Søg og du skal finde

2. oktober 2015

Kaukasus 2015 - Azerbaijan

I september 2015 rejste jeg rundt i to lande i Kaukasus: Azerbaijan og Georgien.
Her følger nogle af mine billeder, tanker og lidt fakta fra rejsen. De to lande får hver sit blogindlæg, og dette er om Azerbaijan.

Landet er ca. 80.000 km2, har næsten 10 mio. indbyggere, og ledes af præsident Illam Aliyev.
Indtil 1920 var Azerbaijan et frit land, men blev overtaget af Sovjet, indtil landet atter blev frit i 1991.

Azerbaijan er i mine øjne et kontrastfyldt land. Det er som om, det kun kan gå for langsomt med at blive moderne og mere vestlig, og i sin iver efter dette viser staten nogle imponerende bygninger frem i hovedstaden Baku, mens resten af landet og beboerne lader til at være lidt glemt. Der er en del nye bygninger i Baku, som efter min bedste overbevisning står tomme. Det kan undre. At bo til leje er et ukendt begreb. Prisniveauet for ejerlejligheder i Baku centrum er på 2.500 - 3.000 Manat/m2 (kurs 7,24), mens niveauet ca. 40 km. fra centrum er 800 Manat/m2.
I Sovjetperioden måtte ingen familier eje mere end fire værelser. Sådan er det ikke mere. Realkreditlån er et nyt koncept, som er ved at vinde frem.

Barsel får kvinden fra 6. graviditetsmåned og til barnet er 1½ år - med fuld løn. Børnene går i vuggestue til 3. år, og i børnehave til 6. år - ligesom i Danmark.
Der er ingen skolepligt, men alle går i skole fra 6. til 17. år svarende til 1. - 11. klasse. Ønsker man en praktisk uddannelse, kan man dog stoppe i skolen efter 9. kl.
Der undervises i en del fremmedsprog: Russisk, persisk, arabisk, engelsk, tysk og fransk. Forskellige skoler vælger forskellige sprog.
Efter 11. kl. er der rent skriftlig eksamen, og 95% af eleverne går videre på et af de 70 universiteter. Betaling for universitetsuddannelserne afhænger af karaktergennemsnittet. De bedste kan studere gratis, og eliten opnår endda legater under studietiden. De, der ikke kan komme på universitetet, aftjener 1½ års militærtjeneste. For universitetsuddannede er militærtiden på 1 år. Militærnægtere findes ikke, for ethvert arbejde kræver papirer fra aftjent militærtjeneste.
Efter endt universitetsuddannelse belønner man borgere, der bosætter sig i Udkants-Azerbaijan ved at give 20% mere i løn, ligesom de fritages for udgifterne til el, vand og varme.
Pensionsalderen er 60 år for kvinder og 63 år for mænd - begge med mulighed for at arbejde yderligere fem år. Pensionen beregnes ud fra den tidligere indkomst samt hvor flittig, man har været i sit arbejdsliv.

Indkomstskatten er for de fleste 18% + 3% sundhedsskat. Ingen betaler mere end 24% skat.
Halvdelen af hospitalerne er statsejede og den anden halvdel privatejede. Forskelle på de to hospitaler er primært serviceniveauet, idet man på de privat hospitaler serviceres døgnet rundt, mens man på de statsejede må have sine pårørende til at pleje patienterne, komme med mad til dem osv.
45% af befolkningen har en sundhedsforsikring.

Mindstelønnen er på 452 Manat/mdl. Parlamentsmedlemmer får 1.500 - 2.000 Manat/mdl.
Kvinderne arbejder, men det er deres pligt at tage sig af familie og hus, og hun skal stå klar med maden, når manden får fyraften. Mænd har pligt til at forsørge familien, og af samme grund vil de faktisk helst ikke vide, hvad deres koner tjener.

Azerbaijan har ikke mærket meget til finanskrisen. I 1994 indgik landet en international kontrakt om salg af olie de næste 25 år, og Azerbaijan ejer selv kun 25%.

Baku minder mig om Dubai. Om at have arkitektoniske drømme og leve dem ud. Det er fantastisk flot. Jeg havde gerne brugt nogle dage alene på at studere arkitektur i Baku. Indbyggerne er meget moderne efter vestlig standard, og man mærker slet ikke, at det er et muslimsk land. Altså kun i Baku. Men Azerbaijan er mere end Baku. Se bare her.

Mardakan fortet fra det 14. århundrede

Tårnet i midten af fortet er imponerende 22 m. højt

Det er forbudt at gå ind på oliefelterne og fotografere. Men at fotografere fra en kørende bus er der heldigvis ikke forbud imod ;)



Atashgah ildtemplet hvor ilden tilbedes og giver de troende styrke.

En mand stod op i 24 timer med 20 kg. jern hængende på kroppen efter at have hentet styrke i ilden. Jeg forstår nok ikke helt pointen i at kunne gøre denne øvelse.
Yanar Dag - det brændende bjerg - blev tilfældigt tændt af en bonde i 50'erne, og det brænder stadig. Meget varmt at være tæt på!


De tre brødre Robert, Ludwig og Alfred Nobel voksede op i Azerbaijan, og familien tjente formuer på olieproduktionen. Jeg besøgte deres barndomshjem.

Alfred Nobel opfandt dynamitten. Her ses resultatet af et af hans forsøg, da han eksperimenterede med nitroglyserinens effekt sammen med diverse porøse materialer. Jeg kan levende forestille mig forældrenes hovedrysten, når den lille Alfred testede deres tålmodighed. Hahaha!

Måske er der gået en opfinder tabt i mig. Her sidder jeg i alt fald ved Nobels skrivebord og overvejer situationen.


Næste stop er en af de nye bygninger i Baku: Heydar Aliyev kulturcenter. Jeg går lige amok med billeder, for jeg kan slet ikke få nok af denne fantastiske bygning, der består af buer, og alle steder byder på nye, pragtfulde detaljer. Mine byggetekniske og kreative sanser jubler!












 




Tæppemuseet i Baku er endnu et imponerende bygningsværk. Godt fundet på, ikk'? :)

Alle farver anvendt til tæppefremstillingen er fra naturen. Her ses farverne og deres potentielle oprindelse.

Tæppefremstilling. Vi kalder hver tråd for en knude, men irl er det mere en tråd der er vredet rundt end en knude.
Pragtfulde, håndknyttede tæpper.

Prøv lige at zoome ind på dette tæppe. Imponerende, ikk'?

Verdens største, håndknyttede tæppe på 20x30 m. er lavet her i Baku. Dette er en kopi af det tæppe, der så vidt jeg husker i dag ligger hos en sheik.
Flammestårnene

Krystalhallen hvor MGP blev afholdt

Nationalflagspladsen med verdens største flag. Flagstangen er 164 m. høj.

Olien fra undergrunden ses også på havoverfladen
Diri Baba mausolæet fra 1402.
Juma moskéen i Shamakhi fra 743 er den største i Azerbaijan. Moskéen har lidt alvorlige skader pga. jordskælv i 1859 og 1902 samt da armenerne forsøgte at brænde den af i 1918. I årene 2010-13 blev moskéen jordskælvssikret.

Juma moskéen er fyldt med smukke detaljer.
Yeddi Gumbaz mausolæet. Den sidste khan af Shamakhi og hele hans familie blev myrdet.
På besøg i den hyggelige landsby Lahic. Byen ligger ret isoleret i Kaukasusbjergene, og er befolket af persere.

Lahic har også en bank.

Lahic er kendt for sine dygtige kobbersmede. Her er jeg hos en af dem. Jeg købte et kobberarmbånd af smeden.
På basar i Sheki. Får købte jeg ikke... Men til gengæld en gedeskindsjakke.

På basar i Sheki

På basar i Sheki. Pænt stort hvidkål der.
Khan paladset i Sheki med masser af mosaikker

Og sådan laver man et mosaikvindue uden brug af lim eller søm. Flot!

Caravanserai i Sheki. Silkevejens handelscentre i sin tid.

Halva skulle være noget af det lækreste slik. Jeg er ikke enig... Uf!
Den albanske kirke i Kish.
Thor Heyerdahl was here. Han rejste en del i Azerbaijan.


Herefter var det tiden at krydse grænsen mellem Azerbaijan og Georgien. Tak for nu til Azerbaijan :)