11. marts 2016

Tanker - Mount Toubkal 2016 og løbemålene

Tirsdag den 8/3 2016

Toubkal
Vågner kl. 3:16 efter en kort nat med mange drømme. Den eneste drøm, jeg husker, er om diarré et sted uden toiletter og med masser af tilskuere. Føj... Tag den, BS! Det kan blive dig på vej op af Toubkal!

Da jeg opgiver at sove igen, går jeg i gang med at oversætte træningsprogrammet til Mount Elbrus. Det viser sig at være en træningsuge, man skal kunne gennemføre en måned før afrejse. Jeg må altså selv i gang med at lægge programmet indtil da. Eneste vejledning er højst 10% forøgelse pr. uge. Ja, ja, så kan jeg vel regne bagud og sjusse mig lidt på plads.


I går havde en kunde lagt et blad med komfortvandreture til mig. Det fik mig til at tænke på, at det muligvis er netop komforten, der bekymrer mig. Ville jeg være i tvivl om gennemførelse af bjergbestigningen, hvis jeg kunne sove i en blød, varm seng hver nat? Det tror jeg faktisk ikke. Ok så... Komfort i soveposer og liggeunderlag må undersøges.

Det er gjort online nu, og jeg føler mig betydeligt mere beroliget. Der lader til at være rigtig gode muligheder for at få sovet godt, hvilket for mig betyder uden at fryse og uden at skulle ligge på hårdt underlag. Sidstnævnte kan min hofte ikke holde til. Jeg har kalkaflejringer i hoften, som jeg intet mærker til i det daglige, men ligger jeg på en hård madras, får jeg slemme smerter og ingen søvn. Har udset mig to mulige soveposer og et underlag, men vigtigere er det, at jeg har lært en del om begge, så jeg har et grundlag at vælge ud fra. Jeg mangler at snakke med fagfolkene i Spejdersport her i Kolding, men jeg er positiv.

Ferietidspunktet er clearet med min driftsleder. Det er ikke umuligt.

Mit pas skal fornys. Uden det kan jeg ikke booke en rejse. Måske jeg skal få det gjort, så jeg er klar, hvis jeg låser mig fast på mål 3.



Onsdag den 9/3 2016

Løb
Dagens løbeprogram gennemført. Lyden virker stadig ikke, så lørdag må jeg prøve med ørepropperne i. Det er frustrerende kun at løbe et par km., og så skal jeg vente to dage, før jeg må løbe igen. Jeg mærker ikke glæden ved at løbe på samme måde mere. Og jeg kommer ingen vegne ift. mål 2, hvilket stresser mig. Der går to måneder, før jeg kan løbe 5 km nonstop. For en måned siden løb jeg 4-6 km hver dag med korte gåpauser. Lige nu føles det som tilbageskridt og ikke fremskridt...

Toubkal
På vej hjem fra biblioteket med alle bøgerne om Kilimanjaro, som jeg jo ikke får brug for, gik jeg ind i Spejdersport. Sagde det, som det var, at jeg overvejer at blive bjergbestiger, men det er altafgørende, at jeg får en god søvn. Peter var helt enig, og jeg blev præsenteret for forskellige soveposer velegnede til både Toubkal og Kili. Jeg synes, dunsoveposen er lækrest, og med investering i en vandtæt transportpose klarer den også regn i dagtimerne. Lagenpose indeni, og så bliver det virkelig lækkert og frostsikringen en smule bedre.

Liggeunderlag blev testet, og den bedste er nærmest en rigtig madras. Den er til gengæld alt for stor sammenpakket og vejer alt for meget. Jeg tænker jo langsigtet, og det udstyr, jeg må investere i, skal kunne bruges længe og til forskellige udfordringer. På Toubkal skal jeg ikke selv bære alt mit udstyr, men det kan jo godt være, jeg skal en anden gang. Mit valg blev den med luft, 63 cm. bred (normal er 51 cm og det er dælme smalt), fylder lidt sammenpakket og har en R-værdi på 4,1.

Vandrestave skal der også til. De koster over 1000 kr!! Og så er der strømperne, som naturligvis også er en lille videnskab. Vandresko giver sig selv. De er altafgørende, og jeg skal have fundet ud af, om mine har plads til to par sokker. Jeg har investeret meget i de sko, så de har bare af at være gode nok. Tøjet nåede vi slet ikke omkring, men også der vil jeg skulle investere.

Jeg var i Spejdersport i et par timer! Vi var langt omkring, og det var virkelig inspirerende at snakke med ham. Hans væg med postkort fra kunder fra hele verden, mangler en nål i Marokko, så den må jeg nødvendigvis stå for. Han mener i øvrigt sagtens, jeg kan bestige Kili, og han har stor erfaring med bestigning og trekking. Tankevækkende, ikk'?



Alt i alt bliver det en dyr omgang, inden jeg overhovedet er begyndt. Udstyret kommer måske endda til at koste mere end rejsen. Det skal jeg lige regne på, og så må jeg ud og se, om noget kan købes brugt eller lånes. Jeg tror nu ikke, der er andre bjergbestigere i min omgangskreds.

Jeg føler mig nærmere et Ja! til bestigning af Toubkal.



Torsdag den 10/3 2016

Toubkal
Nedtur... Jeg har sovet på min dobbelte, halv meter tykke luftmadras i nat. I min varme stue, med nattøj på og med et tæppe over. Jeg frøs. Jeg vågnede mange gange, fordi jeg frøs og lå ubehageligt, og til sidst gav jeg op. Dyne over hjalp. Men ikke nok. Jeg frøs nedefra. Først med to tæpper mellem luftmadrassen og mig og dynen over mig fik jeg varmen og kunne sove behageligt. Hvis jeg tilføjer frostgrader, vil den varmeste sovepose måske klare kulden oppefra, men nedefra bliver det virkelig svært med kun 7 cm til frosten og ingen tæpper til at hjælpe med varmen og blødheden. Og på bjerget er der næppe lige så fladt som mit plankegulv... Åh ha altså... Det her er ikke godt... Tænk hvis jeg bruger mange tusinde kroner på alt dette udstyr, og jeg så den første nat konstaterer, at jeg ikke får sovet... Uden søvn dur denne helt absolut ikke...

Jeg føler mig nærmere et Nej! til nætterne på Toubkal.

Løb
Jeg hoppede til sidste dag i træningsprogrammet og løb 5 km. nonstop. Ingen problemer med selve løbet og nul træthed bagefter. Min krop er ikke problemet. Det er min hjerne til gengæld. I dag udfordrede jeg hjernen og ikke kroppen.

MÅL 1: Løbe 5 km. uden stop (7/5 2016) - Tjek! Nået 10/3 2016.

Er det ikke utroligt, at jeg ikke har løbet den tur, fordi hjernen ikke troede på, at jeg kunne? Den lagde de små gåture ind. Fordi den kedede sig. Fordi den ikke troede på sin egen krops evner. Hver gang hjernen begyndte at kværne, gav jeg tankerne fingeren og lod dem erstatte af et mantra om, at jeg godt kan. Og så tilbage til fokus på den lydbog, jeg løb til. Hjernen forsøgte mange gange at få mig væk fra sporet, men det lykkedes mig at skubbe tankerne væk hver gang. Er det ikke det, man kalder viljestyrke? Den vil jeg gerne have mere af!

Jeg har tabt meget de seneste dage/uger på at nå mål 2, men nu kan jeg begynde at samle op igen og fortsætte mod målet. 



Fredag den 11/3 2016

Toubkal
Jeg tror ikke, jeg kommer videre, før jeg har testet sovekomforten under de rette forhold. Jeg er ikke optimistisk. Jeg er mere "tror ikke på det, før jeg oplever det", og jeg er ikke interesseret i at bruge flere tusinde kroner på udstyr til at teste det.

Mål 3 skal redefineres...
Vandring - ja.
Bestigning - ja.
Fysiske udfordringer - ja.
Liggeunderlag der kan blive for hårdt eller koldt - nej.
Sove i en blød, varm seng - ja.

Det må kunne koges sammen til noget både spændende og lækkert, som atter kan give mig en god mavefornemmelse ift at have et mål at gå efter.

Ingen kommentarer: