2. august 2015

Balkan 2015 - Montenegro

I maj 2015 har jeg været på Balkan. Jeg oplevede tre lande: Makedonien, Albanien og Montenegro. Dette blogindlæg er med fotos fra Montenegro, som jeg virkelig faldt for ret hurtigt. Jeg vil tillade mig, at kalde Montenegro for Balkans perle :)

Efter et par meget hektiske dage ankommer vi til Montenegro, og vores første stop er ved Balkans største sø, Skadar, hvor vi flyder næsten lydløst ud på vandoverfladen. Stilheden og det pragtfulde lys er befriende. Ombord bliver vi forkælet med lokale lækkerier - snacks og drikke.
Roen der falder over hele flokken er til at mærke, og da energien er ved at være tanket op igen, er humøret højt og smilene mange. Det var lige, hvad vi trængte til.

Jeg husker ikke navnet på øen, men jeg husker, at den kaldes Montenegros Alcatraz ;)

Vi er snart hjemme i 3500 år gamle Budva. Åh så smukt her dog er. Jeg er allerede forelsket i Montenegro...

I den tidligere hovedstad, Citinje, ligger dette smukke kloster, der er kendt for sine højtråbende og aggressive beboere. Det lykkedes dog mig at komme ind i det allerhelligste, overvære en ceremoni med en ortodoks præst og gå ud igen, før nogen gjorde mig opmærksom på, at mine korte shorts og bare arme ikke var acceptabel påklædning på klosteret. Ups...

Nationalmuseet/King Nikolas' Museum i Citinje. Det var rigtig smukt indeni, og indeholdt mange fine ting, men man måtte ikke fotografere derinde.

Har du hørt om den syngende smed i Citinje? Jeg har sat mig på en café med en latte og nyder smeden med det enorme skæg, mens han synger. Han står lige dér! Bag træet! ;)

Da jeg skulle tilbage til bussen på det aftalte tidspunkt, ville jeg skyde genvej, for jeg var sikker på, hvor bussen holdt. Men nej, jeg var slet ikke der, hvor jeg troede, jeg ville være. Så var der ikke andet for end at løbe hele vejen, jeg havde gået rundt i byen, tilbage. Guiderne stod og ventede... Pinligt... Og typisk mig at fare vild...


Jeg er nået op i bjergene til Milosevic's restaurant i landsbyen Njegusi. Smager deres hjemmelavede brød, ost og skinke + honningvin. Mums det smagte godt!

Skinkerne hænger oppe under loftet og bliver røget og tørret. Flot ser det ud!

Snart fremme ved Kotor, der ligger ved Sydeuropas eneste fjord.

Kotors klokketårn er fra 1602

Sankt Josephs kirke set udefra

Og et enkelt foto set indefra

Sejler på fjorden ved Kotor

For at komme ud til denne ø, som kun indeholder kirken "Lady of the rocks".
"Lady of the rocks"
Kalkmalerier i loftet på "Lady of the rocks"

Alteret i "Lady of the rocks"

Vi er sejlet ind til hyggelige Perast for at spise lækker mad.

Fin detalje fra Perast
Sidste dag i Montenegro og jeg er ved Ostrog klosteret, hvor der ligger mennesker overalt. Det er almindeligt at foretage en pilgrimsfærd gående på bare fødder til Ostrog, og vi mødte mange på vej derop, men der er overraskende mange mennesker og ordensmagten er der også til at styre, hvem der kommer ind.

Her er forklaringen på de mange mennesker. Den ortodokse kirkes overhoved, Patriark Risto Radović, er på klosteret. En højt respekteret og elsket patriark og alle vil gerne tæt på ham. Sikke en ære at møde ham. Det var virkelig en heldig dag vi havde planlagt at besøge klosteret.
Ostrog klosteret er bygget ind i bjerget. Lige derinde til venstre købte jeg en ikon af helgenen Vasilij, der bl.a. beskytter rejsende.

Fantastisk bygningsværk, ikke sandt? Ostrog ligger meget højt, og kan ses meget langt væk fra.

Ostrog kloster set på lidt afstand.

Vi er vendt tilbage til Budva, og går en tur i byens smukke, smalle gader.

Vi var en lille flok, der valgte at gå tilbage til hotellet i den anden ende af byen, og på vejen så vi denne enorme sten, der absolut ligner jade. Men hvis det var jade, fik den næppe lov at blive liggende. Eller hvad?

Det er med vemod, vi tager afsked med Budva og begiver os til hovedstaden, Podgorica, hvorfra vi skal flyve tilbage til Danmark. Min rejseveninde og jeg nød nogle timer i Podgorica med at kigge på lokallivet fra en café, og med en dejlig gåtur rundt i gaderne, hvor vi fandt det sødeste legetøj til hver vores barnebarn.

Montenegro er et fantastisk land, og jeg vender gerne tilbage hertil en anden gang. Tak for nu, Montenegro og Balkan :)






Lidt fakta om Montenegro:

Areal i km2: 13.812 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 0,64 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 17.000 (DK: 46.600)
Analfabeter i %: 1,3 (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 17,1 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 8,6 (DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 40,2 (DK: 42)
Overvægtige i %: 21,4 (DK: 21)
Sprog i %: Serbisk 42,9 montenegrinsk 37 bosnisk 5,3 albansk 5,3 serbokroatisk 2øvrige 7,5
Religion i %: Ortodokse 72,1 muslimer 19,1 katolikker 3,4 ateister 1,2 øvrige 4,1