Sue me", men kan ikke finde noget online. Den synger jeg tit, og især een sætning skråler jeg meget højt med på, nemlig "I'm unstoppable". Sangen handler kort fortalt om, at jeg gør det, der gør mig glad. Jeg nøjes ikke med at snakke om det eller drømme om det. Jeg gør det. Andre kan have ondt i røven over det. Nå, og..?? Sue me for being happy!



19. december 2015

seerup design - strik

Jeg har altid sagt, at jeg ikke kan strikke. Men så var det, at jeg kom i strid modvind, og en fantastisk kvinde ved navn Elly gav mig en masse garn og pålæg om at begynde at strikke. Det skulle være afstressende. Jeg tror, hun har ret. I alt fald kastede jeg mig over opgaven, og blev bidt af det. Jeg har strikket et halsrør, som har været uundværligt på iskolde Grønland, en testsok til mit barnebarn, som vist ikke var et hit, og så nu dette tæppe-trøje-tørklæde, som jeg fandt på undervejs, mens jeg strikkede. Det er bare så lækkert og kan bruges på så mange måder. Se selv!

 

Jeg prøvede mig frem, og fandt ud af et mønster, der lignede små perler, så det valgte jeg at bruge hele vejen. Siden har jeg fået fortalt, at jeg har strikket "dobbelt perlestrik". Meget passende navn :)

Det var været pudsigt at have mit strikketøj med overalt, hvor jeg kom frem. Det samler mennesker. Det forbinder mennesker. I toget på vej til CPH sad jeg sammen med en fremmed kvinde. Inden hun stod af toget, havde vi været langt omkring og kom ret tæt på hinandens liv. Men mit strikketøj var det, det fik os til at tale sammen.

28. november 2015

Grønland 2015

Min rejse til Grønland er uden sammenligning den koldeste rejse, jeg har været på, men hvad gør man ikke for at aflevere barnebarnets ønskeseddel i julemandens egen postkasse? Hehe

Men men... Jeg var i disse måneder forfulgt af uheld og ulykker, så det måtte jo gå galt med dette også. Her ser man et usædvanligt oversigtskort på skærmen foran mit flysæde. En passager var dårlig og skulle på sygehuset. Vi vendte om over Shetlandsøerne med destination Oslo. Her var dog for tåget til at lande, så vi endte tilbage i CPH. Da havde flypersonalet fra Air Greenland arbejdet så længe, at de ikke måtte flyve til Grønland igen. Vi ventede på nyt personale. Det kom ikke. Blev kørt til overnatning på Scandic i Hvidovre, og dagen efter kom vi af sted med nyt østeuropæisk fly og personale. Efter jeg om morgenen var blevet vækket af politiet, der havde min bils nummerplade, der var blevet stjålet fra parkeringspladsen ved Kolding Hotel Apartments, hvor jeg var genhuset pga. vandskade...


Da der var meget koldt, kostede det forfrysninger i fingrene efter få sekunder uden vanter. Dertil få timer med dagslys og resten af tiden i halvmørke/mørke. Fem dage efter jeg forlod Grønland forsvandt dagslyset helt. Fotografering var derfor noget af en udfordring. Mange oplevelser er ikke fotograferet, og andre er i elendig kvalitet, men so be it.

Jeg boede i Kangerlussuaq, og krydsede dermed for første gang den nordlige polarcirkel. Her er lidt fotos fra selve Kangerlussuaq.


Politistationen



Gadenavn

Lufthavnen med det fine vejviserskilt

Tobias' ønskeseddel er afleveret i julemandens postkasse

Fællesstuen i "Polar Lodge" hvor jeg boede
Big Five er et populært fænomen, og idéen er da også rigtig god. Jeg så Sydafrikas Big Five, og nåede de fire af fem på Grønland. Det er moskusokse, rensdyr, polarræv, snehare og rype. Sidstnævnte så jeg desværre ikke, og jeg har kun fotos af disse:




Indlandsisen er en af de oplevelser, jeg ikke kan beskrive. Det er så stort, at man skal opleve det for at forstå det. Jeg havde det på samme måde, da jeg var midt i den arabiske ørken. STORT er nok den eneste beskrivelse, jeg kan give. Indlandsisen dækker mere end 80% af Grønland. 1.800.000 km2 så der er plads til 42 Danmark'er alene på isen. Isranden, som jeg har været på, er op mod 100.000 år gammel.

Der er den i det fjerne.

Vi begiver os på vandring mod indlandsisen

BS på indlandsisen
Her er en video, jeg optog på indlandsisen. Bemærk lige den fede lyd af sneen, når jeg går længere ind på isen :)

Se videoen direkte på YouTube her: https://youtu.be/equr4_SzDy8



We made it! Vi var en håndfuld, der fortsatte et stykke ind på indlandsisen. Til sikkerheden forbød os at gå videre. Øv...
Der er store revner i isen, og kun et par uger før faldt et par turister i sådan en. De blev reddet og overlevede heldigvis. Man ser ikke revnerne, da de er dækket af sne.


De sejeste og bittesmå mennesker på den kæmpestore is. Fantastisk!
Hundeslædetur havde jeg ikke kunnet booke hjemmefra, da det kun garanteres i januar og februar. Men vi var så heldige, at Simon gerne ville tage en tur med os på fjorden, da han havde fri i weekenden, og hundene skulle til at trænes op til sæsonen. De var altså ikke helt i form endnu, men vi var med på den. Helt klart!
Det var en vanvittig kold tur. Selvom vi sad tæt sammen på hundeslæden (jeg sad dog bagerst), var jeg kold helt ind på maven, da vi kom retur. Men der var dét værd :)

Hundene er meget ivrige efter at komme af sted. De trækker, piber og gør i eet væk.

Så er vi på farten, og det går stærkt! 9 hunde og en løs hvalp var med. Det er slædefører Simon, der styrer med fast hånd.

Smukke Kangerlussuaq fjord set fra en hundeslæde
Jeg ofrede en arm til forfrysninger for at videofilme lidt af turen. Her er filmen:


Den kan ses direkte på YouTube her: https://youtu.be/pEzENKUj1Pg

Nordlyset var det, der fangede min opmærksomhed, da jeg kiggede på spændende steder at rejse hen, og denne rejse var netop en nordlysrejse. Det er der hele tiden, men man ser det naturligvis kun i mørke. Derfor er det mørke halvår den bedste tid til at opleve det. Så fantastisk og smukt det er at se på, når det hele tiden bevæger sig og forandrer sig. Her kommer en stribe fotos af nordlyset i Kangerlussuaq. De fleste taget med håndholdt kamera med lang lukkertid... Og det gik endda ;-)









Og så lige til sidst en anden slags nordlys. Nemlig en drik. Grønlandsk kaffe.
Den består af kaffe, whisky, Kahlua, Grand Marnier og flødeskum. Kaffen symboliserer jorden. Flødeskummet symboliserer isen. Grand Marnier'en, der skal varmes og sættes ild til for derefter at ihældes drikken fra en vis højde, symboliserer nordlyset. Det ser flot ud og smager pragtfuldt!


Grønlandsk mad fik jeg hver aften. Her er billeder af den superlækre grønlandske buffet, jeg fik på restaurant Roklubben den sidste aften. Jeg smagte det hele!











Herfra bliver det en masse blandede fotos af de mange oplevelser, jeg havde på Grønland i november 2015.


Nunatakker - det første synlige bevis i flyet på, at vi er over Grønland



Skoven! :)



Russel gletsjeren

Russel gletsjeren

Russel gletsjeren









Og til allersidst et foto fra lufthavnen i Kangerlussuaq inden hjemrejse, som viser temperaturen på denne rejse. For at forstå hvor koldt det er, kan jeg fortælle, at der er ca. 15 m. fra mit værelse til fællesstuen på vandrerhjemmet. At gå den tur uden vanter var nok til at få forfrysninger i fingrene.


Tak for nu, Grønland!