Søg og du skal finde

14. april 2017

Den Dominikanske Republik og Haiti 2017 (Hispaniola)

Så blev det endelig tid til at rejse ud i verden igen. Denne gang gik turen til Caribien til øen Hispaniola, der består af de to lande Haiti og Den Dominikanske Republik (DR).

Kitesurfing i Cabarete


Jeg tog sammen med min rejseveninde, Sanne, hjemmefra den 19/3 og var retur i Danmark den 3/4 2017. Det er faktisk femte gang, vi rejser sammen, men det er første gang, at det var en charterrejse. Vi bookede rejsen gennem Apollo Rejser, og fløj direkte fra Billund til Puerto Plata og retur.


Den Dominikanske Republiks flag


DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

CABARETE

Vi boede i DR på nordsiden i byen Cabarete, som ifølge Lonely Planet har øens bedste strand og bølger. Det må jeg nok give dem ret i. Jeg siger normalt, at jeg aldrig rejser efter strande ude i verden, eftersom vi har de bedste på Jyllands vestkyst. Men jeg indrømmer, at bølgerne ud for Cabarete slår Vesterhavet. De når ganske tæt på land helt op på 3-4 meters højde, og for en vandhund og adrenalinjunkie som mig er det en uimodståelig fristelse at lege i dem.

Her er lidt fotos fra Cabarete:

Hvad mon der sidder på det store blad på denne blomstrende plante ved vores terrasse?

Cabarete cirkus

God humor :D Skilt ved Cabarete cirkus

Lokal kunst

Indisk vegetar- og yogarestaurant med flot trappeopgang

Souvenirs!

Den er da sjov, ikk'? To køleskabsdøre. Den øverste viser magneter på ydersiden. Den nederste anvender indersiden til plantekrukker

Den katolske kirke i Cabarete.

Callejon De La Loma hedder denne helt almindelige gade i Cabarete. Jeg kan få øje på det lokale fitnesscenter og en køreskole.

Cabarete grundskole

Lagune i Cabarete. I lagunen svømmede mange spændende fisk rundt af den slags vi har i akvarier i DK bl.a. kampfisk.

Voodookongens stol er øverst. Jeg står blandt de troende, og til venstre bag mig er den dybe hule, der ender i en meget smal og meget dyb lagune.
Brug fantasien lidt og du vil se og høre ceremonien.

Jeg er ærlig talt lidt bange for at glide på de våde drypsten i denne smalle hule og falde ned i lagunen.

En drypstensfigur under jorden i Cabarete. Hvad synes du, det ligner?

De bølger der er de bedste i DR. De dage, jeg ikke var ude på oplevelser, tilbragte jeg her, og jeg brugte mere tid i bølgerne end på solvognen.
Det var sååå lækkert med de op mod 4 meter høje bølger så tæt på land at lege i.
En enkelt gang kom et par lokale mænd ud efter mig og fortalte med alvorlige miner, at det var farligt... Ja, ja, men det er altså endnu mere sjovt!! :D :D :D
Og helt ærligt... De legede lidt med mig, inden vi pligtskyldigt gik tilbage til stranden.

Kitesurfernes paradis Cabarete

Skik følge eller land fly!
Verdens bedste cigarer laves i mange varianter her i Caribien. Der findes også mange gode dominikanske.
Denne er dog en Cohiba fra Cuba. Fidel Castros favorit. Pissedyr. Mild og blød i smagen. Jeg nød den og følte mig som en indfødt. Hehe

Den dag, jeg var i Puerto Plata, nåede jeg akkurat lige ind i Gua Guaen, før regnen ramte. Når det regner i troperne, regner det meget!
Dette foto er taget fra mit hotel, da jeg nåede hjem til Cabarete. Der gemmer sig hotellets indkørsel, en vej og en tankstation under regnvandet.


Man transporterer sig gerne med motorcykeltaxa og Gua Gua minibusser, men også meget med taxa, privatbiler med licens til at køre taxa på aftalte strækninger (de er markeret med bogstavet for ruten) og store, airconditionerede busser. Sidstnævnte ejes af Caribe Tours, og kører mellem de største byer i DR og til Haiti. Caribe Tours har faste priser på ruterne, mens de andre transportmidlers priser kan forhandles. Med andre ord: Aftal prisen INDEN du kører. Ellers er det chaufføren, der bestemmer prisen.


PUERTO PLATA

Jeg ville ind og se den lidt større by, Puerto Plata, og valgte at tage med Gua Gua. Dels er det hammerbilligt, og dels er det en oplevelse. Klichéen siger, at der er høns og geder med den slags busser, men det var der nu ikke. Til gengæld kan der være rigtig mange mennesker, og det er superhyggeligt :)

Puerto Plata er navngivet af Christopher Colombus og hans bror Bartholomew, og jeg har hørt to forklaringer. Den ene siger, at vandet havde et flot sølvfarvet skær, da brødrene nærmere sig området, og derfor gav de stedet navnet, der betyder "sølvhavn". Den anden forklaring lyder, at området så ud til at være fyldt med sølv, da brødrene kom sejlende. Dette sølv har jeg ledt lidt efter. Det er nemlig et bestemt træs blade, der bliver sølvfarvede, når de tørrer ind på jorden, og dem er der rigtig mange af i DR, så forklaringen er i mine øjne plausibel. Jeg er kommet frem til, at det er træet "cecropia peltata".

Her er lidt fotos fra Puerto Plata:

Enhver større by har en central plads, som er samlingssted for byboerne. I Puerto Plata hedder pladsen ganske enkelt "Parque Central".
Her ligger denne fine pavillon, "La Glorieta", der også fungerer som musiktribune.


Puerto Platas rådhus. Byens våbenskjold sidder oppe i den trekantede mur i toppen af facaden.
Puerto Platas våbenskjold består af en sølvfarvet baggrund med bogstaverne F og Y, et grønt bjerg samt blå og hvide bølger. F = Ferdinand, som var konge i Spanien. Y = Ysabel, som var dronning i Spanien. Bjerget er Isabel de Torres, som ligger lige bag byen. Bølgerne er havet, og sølvet er som beskrevet tidligere. Våbenskjoldet genså jeg senere i en anden by.
Jeg ville have været oppe på Pico Isabel de Torres med svævebanen, men der var tydeligt uvejr på bjerget, og det bevægede sig nedad mod os, så det endte faktisk med, at vi efter turen i byen akkurat lige nåede ind i Gua Guaen hjem, før det stod ned i stænger, og veje og stier blev omdannet til floder.

Omkring Parque Central ligger byens flotteste viktorianske huse fra kolonitiden

Flere smukke kolonitidshuse.

San Felipe Catedral ligger også ved Parque Central. Dominikanerne er primært katolikker.

Da katedralen blev bygget, blev den udsmykket med mosaikker doneret af byens borgere. Nogle familier havde råd til at give store mosaikker som disse to. Andre slog sig sammen. Det er en fantastisk stærk og god idé, der giver katedralen et varmt særpræg og en følelse af samhørighed.

Ravmuseets logo. Minder det ikke om et eller andet?

Det stykke rav der er brugt i logoet. Er det en dinosaur eller måske et firben? Sidstnævnte er der mange af på øen - i alle størrelser.
Costa Ambar kaldes den nordlige kyst, hvor jeg boede. Ravkysten. Og det er naturligvis fordi der er fundet meget rav langs kysten.

Så fint den er fanget i harpiksen engang for meget længe siden. Jeg syntes, den lignede en edderkop, men nu tænker jeg måske en myre.

Den dygtige smykkemager arbejder koncentreret. Lige nu er han ved at slibe en sten af Larimar til at passe ind i fatningen på sølvringen.
Larimar er en utrolig smuk halvædelsten, som kun findes i DR.
 
Jeg købte et par øreringe i sølv med halvt rav og halvt larimar
 
Vi har gået en flot tur gennem byens små gader, langs vandet og er nået ud til spidsen af indsejlingen til Puerto Plata, hvor San Felipe fæstningen ligger placeret i de smukkeste, grønne omgivelser. Der er i øvrigt ved at blive lagt sidste hånd på et stort colosseum til venstre for mig.

Udsigten fra San Felipe fæstningen er unik. Den er bygget i 1500-tallet for at skræmme pirater, som har været en plage for ravkysten i mange år.

Udsigten fra San Felipe fæstningen ind mod byen og industrihavnen. I øvrigt kan man se uvejret oppe ved Pico Isabel de Torres.

RAVKYSTEN

Vi hoppede med på en tur til Blue Lagoon, hvor vi bl.a. også besøgte en plantage, kendte strande og en rigtig lækker lagune "Laguna Dudu" i Cabrera. Der var en del regnbyger denne dag, og det tog lidt af fornøjelsen, men til gengæld mødte vi danske Inger og Patrick (mor og søn), og de var rigtig dejligt selskab. Pga regnen havde jeg ikke kameraet fremme så tit. Der kommer fotos fra Laguna Dudu senere.

Kakaobønner

Playa Caleton

Playa Grande



SANTIAGO

Jeg fik af en af guiderne at vide, at jeg skulle tage en Gua Gua til Sosúa (so  i øvrigt er DRs svar på Thailands Pattaya beach), og derfra en bus til Santiago, og på samme måde retur. Så Sanne og jeg stillede atter op udenfor hotellet og ventede på, om der mon kom en Gua Gua med retning mod Puerto Plata. Det gjorde der, og den var godt nok fyldt! Myldretid! Men sådan var det, og selvom det virkede umuligt, blev der plads til os, og senere flere på ruten. Jeg bad ham, der tog imod penge om at stoppe ved Caribe Tours, og minsandten om ikke vi standsede lige udenfor deres kontor. 10 min. senere kom bussen til Santiago. Utrolig heldigt ramt. To timer op gennem bjergene. Det var smukt.
Fra Caribe Tours første af to stoppesteder i Santiago de los Caballeros, tog vi en taxa til centrum - Parque Duarte.

Her er lidt fotos fra Santiago:

Duarte findes overalt i DR, og de elsker ham. Som der står på stenen her, er han landets fader.
Juan Pablo Duarte sendte efter 22 års besættelse haitianerne hjem i 1844, og gjorde dermed Den Dominikanske Republik selvstændig og fri.
Nå ja, så er det jo ikke så underligt, at de er vilde med ham ;)

Karnevallet i februar måned i DR er en af landets absolut vigtigste begivenheder. I Palacio Consistorial er nogle af de flotte masker og dragter udstillet.

Vindermasken fra 2017. Udgangspunktet for enhver maske er et "dyr" der ligner en krydsning mellem en and og en tyr.

Maske og dragt inspireret af DRs flag

Catedral Santiago Apóstol var desværre lukket det meste af eftermiddagen pga et militært arrangement, der i øvrigt gav trafikkaos hele dagen.

Vores selvbestaltede "guide" sagde, dette var et børnehjem, og at han underviste i historie der. Det er et usædvanlig velholdt børnehjem, hvilket nok skyldes, at det irl er Santiagos handelsskole...

Farverige bygninger fra kolonitiden

Politi-"mesteren" lovede mig, at han ville passe på os under vores besøg i Santiago

Fortaleza San Luis, der placeret langs DRs største flod, Yaque, er i dag museum.
Tidligere har det været fængsel og tidligere endnu brugt i "Restoration"-krigen som afsluttede kolonitiden og sendte spanierne hjem i 1865

I indgangsporten til fortet hænger våbenskjold for alle de større byer. Kan du genkende et af dem?

Fantastisk udsigt fra Fortaleza San Luis!
Yaque eller Yaque del Norte deler Santiago i to dele. Nord for floden bor de rige. Syd for floden bor de fattige.

Hermanos Patiño hedder den røde bro over Yaque i baggrunden. De lokale kalder den også "Golden Gate" ;)

Universitetet i Santiago

"Presidente" hedder DRs øl, der i øvrigt eksporteres til en hel del lande. Den er opkaldt efter Trujillo, der var præsident, da bryggeriet blev grundlagt i 1935. I de oprindelige bryggeribygninger i Santiago findes en sjov samling fotos af kendte personer, der drikker Presidente bl.a. Hillary Clinton og Julio Iglesias. Kan du finde dem?

Grundskolen i Santiago opkaldt efter Emilio Prud'Homme, der har skrevet teksten til DRs nationalsang.

Parque Colón hylder Colombus. Til venstre i dette kunstværk i parken viser et maleri Colombus' ankomst til DR i 1492, og til højre et maleri af mødet mellem kolonimagten Spanien og de indfødte taíno indianere

El Colóns tre skibe Santa Maria, La Niña og La Pinta er gengivet i kobber i parken

Se lige et imponerende træ de har i Parque Colón i Santiago. Wow!

Jeg ved ikke, hvorfor de har en kirke til ære for den østligste provins, Altagracia, i Santiago?!? Jeg vil tro, det snarere hænger mere sammen med et berygtet maleri, der hedder det samme som kirken: "Nuestra Señora De La Altagracia". Flere mirakler tilskrives maleriet, og engang imellem har vi jo alle brug for et mirakel.

Shopaholic? Ikke det der ligner!! Jeg hader at shoppe!
Men der var dejlig køligt og bænke at sidde på i midten af Marcado Modelo, som er et storcenter midt i Santiago de los Caballeros. Jeg hvilede, mens Sanne shoppede løs.







HAITI

Hjemmefra havde vi forsøgt at finde nogen, der ville være guider for os i Haiti, men det blev afslået af alle med den begrundelse, at det var alt for farligt, og de ikke ville kunne garantere for vores sikkerhed. Jeg snakkede med en medarbejder i hotellets dykkercenter om det. Dionis og jeg var efterhånden ved at være venner, og han ville se, hvad han kunne gøre. Han fandt via Olga, der er dominikansk turarrangør, frem til guiden George, som gerne ville tage os med til Haiti. George er fra Belgien, men flyttede til DR, da han blev pensioneret fra militæret. Udover os tre deltog tre hollandske turister, selveste Olga og chaufføren Pedro.

Her er lidt fotos fra Haiti:

Det var meget tidlig morgen og alt for tidligt til at få morgenmad på hotellet inden afgang, så da George spurgte, om vi var friske, svarede jeg, at jeg manglede min morgenkaffe... Det blev løst med det samme. Vi holdt ind til siden og fik morgenkaffe hos denne morgenfriske dame. Hvor herligt!


Efter et par timers kørsel holdt vi ind for at spise morgenmad. Der var en masse lækkerier at vælge imellem ved disken, og jeg fik indbagt kylling, spejlæg, bolle og appelsinjuice. Ganske fint og kun "lidt" tør kylling og bolle.

Vi spiste morgenmad i Los Quemados i denne landhandel, som vitterligt har alt, man behøver. Det er her, de lokale handler.

George har klaret de officielle opgaver i Restauracíon, så vi alle har fået tilladelse til at rejse ind i Haiti. Et diskret bidrag til kaffekassen gjorde udslaget. Vi måtte ikke fotografere myndighederne, men Geroge stillede gerne op.

Vi er ankommet til Tiroli i Haiti, og besøger børnehjemmet for de forældreløse børn. Et projekt der ligger George meget på hjerte. Børnene synger velkomstsang for os.

Flere forældreløse børn synger for os.

Der er marked i byen i dag. Det er der hver tirsdag og lørdag, og de dage sker der noget i byen. Resten af tiden er her meget stille. Det er generelt svært at få lov at krydse grænsen mellem DR og Haiti, men ikke på markedsdage for der skal man jo handle!

Var det noget med et grisehoved uden ansigt? P.S. Der er ca. 30 grader varmt i dette øjeblik.

Nogle af os hviler lidt i skyggen, og børnene der følger os gør så også.

Den statslige skole i Tiroli. Der er ikke mange elever, da vi ankommer, for det er frokosttid, og så er de taget hjem for at spise.
Tiroli er meget fattig, som det gælder for det meste af Haiti. Det er som om denne landsby er blevet glemt af resten af landet, men det gør jo så, at vi kan komme her ubemærket. Indbyggerne kender ikke til problemerne i resten af landet, og tager det derfor heller ikke til sig. De har nok at gøre med at overleve.

Haiti er tidligere fransk koloni, så der tales fransk (og haitiansk kreol), hvilket også ses på tavlen i et undervisningslokale på skolen.

Denne bedstemor lokkede George til at tage sine gæster med og vise hendes hus frem. Selvfølgelig mod at gæsterne betalte penge til hende. Nu er det en fast aftale, at George og gæster kommer forbi. Vi er i den ca. 2x2 m2 store stue.

Modsatte hjørne af stuen

En mand sad i soveværelset og spiste.

Bedste er moderne. Hun har udekøkken!

Toilettet er også udenfor boligen med stue, soveværelse og et udlejet værelse.

Fantastisk udsigt bag bedstes hus i Tiroli

Markedsvarer, Tiroli.

Marked, Tiroli.

Marked, Tiroli.

Gadekøkken. I dag står den på kylling, og det dufter skønt!

Børnene på børnehjemmet laver ting til at sælge til os i stedet for blot at modtage penge. Jeg købte en udskåret trææske til Tobias.

Gadebørnene tigger, da vi skal køre.

Tilbage i byen Restauracíon i DR er det tid til frokost på restaurant. Vi fik kylling med diverse tilbehør og kokoskager til kaffen. Det hele smagte lækkert!

Haitiflokken foran templet for den mand, der i dette skarpe sving mistede livet. George fortalte, at nogle gæster havde talt svingene på turen gennem bjerge. Der var 223.

Smukt!

Cassava er en rodfrugt, der minder om melede kartofler, når de er kogt. De smagt helt fint.

Her skal cassavaerne ikke koges, for vi er ved et landevejsbageri, og så skal de bruges til brød. Saften fra rå cassava er giftig, så den skal fjernes før brug.

Den lange ovn er meget varm. Brødene bages ovenpå ovnen.

Det færdige cassavabrød. Det er stort og perfekt rundt, for der er brugt en cykelfælg til at skære det ud efter.
Det smagte ikke af så meget. Til gengæld var det hårdt og tørt. Jeg tænkte på skibskiks, da jeg smagte brødet.

Den tidligere grænseovergang mellem DR og Haiti i Dajabón.

Massakrebroen fra "Persillemassakren" i 1935. Grænseovergang mellem Dominikanske Republik og Haiti
 
Præsident Trujillo hørte rygter om, at haitianere gik over grænsen og stjal kvæg og afgrøder i DR, og satte derfor i oktober 1935 militæret på en "sorteringsopgave".
Soldaterne skulle vise alle en dusk persille og bede dem sige, hvad det var. De fransk/kreoltalende haitianerne forventedes at have svært ved at udtale det spanske ord "perejil" [pæræhil] = persille. Udtalte de det forkert, blev de anset for at være haitianere og dermed ulovlige immigranter, hvilket blev straffet på stedet med dødsstraf.
Soldaterne skød "forbryderne", og smed dem fra denne bro ned i floden. Da de løb tør for ammunition, brugte de macheter. Massakren kaldes også "Persillemassakren", og Dajabónfloden kaldes også "Massakrefloden". Antallet af dræbte de syv dage, massakren foregik, er uvist, men angives til op mod 12.000 personer.
 
Det er store vaskedag på Dajabónfloden for disse kvinder i dag. De er i Haiti. Jeg er i DR.

Dajabónfloden aka Massakrefloden.

Saltsøerne ved Monte Cristo

Saltsø og "Table mountain" i baggrunden. Meget passende navn til bjerget, ikk'?

Tak fordi jeg måtte besøge jer på Hispaniola. Det har været en fornøjelse! :)
 

2 kommentarer:

  1. Mange tak for kikket i dine mange skønne billeder - du har virkelig fanget nogle herlige dagligs-atmosfærer i både by og land.
    Skønt at opleve, og mærke, at det ikke er "turisme"-billeder - men virkeligheden og dagligdagen du har interesseret dig for, og som du har ville se, opleve og lære mere om.
    Tak fordi jeg måtte se/være med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej René
      Det er mig, der takker for, at du læste indlægget og fortæller mig, at du synes om det. Hvor er det dejligt, hvis jeg kan give lidt af min oplevelse videre :)

      Slet

Gør mig glad - Skriv en kommentar :)