18. april 2015

USA 2015 - Grand Canyon (og lidt Scottsdale)

Vi er kørt fra Los Angeles med Grand Canyon som næste mål. På vejen har vi lige en overnatning i Scottsdale.









ON THE ROAD

Thank you, Arizona :)

Hva.... Virker det skidt? Den har set sådan ud i timevis...

Området ved Scottsdale er kendt for sine kaktusser, og de er ret flotte.

In the middle of nowhere står der pludselig en masse postkasser, så der må jo
alligevel bo en del her i området. Vi er i indianerområde (Pima og Maricopa
stammerne), og på et stop købte jeg en dream catcher af en lokal indianer.
Dream catchere virker på den måde, at gode drømme føres til den sovende, mens
onde drømme opfanges af dream catcheren, og forsvinder i solens stråler, når solen står op.

Synd vi kun er i Scottsdale for en overnatning, for hotellet ligger noget så smukt.
Det her er til at holde til :)

BS aka mig ved en bue i hotellets have. Den bliver sikkert brugt ved bryllupper.

GRAND CANYON - SOLNEDGANG

Er Grand Canyon farlig?
JA! Det er den bl.a. for mennesker, der ikke tager advarslerne om væskeindtag alvorligt, overvurderer egne evner ift. kræfter til at kunne vandre op af trails igen, og for de der er for modige/dumdristige i kampen for at få de vildeste fotos. 
53 personer er faldet ned, og 65 er døde som resultat af hedeslag, hjertestop, dehydrering og hypotermi. I alt er ca. 600 mennesker dræbt i Grand Canyon.

Endelig er vi fremme ved Grand Canyon, og efter check-in smutter vi
ud for at nå at se den i solnedgangens flotte lys.

Jamen så smuk verdens største kløft da er, når skyggerne kravler
op, og lyset bliver helt specielt.

Der er en, der er mere modig end mig...

Solen er gået ned. Vi nåede det lige.

GRAND CANYON - BRIGHT ANGEL TRAIL

Klokken er 7, og solen er ved at stå op. Jeg har været oppe siden kl. 6, fordi jeg
vil ud på Bright Angel Trail ved solopgang. Nu er jeg fremme ved Trailhead
og kigger ned. Vil gerne ned på det flade plateau lidt til højre for midten
af billedet, men jeg ved ikke, hvor langt der er til målet "Mile-and-a-half Resthouse".
Jeg ved kun, at man skal beregne 2-4 timer på turen derned og op igen i alt.

Jeg føler mig som en del af noget større her ved Grand Canyons Bright Angel Trail.
 
Der er ingen afskærmning på trailen af nogen art. Falder man ned, så falder man ned.
Og der er altså meget højt ned, skal jeg hilse og sige!

Nedstigningen er i gang. Jeg fulgtes med en flok unge fyre, der var på polterabendtur
for den ene, som snart skulle giftes. Vi var de eneste på trailen så tidligt på dagen, og
da vi havde krydset hinanden nogle gange forsikrede de mig for, at de ikke fulgte efter mig.
Jeg svarede, at det for mig var tryghed ikke at være alene, og så lovede de at passe på mig. Sødt, ikk'?

Flot klippe mod en flot morgenhimmel.

Den morgenfriske på kanten af en klippe. Jeg har i øvrigt været højdeskræk, men
har trænet det væk. Dog var det slemt i starten på denne trail, men det forsvandt efter
nogle hundrede meter. Så gik jeg helt ude på kanten uden problemer. Man kan, hvad man vil!

Der er godt nok langt ned, men jeg er godt på vej, og humøret er højt.

Er der noget at sige til, at jeg var høj på oplevelsen?

Nu er det så, at jeg er vældig stolt over at have nået mit mål: "Mile-and-a-half Resthouse" :)
Jeg kan bare ikke forstå, at det tog mig så lang tid at nå dertil, for tempoet har
været pænt højt nedad. Da jeg snakker med et ungt par, der har overnattet i kløften,
og er på vej op, får jeg svaret. Jeg er ikke ved "Mile-and-a-half Resthouse". Jeg er
ved "Three-Mile Resthouse"!! Jeg overså punktet for mit mål, og er gået dobbelt
så langt! Jeg skulle vandre 1.748 m. ned. Nu har jeg gået 1.449 m. længere, og kan
se frem til en særdeles hård opstigning på 3.197 m...
De overdriver ikke, når de kalder denne trail for "strenuous" = hård/anstrengende.
Men jeg klarede den, og det endda på 3 timer og 15 minutter :))) Den vurderes til at tage 4-6 timer.


GRAND CANYON -SOUTH RIM TRAIL

Hermits Rest - Yderste punkt på South Rim (sydsiden af Grand Canyon).
Familien er atter samlet, og vi har taget bussen herud. Vi vil nu skiftevis gå på
Rim Trail og tage bussen mellem de forskellige punkter på ruten tilbage mod byen.

South Rim Trail badet i flot solskin.

Det er så svært at gengive dybde, men her er et forsøg. Behøver jeg sige, at der er højt ned?

Åh så smukt! Colorado River kan ses lige over midten af billedet.

Det er atter ved at være tiden for solen at gå ned, så vi tager bussen det sidste
stykke vej, og takker Grand Canyon for nogle fantastiske oplevelser :)




Lidt fakta om USA:

Areal i km2: 9.833.517 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 326 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 57.300 (DK: 59.928)
Analfabeter i %: 14 (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 4,7 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 15,1(DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 37,9 (DK: 42)
Overvægtige i %: 35 (DK: 21)
Sprog i %: Engelsk 79, Spansk 13, øvrige europæiske 3,7 asiatisk og stillehavs 3,4 øvrige 1.
Religion i %: Protestanter 46,5 romersk katolsk 20,8 mormoner 1,6 jehovas vidner 0,8 øvrige kristne 0,9 jøder 1,9 muslimer 0,9 buddhister 0,7 hinduer 0,7 øvrige 25,2.

Ingen kommentarer: