28. august 2017

Road trip solo Benelux 2017 - de første tanker

Jeg har besøgt 46 lande og territorier, og jeg har rejst på mange måder. Men jeg mangler at rejse uden at have booket alt på forhånd. Det er faktisk en udfordring for mig. Jeg drømmer om at køre gennem en del lande i Østeuropa på en længere tur, og som forberedelse på det road trip har jeg besluttet at lave et road trip til Benelux - Luxembourg, Belgien og Holland. Sidstnævnte springer jeg evt. over for at have mere tid i de to andre. I Benelux tales engelsk overalt, så jeg har den fordel, mens jeg høster erfaringer.

Indtil videre har jeg planlagt at starte længst væk, hvilket må bliver Luxembourg. Jeg må have en overnatning dertil, da jeg er alene, og altså ikke har en ekstra chauffør, hvis/når jeg bliver træt.
Backpacking var min plan, men min rygskade gør, at jeg ikke vil kunne klare at bære al min bagage hele turen. Ellers ville jeg flyve ud, bruge offentlig transport rundt og flyve hjem. Det ville spare en hel del transporttid. Bilen giver mig mulighed for dels mere bagage og dels at ændre rute, hvis jeg opdager noget, jeg bare må undersøge.

Min ferie er booket til en uge i oktober 2017, så jeg har tid til at gøre klar. Jeg glæder mig, og er samtidigt urolig. Jeg er overbevist om, at jeg finder rutinen på få dage, og derfra ligger verden endnu mere åben for mig :)

Let's go!

2 kommentarer:

folehave's univers sagde ...

Det lyder rigtig dejligt. Bilen er god i og med du får noget frihed, til at vælge noget andet lige her og nu. Du skiver du har fri i uge 40, tænker du at nå alt dette på en' uge ?

Koh-I-Noor sagde ...

Ja, det er planen. Jeg har reelt 9 dage, da der er to weekender med. Holland springer jeg evt. over, da jeg har været der før.
Tak for din interesse :))