20. september 2015

The Color Run 2015

Løbskittet er hentet, og jeg har fået nr. 99167.
Bemærk de pæne løbesko ;)
Lørdag den 19. september 2015 løb jeg mit første officielle løb. Det var i forbindelse med The Color Run i Kolding, og udover selve løbet var det da bare den skønneste dag sammen med tusindvis af andre glade mennesker. Det var en fest hele dagen, og jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har danset og sunget så meget.

Her følger en masse flotte, fjollede og festlige billeder :)
Der er rigtig mange af mig, hvilket er en sjældenhed, og måske er der også et af dig?

9. september 2015

Island 2015

Blue Lagoon er naturligt, lækkert, varmt vand fra de underjordiske kilder.
Vandet indeholder meget silika, og jeg gik først rundt med en
silikamaske, og derefter den algemaske, der ses på billedet.
Det var aldeles fantastisk at være i vandet og nyde den omgivende,
pragtfulde natur. At jeg så oven i købet fik 10 år yngre hud, gør bestemt
ikke noget ;) Sikke en velkomst til Island!
Som nogen måske har bemærket, elsker jeg at rejse ud i verden. Desværre har jeg hverken økonomi eller feriedage nok til at gøre det helt så ofte, som jeg gerne ville. Så er det med at være lidt kreativ. Det synes jeg selv, at jeg var med denne tur. Island er ikke ret langt væk, så med en forlænget weekend på fire dage i august kunne jeg godt nå at smage på Island.
Jeg spilder sjældent tiden, når jeg rejser, og denne gang var programmet virkelig tætpakket for at udnytte tiden. Jeg tog en bus direkte fra Keflavik lufthavn til Blue Lagoon i Grindavik, og først efter et par helt fantastiske timer der, tog jeg bussen til Reykjavik og fandt mit hotel..