16. september 2017

Maleri af Tobias

Efter de vellykkede malerier med lys og skygge fik jeg atter lyst til at male en af mine kære. Det er jeg begyndt på mange gange, men har givet op efter noget tid. Der er noget særlig svært ved at male mennesker, man elsker. For mig er der i alt fald.
Mit udgangspunkt var at fortsætte med lys/skygge effekten, så jeg gennemgik utallige fotografier af mine guldklumper. Jeg bearbejdede dem i mit grafikprogram for at finde muligheder. Oftest er der ikke kontrast nok, og jeg kunne ikke fremkalde det. Men dette fotografi af 2-årige Tobias fra 2015 fik jeg et godt resultat med.


Jeg har fotograferet lidt undervejs, så man kan se, hvordan jeg arbejder med det.

Først har jeg tegnet de områder op, jeg vil have med.


Så er de øvrige områder malet svagt op, da det betyder noget for samspillet mellem lys og skygge.

Detaljerne i ansigtet indarbejdes. Næsen og overlæben driller mig, og jeg maler det om mange gange. Jeg ser det forkert, og kan derfor ikke gengive det. Det er først, efter jeg har vendt og drejet en næse og set lysets forandring på den - alt sammen inde i hovedet - at jeg helt forstår, hvad det er, jeg skal se. Samme med overlæben. Jeg satte mig simpelthen udenfor i den friske luft uden maleriet og fordybede mig i disse tanker.


 Her er så det endelige resultat:


Jeg er såå stolt! Jeg synes, det er superflot :)))
 

Malerier lys og skygge

Jeg har surfet efter inspiration til malerier, og jeg faldt totalt for nogle vildt fede fotografier, hvor der leges med lys og skygge. Jeg kastede mig ud i det, og her er resultatet.

Fotografiet er her: https://www.pinterest.dk/pin/218143175684160022/
Mit maleri ser sådan ud (ja, jeg har leget lidt mere med lyset):


Det næste fotografi, jeg kastede mig over, var med lidt mere drejet ansigt, og dermed flere detaljer.
Fotografiet er her: https://www.pinterest.dk/pin/218143175684160158/
Mit maleri ser sådan ud:


Jeg synes selv, at de er blevet vildt gode. Det har været en god øvelse i at se, og i at vende og dreje figurer inde i hovedet, så jeg kan se, hvad det reelt er, jeg maler.

2. september 2017

Road trip solo Benelux 2017 - Praktiske ting 1

Hold da op hvor jeg glæder mig!

Jeg har kigget på de praktiske ting, og der er nye ting, jeg skal være opmærksom på ved et budget road trip.

Rødt kort til bilen
SOS International er organisationen, som hjælper ved ulykker med bilen. Det er mit bevis for, at bilen er kaskoforsikret, hvis jeg laver skade på en anden.
Jeg har fundet det på mit forsikringsselskabs side, printet ud og udfyldt. Police- og stelnummer kan jeg ikke udenad, så det nytter ikke noget at tage af sted, før det er udfyldt.



Jeg har desuden downloadet app'en til samme.


Den bruger GPS'en til at finde ud af, hvor du præcist er. Husk at acceptere, når app'en beder om tilladelse til at finde dig. Direkte fra kortvisningen af, hvor du er, kan du klikke på "Tilkald vejhjælp". Dét er da smart!


Mere info om det røde kort finder du på dit forsikringsselskabs hjemmeside.

Grønt kort til bilen
Det skal kun bruges ved kørsel i Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, Marokko, Moldavien, Montenegro, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine. Benelux landene er ikke med her, men da jeg påtænker et roadtrip i Østeuropa i 2018, bestilte jeg det, nu jeg alligevel var inde på mine forsikringer. Det kommer med posten.

<billede kommer>

Mere info om det grønne kort finder du på dit forsikringsselskabs hjemmeside.

Blåt EU sygesikringskort til mig
Kortet skal medbringes ved ophold i op til et år indenfor EU. Vores gule sygesikringskort gælder kun i Danmark. Det blå giver ret til samme behandling, som borgerne i det pågældende land modtager. Det betyder altså ikke, at du er dækket, som hvis du er i Danmark. Ej heller hjemtransport og lignende. Dertil skal bruges en rejseforsikring. Det blå kort kommer med posten.

<billede kommer>

Du bestiller det blå sygesikringskort på www.borger.dk.

Rejseforsikring til mig
Jeg har i min indboforsikring inkluderet afbestillings- og rejseforsikring, der dækker i hele verden. Det er langt det nemmeste og også billigste, når jeg rejser så meget og ofte er impulsiv. Rejs aldrig uden rejseforsikring!!!

Hostelling International
Jeg kan ikke finde en klar og entydig beskrivelse af, om det er nødvendigt eller bare praktisk/økonomisk at have det internationale vandrekort til brug i hostels/vandrehjem.
Jeg har eksempelvis fundet et hostel i Luxembourg, jeg gerne vil bo på. Dette hostel kan jeg ikke booke direkte fra www.hihostels.com. Når jeg går ind på dette hostels hjemmeside, har de to priser - for medlemmer og ikke-medlemmer. Jeg kan ikke købe internationalt medlemskort via dem. Det kan kun luxembourgere. Her henviser de til hihostels.com. Men jeg bliver opkrævet prisen for ikke-medlemmer, hvis jeg booker.
Betyder det mon, at jeg ikke kan få medlemsrabatten her (selv om de er med på hihostels' liste)? Eller at jeg får refusion, når jeg ankommer og fremviser mit medlemskab? Der er også forskel på, om man har e-medlemskab eller "det andet medlemskab" (som jeg regner med er et plastikkort). 
Køber jeg medlemskab (gælder 1 år) på hihostels.com, koster det 70 kr. Køber jeg det via den danske samarbejdspartner danhostel.dk koster det 160 kr.

Jeg har ikke købt, men bliver jeg ikke klogere på reglerne, ender jeg nok med at købe medlemskab på hihostels.com og krydse fingre for, at rabatterne virker.

Da jeg var barn, kørte jeg med familien til Sydeuropa, og undervejs havde vi en overnatning på vandrehjem i Tyskland. Siden har jeg ikke brugt dem, men jeg forestiller mig, at det er interessant at bo og udveksle erfaringer med ligesindede om de områder, vi befinder os i. Jeg er ikke bekymret for, om jeg kan sove i en sal med mange andre kvinder. Jeg er hende, der snorker! Hahaha

Rejsebøger
Jeg har været på biblioteket og låne Margrathe Lykke Eriksens "Turen går til Bruxelles og Belgien" og Tim Skeltons "Luxembourg". Derudover har jeg Paludans "Bilatlas over Europa", som jeg lånte for et par uger siden.


"Luxembourg"er jeg halvvejs igennem, og jeg ser allerede mig selv de mange spændende steder, jeg gerne vil opleve. Jeg er fristet til at ville det hele, men jeg må prioritere og lave plads til at være impulsiv.

Har jeg glemt noget af denne type praktiske ting, som skal på plads i god tid?

1. september 2017

Kirgisistan 2017

Fra 8. - 18. august 2017 var jeg på rundrejse med Viktors Farmor i Kasakhstan og Kirgisistan. Dette blogindlæg er om Kirgisistan. På kirgisisk er det Кыргызстан. På russisk er det Киргизия.

Kirgisistan er et lille land på ca. 200.000 km2, og er ligesom Kasakhstan blevet en selvstændig republik i 1991. Kirgisistan har haft svært ved at finde fodfæste, mål og retning, og de kæmper stadig under ledelse af præsident Atambayev. Der er 5,8 mio indbyggere. Landet har grænser mod Kasakhstan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kina. Russisk er sproget, alle kan, mens kun de ca. 70% oprindelige kirgisere taler kirgisisk. Der er mange andre etniske grupper, hvoraf de største er russiske, tyrkiske og usbekiske. Sidstnævnte har givet en del grimme sammenstød i det sydvestlige Kirgisistan.

Levestandarden i Kirgisistan er betydeligt lavere end i både Danmark og Kasakhstan. Kirgiserne er et nomadefolk, og selvom man ikke kan leve som nomade uden adresse mere, har kirgiserne fundet en god måde at udleve deres længsel for nomadelivet. Og jeg har været med dem.

Jeg oplevede Kirgisistan som et meget grønt land, efter rejsen rundt i det tørre sydlige Kasakhstan. Men kig selv med her.


Sad med min madpakke på en sten langs floden, da en flok heste kom løbende forbi. Wow!

En flok får og deres cowboy

Meget typisk bolig i Kirgisistan. En husvogn og en jurte. Kirgiserne er nomader, og de har det stadig i sig. Ofte bor de i jurter om sommeren og hus/lejlighed i byerne om vinteren.

Sort sol! Jeg ved ikke, hvilke fugle det er, men flot var det.

En rislende flod, grønne bakker og fritgående dyreflokke. Meget kirgisisk. Og smukt. Pulsen falder i disse omgivelser.

Przhevalsky museum ved søen Issyk Kul

Den russiske geograf og opdagelsesrejsende Nikolay Przhevalsky kortlagde en betydelig del af Centralasien i slutningen af 1900-tallet - inkl. flora og fauna.
Han døde af tyfus kort før sin planlagte 5. ekspedition - kun 49 år gammel. Przhevalsky hesten, Przhevalsky gazellen og byen Przhevalsky (siden 1991 omdøbt til Karakol) er opkaldt efter ham.

Kan du gætte, hvad Przhevalskys opfindelse med det brune træ og de hvide tapper er?

Issyk Kul søen blev tidligere brugt til torpedoafskydning og som militært rekreationsområde af den røde hær. Afskydningerne skete præcis her.

Private lejligheder i Karakol

Den russisk ortodokse kirke i Karakol. Trænger til Gori!

Nogle turister blev transporteret rundt i denne. Kunne have været sjovt men næppe komfortabelt


Som vanligt skal vi kvinder dække kroppen, når vi betræder en moskés område. Det er altid en flittigt fotograferet begivenhed ;)

Dungan moskéen i Karakol med nogle vildt flotte træudskæringer

Hvad skete der lige, da de byggede klokketårnet? Jeg tænker, klokkens vægt har forskudt tyngdepunktet med tiden.

Broken Heart Mountain.
Legenden omkring Broken Heart Mountain er følgende:
"In times gone by, many years ago there was a khan who was reputed to be very cruel. He had plenty of everything. There were many wives in his harem. He had reached the age of seventy-five.
One day when the khan was hunting around his camp, he suddenly saw a girl who was as lovely as a daughter of the Sun. She walked in a graceful way, and she had long plaited hair. Without thinking twice, the khan made up his mind to have her for his own by any means, and he sent his men to seize the girl and deliver her to him.
The girl came from a poor family, and she had been engaged to a young man from her childhood. The young people loved one another dearly; they could not bear to be out of each other’s sight or to separate. As soon as they learned that the khan’s warriors had been sent after the girl, the young lovers decided to fly away up the mountains to hide there. They set off on their way, but the envoys, obedient to the khan’s will, seized them, killed the young man, put the girl on horseback and started to the khan’s camp.
On the way across the mountains, the girl was overwhelmed with grief and hopelessness. Her heart gave way, and she died.
By and by, on that very place, appeared a mountain. If you stand at the foot of it, high against the sky you will see the shape of a broken human heart. In the middle of the mountain there is red clay. It seems that the heart is bleeding.
"

Jeg har sammen med tre andre besteget endnu et bjerg, og nyder udsigten over Djeti Oguz kløften.

Djeti Oguz kløften betyder De Syv Tyres Kløft. Tyrene er de røde bjergformationer bag mig.
Legenden om de syv tyre er følgende:
"Once upon a time there was a rich khan with 7 sons. He was getting older, but his sons were getting as real men and taking courage.  He decided to share his richness between the sons. While dividing of many herds of horses and sheep he lost 7 calves .They were looked for everywhere but in vain they were lost. Very soon the khan died. The sons became to live separately. After the deaf of the khan the 7 calves were found, but they turned into the 7 big bulls. Watching them, the brothers became to share them and everyone wanted to get the biggest quantity of the herd. They began to fight and shed their blood for the goal of   the possession of the bulls. One wise old man-wizard predicted the death of the brothers and in order to prevent this even, he turned them into 7 giant rocks, covered by blood. They are located nowadays not far from the south side of  Issyk-Kul lake and called Jety-Oguz - which means 7 bulls."

Jeg er ankommet til vores jurtelejr mellem bjergene i 2400 m.s højde. Jeg skal bo sammen med tre kvinder i jurten i midten.

Ved indgangen i vores jurte er en fin, lille brændeovn. Bemærk at man bruger trædøre til jurten, der er bygget af et træskelet med siv og filt over.
Det tager kun kirgiserne en time at sætte en jurte op.

Træskelettet i rødt. Det er min madras nærmest kanten. Det blæser og er koldt, og det trækker ind i bunden af jurten.

Toppen af jurten er symbolet i det kirgisiske flag. Filten deroppe kan trækkes til side, så lyset kan komme ind.

Traditionel udsmykning og kisten, hvor senge og sengetøj opbevares om dagen.


Kirgiserne bruger een jurte til alt. Vi bruger kun vores til at sove i. Til gengæld har vi en jurte kun som spisested. Man sidder på gulvet. Desserten står altid på bordet, når måltidet starter. Vi fik 3 retter ved hvert måltid!

Er hun ikke bare skøn? Den lille pige var nysgerrig efter os fremmedartet udseende mennesker. Nomade-kirgiserne er som født på heste.
De galopperer og mestrer at styre hestene i en meget tidlig alder. Hendes bror i baggrunden er ca. 6 år gammel.

Jeg er på hike i bjergene omkring vores jurtelejr, og kommer forbi astronauternes sommerhuse, hvor de rekreerer i forbindelse med rumrejser fra Bajkonur i Kasakhstan.
Vores egen Andreas Mogensen blev opsendt herfra i 2015.

Uha hvor buldrer derude. Vi forsøger at slippe væk, inden det når os.


Og et kvarter senere ser det sådan ud! Jeg har soppet i Issyk Kul.



Vi er nået til Bokonbaeva, hvor et kvindekooperativ har en strålende forretning med filtfremstilling.
Her ses fåreulden, når det ankommer fra bjergene.

Filten opbygges af tre lag uld, der ligger skiftevis i to retninger for at blive tæt og stærkt.

Det færdigpakkede uld overrisles med varmt vand, mens kvinderne synger lykke og kærlighed ind i værket.

Denne rystende tingest er lavet af en del fra en bil. Før de fandt på denne, måtte de trampe på den sammenrullede uld i krævende, lang tid.



Når ulden er banket godt sammen, skal den skylles grundigt for at fjerne urenheder.


Filten hænger til tørre på stakittet. På gårdspladsen er en model til en jurte tegnet op. Her klippes stykkerne ud og sys sammen med håndkraft.

Filtarbejde i den allerbedste og berømte kirgisiske standard.
Alt er håndarbejde, og havde jeg haft en meget stor kuffert med masser af fri plads, havde jeg taget et af de smukke tæpper med hjem.



Husnummer. Jeg tror, det er vejens og byens navn. Uden guide ville jeg være lost her. Jeg kan ikke læse de kyrilliske bogstaver overhovedet.
Når de er så anderledes end vores latinske alfabet, er det også svært (læs: umuligt) at slå op eller forsøge at udtale.

Mere kyrillisk tekst men her kan jeg gætte, at der må stå "apotek". Jeg gætter på, at det står på både kirgisisk og russisk.

Nomaderne har brugt vilde ørne til jagt i mange år. I dag er det  kun ganske få med en særlig tilladelse, der må fange og bruge ørnene. De fanges som ungfugle, trænes i ½-1 år, før de kan bruges. Når ørnen nærmer sig den kønsmodne alder (ca. 5 år), bliver den atter vænnet til livet som fri fugl, så den kan klare sig og stifte familie.

Drengens kælekanin ved ikke, at den dør om lidt. Vi måtte selv vælge, om vi ville se jagt med levende bytte. Det ville vi gerne, og jægeren spurgte flere gange, om vi var sikre. Han var vist ikke forberedt på sådan en flok barbariske vikinger. Hehe. Jagten lykkedes dog ikke, da kaninen sad stille og hyggede sig i solen. Ørne kan kun se ting, der bevæger sig, så den så ikke kaninen. Øv...

Jeg har fået æren at bære en ørn. Den vejer seks kilo, og eftersom den intet kunne se, spiste den mig ikke ;p


Jeg bor "home stay" style hos en rigtig sød familie i Bokonbaeva. Om sommeren rykker de deres senge ind i skuret, og åbner deres hjem og jurter for rejsende fra hele verden.
Jeg gik en tur rundt og så på deres spændende indbo, og dette foto er til ære for mine skyttekolleger. Jeg kender ikke mærket, men det er jeg sikker på, I gør :)
Om aftenen til fællesspisning i haven sad jeg ved siden af en ung fyr fra Argentina. Interessant snak vi der havde om at rejse og leve rundt omkring i verden.

Der produceres meget honning i Kirgisistan, men hos denne gadesælger er jeg mere interesseret i det hvide i flaskerne. Det er Kumys, som er gæret hoppemælk. En kirgisisk specialitet og tradition, så selvfølgelig skulle jeg også smage. Jeg vil beskrive smagen som meget sur kærnemælk. Og ja, det kostede mig over en uge med diarré. Hahaha

De fleste biler er venstrestyrede, og der køres i højre side af vejen. Men der er en del højrestyrede biler, hvilket undrede mig. Vores kirgisiske guide, Elizabeth, fortalte mig, at bilerne er importede fra andre lande - der iblandt lande, hvor man kører i venstre side. Aha!

Det kirgisiske flag med sol og jurtetop.

Jeg er nået til hovedstaden Bishkek. Navnet er fra den rørepind, man bruger til kumys.
Dette er Ala Too pladsen (tidligere kaldet Lenin pladsen) foran statens historiske museum med statuen af nationalhelten Manas.

Lenin (læses som Ljenjin) statuen fra 1948 stod tidligere på Ala Too, men nu er han forvist til bagsiden af museet. Vi fandt ham alligevel!

Superflot monument til minde om de døde i Kirgisistans kamp for frihed i 2002 og 2010. Det er det godes kamp med det onde. Det sorte/onde forvises fra det hvide/gode. Lyset vinder over mørket. Askar Akayev blev indsat som præsident i 1991, og startede ud i en demokratisk retning. Men han blev en mere og mere magtsyg despot, og befokningen gjorde oprør for at få ham afsat. Det er tabene i disse kampe, monumentet er til minde over.

Ala Too square på den anden side af Chuy Avenue er et lækkert, rekreativt område for hovedstadens beboere.
+

Karl Marx og Friedrich Engels får sig lige en snak.


Min room mate opdagede denne i hotelværelsets skab. Vi kunne ikke rigtigt bestemme os for, om det var positivt eller negativt.
Hvis den skulle være til hjælp, ville det vel være passende med to masker?!?



Og så lige brændstofpriserne i Kirgisistan. 42 sum for en liter 95 oktan. Det er 4,20 kr/l.



MADEN I KASAKHSTAN OG KIRGISISTAN
Der er som hovedregel 3 retter til alle måltider, og man drikker sort the med sukker til.
Morgenmaden var oftest en grød af forskellige kornsorter + to spejlæg + syrligt brød med ost og marmelade.
Frokost og aftensmad var oftest en salat af forskellige grøntsager med syrligt brød til. Dernæst oftest en gryderet med grøntsager og kød fra får, okse, gris eller kylling. Dessert var frugt drysset med flormelis eller på de fine restauranter kage med frugt.

Tak for al din gæstfrihed, Kirgisistan.






Lidt fakta om Kirgisistan:

Areal i km2: 199.951 (DK: 43.098)
Indbyggertal i mio.: 5,79 (DK: 5,6)
BNP pr. pers. i US$: 3.500 (DK: 46.600)
Analfabeter i %: 0,5 (DK: 1)
Arbejdsløshed i %: 8 (DK: 4,2)
Lever under fattigdomsgrænsen i %: 32,1 (DK: 13,4)
Gennemsnitsalder i år: 26,2 (DK: 42)
Overvægtige i %: 13,3 (DK: 21)
Sprog i %: Kirgisisk 71,4 usbekisk 14,4 russisk 9 øvrige 5,2
Religion i %: Muslimer 75 russisk ortodoks 20 øvrige 5